Til vore ærværdige Brødre samtlige Ærkebisper og Bisper og vore elskede Sønner Abbeder, Priorer, Dekaner, Ærkedegne, Provster og andre kirkelige Prælater i Danmarks og Sveriges Riger.

Vaagn op I, der af Herren er indsat til Hyrder for Herrens Hjord, rejs Eder og virk af al Kraft for, at hint Land hurtigt og lykkeligt kan udrives af de vantros vilde Vold, hvori den Israelit, i hvem der ikke var Svig, for at forløse Menneskeslægten lod sig pine af Smertens Braad og plage paa forskellig Vis, til han overvandt Dødens Braad og aabnede Himmeriges Rige for de troende. Vi tror, at det ikke er skjult for Eder, men at I med uomtvistelig Sikkerhed holder fast ved Troen paa, at de romerske Paver, vore Forgængere, salig Ihukommelse, forlængst udmattede ved bitre Klager under Arbejdet paa at skaffe det hellige Land Frihedens Goder, sammen med deres kristne Undersaatter har søgt Udveje til Frelse herfor.

Men da Herrens Folk desværre endnu ikke har fortjent at høre et Bønhørelsens Ord fra Herren i denne Sag, fattede vor Forgænger Pave Gregor, der med egne Øjne havde set dette Lands Elendighed, som en bekymret Hyrde, der i særlig Grad tyngedes af Bekymringen for at skaffe fornævnte Land Beskyttelse, dyb Medlidenhed med det — hvad der kun var rimeligt, efter at de kristne havde begrædt det og mangedoblet deres Anstrengelser — og betænkte flittigt, at til at skaffe dette Land den ønskede Frelse Hjælp var fornøden fra dem, som den almægtige Gud i sin Miskundhed har tilladt at faa Tiende af alt Gods, for at de skulde forkynde hans Pris; derfor anviste han med Billigelse af det hellige Koncilium i Lyon til Støtte for dette Land en Tiende af alle gejstlige Indtægter.

Skønt vi har et stærkt Indtryk af, at I som Oprigtighedens Børn og oprigtige Udbredere af Kristi Navn viser Eder gavmilde i Ydelsen af denne Tiende, retter vi, der bærer det hellige Lands Sag i vore Tanker og ønsker at føre den til en lykkelig Udgang, i Tillid til, at I opflammede ved vore Bønner angaaende denne Sag med endnu større Iver vil bistaa og fremme den, vor indtrængende Bøn, Formaning og Opfordring til Eder, idet vi ved denne apostoliske Skrivelse paalægger Eder klogt at betænke, at Tilbageførelsen af dette Land til Dyrkelsen af Kristi Navn er saa meget mere velbehageligt for alles Herre, som han i sin Miskundhed kærligt og barmhjærtigt har villet lade sin enbaarne Søn paatage sig kødelig Skikkelse i dette Land til alles Frelse, at yde fornævnte Tiende uden Afdrag og fuldt at erstatte, hvad I muligvis af Forsømmelighed har trukket fra af Tienden, saa at den stærke Hengivenhed, I nærer for dette Land kan bære Frugt i Gerning, og derved vinde Paaskønnelse hos Gud og saa at vi, naar vi ser Eder saa oprigtigt fremme dette Værk, naar vi ser, at I er saaledes beredte til Guds Naade, kan glæde os over, at Herrens Menighed styres af fromme Tjenere, og I i rigt Maal kan fortjene det apostoliske Sædes Gunst til Opfyldelse af Eders berettigede Ønsker og den prisværdige Udførelse af Eders Tjeneste. Givet i Rom i S. Pietro den 13. Juni i vort Pontifikats 2. Aar.