Nicolaus, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin ærværdige Broder, Ærkebiskop Trued af Lund, med den apostoliske Velsignelse.

I en Ansøgning fra ..., Priorinde, og det menige Konvent i Roskilde St. Agnetes Kloster af Augustinerordenen, som lever efter Dominikanerbrødrenes Regler og under deres Omsorg, har de forklaret, at Jutta, Datter af Erik, Danmarks Konge, salig Ihukommelse, der har aflagt Klosterløftet som Søster i dette Kloster, efter højtideligt at have aflagt dette Løfte og længe baaret Klosterdragten har forladt Klostret uden sine overordnedes Tilladelse, aflagt sin Dragt i Ubesindighed og nu med Fare for Fortabelse flakker om i den timelige Verden og med Fare for sin Sjælefrelse voldeligt bemægtiger sig bemeldte Klosters Besiddelser og andet Gods til Skade for Klostret og Forargelse for overmaade mange. Og skønt denne Jutta flere Gange er blevet kærligt formanet til at vende tilbage til Klostret og tilbagegive det de ovennævnte Besiddelser og Gods, har hun dog forhærdet sit Sind og nægtet at gøre dette. Og da vor Forgænger Pave Gregor den tiende, salig Ihukommelse, ved sit Brev havde givet vore ærværdige Brødre Bisperne (Erik) af Skara og (Henrik) af Linköping Paalæg omN, at de, naar de havde skaffet sig Vished for, at dette forholdt sig saaledes, først skulde formane og derefter med Kirkens Straf tvinge samme Jutta til at vende tilbage til Klostret med Udelukkelse af Appel, blive der under Ordenens Observans og lyde Priorinden, har nu Prioren og Broder Peder Gudbrandsen fra Klostret i Roskilde af Dominikanerbrødrenes Orden, som de to Bisper i fuld Udstrækning havde indsat i deres Sted, og som paa lovlig Maade havde skaffet sig Sikkerhed for det ovennævnte, paa kanonisk Vis med nævnte Brevs Myndighed formanet samme Jutta til at vende tilbage til ovennævnte Kloster, tilbagegive det de omtalte Jorder og Besiddelser og det omtalte Gods og vise Priorinden den Lydighed og Ærbødighed, hun var hende skyldig. Tilsidst har de, eftersom hun haardnakket nægtede at gøre dette uden at angive nogen fornuftig Grund til ikke at være forpligtet til at gøre det, som Retfærdigheden bød, forkyndt Banlysningens Dom over hende, og denne Dom har bemeldte Jutta flere Aar igennem paa forkastelig Maade foragtet og baaret med forhærdet Sind. Derfor har nævnte Priorinde og menige Konvent ydmygt ansøgt os om, at vi vilde lade denne Dom erholde den skyldige Bekræftelse, hvisaarsag vi ved denne apostoliske Skrivelse paalægger Dig, vor Broder, at Du med vor Myndighed skal sørge for, at denne Dom, som den rigtig er blevet afsagt, ubrydelig holdes med Udelukkelse af Appel, indtil skyldig Oprejsning har fundet Sted. Men hvis fornævnte Jutta, efter at Du har skaffet Dig Vished for, at Dommen er fældet paa lovlig Maade, een Maaned igennem vedbliver at bære den med forhærdet Sind, da skal Du offentligt paa alle Søn- og Helligdage, med Klokkeringning og tændte Lys, forkynde, at hun er banlyst indtil hun har givet fuld Oprejsning i denne Sag, og Du skal lade Banlysningen forkynde af andre paa de Steder, Du finder det hensigtsmæssigt, og sørge for, at alle strengt undgaar hende. Givet i Viterbo den 22. September i vort Pontifikats 2. Aar.