Til den berømmelige Kong (Erik) af Danmark. Vi glæder os i Herren over, at Din fromme Iver, som vi efter Ønske har faaet Meddelelse om, saaledes er Gud til Velbehag — hvilket klart indses af Dine Gerningers Beskaffenhed — at Du derved gør Dig værdig til hans Belønninger og ikke uværdig til vor naadige Velsignelse. Vi har forstaaet, at Du i Ønsket om med straalende Handlinger at ile frem mod den Vej, der fører til den evige Salighed, ikke alene i Guds Tjeneste har hævet Din Haand til prisværdig Medvirken, men ogsaa paataget Dig en virksom Overtalelses Røst og ved forstandige Tilskyndelser og flittige Formaninger opflammet Dit Folk til gavmildt at betale den Skærv til Hjælp for det hellige Land, som er bestemt dertil paa Konciliet i Lyon, og ved at virke for Fremme af denne Tiendes Sag i Dit Rige og lykkeligt lede den har vist Dig saa naadig, gunstig og bevaagen, at Du fortjener Ros. Skønt derfor Dit Navns Ære ved denne fromme Støtte gøres navnkundig vidt og bredt, er vi, der med særlig Kærlighed omfatter og omfavner Dig, kære Søn, som Følge af dette, der saaledes oplyser Dine Følelser, blevet opflammet til fuld Begejstring, og vi giver Dit oprigtige Kongesind mangfoldig Ros og, idet vi retter en højtidelig Tak til Dig derfor, opfordrer vi indtrængende Dig, høje Konge, til at anstrenge Dig for at vokse i Fromhed og frembringe en saadan Overflod af Kærlighedens Frugter, at Du ved den højeste Konges barmhjertige Bistand lykkeligt maa gaa fra det forgængelige til det evige Rige. Givet i Rom i S. Pietro den 6. Juni i vort Pontifikats 2. Aar.