E. dei gracia Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem. ♦ Noueritis quod nos uiris prouidis dilectis nobis ciuibus Lybicensibus. omnes libertates et gracias quas a nobis et progenitoribus nostris quondam regibus Dacie in nundinis Scaniensibus et alibi per regnum nostrum hucusque habuisse noscuntur. dimittimus et concedimus decetero habendas libere et utendas. quamdiu nobis deuoti fuerint mandantes omnibus officialibus nostris ubique per regnum nostrum ne dictos ciues contra predictas libertates. molestare presumant nec ab ipsis insolitum thelonium exigant set tantum illud quod soluere tenebantur ab antiquo et si aliqui ex ipsis pro quacumque causa seu forefacto in iudicium uocati fuerint si factum negauerint nolumus eos compelli per suspectas sibi personas se defendere set per alios homines bone fame ♦ In cuius rei testimonium presentes litteras ipsis ciuibus dedimus sigilli nostri munimine roboratas. ♦ Datum Nackæscogh anno domini mo. cco. lxxxo pridie idus iulii. mandante domino rege.
7 E. = Ericus.
Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
I skal vide, at vi til de gode Mænd, vore elskede Borgere i Lübeck giver og tilstaar alle de Friheder og Privilegier, som de vides hidtil at have haft af os og vore Forfædre, Danmarks forhenværende Konger, paa Markederne i Skaane og andetsteds i vort Rige, at besidde og nyde frit for Fremtiden, saalænge som de er os hengivne, idet vi befaler alle vore Ombudsmænd overalt i vort Rige, at de ikke maa driste sig til at fortrædige de nævnte Borgere paa Trods af de fornævnte Friheder eller at kræve uvant Told af dem, men kun den, som de er pligtige at betale fra Arilds Tid. Og hvis nogle af dem i nogen Retssag eller for nogen Forseelse bliver stævnet for Retten og nægter sig skyldige, ønsker vi ikke, at de skal kunne tvinges til at værge sig ved Personer, som er dem mistænkelige, men kun ved Hjælp af andre uberygtede Mænd. Til Vidnesbyrd om dette har vi givet Borgerne dette Brev og til yderligere Stadfæstelse bekræftet det med vort Segl. Givet i Nakskov i det Herrens Aar 1280 den 14. Juli paa Herr Kongens Befaling.