© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Text efter a med varianter efter b—k:
Ericus dei gracia Danorum Sclauorumque rex Barahereth inhabitantibus E salutem et graciam. ♦ Cum iniurias et oppressiones bondonum in Scania et maxime pauperum intelleximus uarias et multiplices necessitati uestre compati uolumus cum effectu donec uobis super hiis omnibus competenter fuerit satisfactum. ♦ Unde quia causas et iniurias quas passi estis ad iudicium nostrum referre uoluistis nos regem et iudicem uestrum cognoscendo. uniuersitati uestre regraciari uolumus cum effectu. uolentes uobis eo magis iusticiam et pacemin omnibus augmentare. ♦ Idcirco cum super omnibus excessibus per Scaniam perpetratis et eisdem corrigendis. nobis duos bondones de singulis hæræth duxistis destinandos presentibus uobis significamus ut quemadmodum per dictos bondones petiuistis. dominos. N. Lundensem prefectum N. filium Tyconis. S. filium Andree, Ion Litle Iohannem filium Michaelis uobis remittimus. concedentes eisdem plenam ex parte nostra auctoritatem super diuites et pauperes rurenses et ciues iusticiam faciendi ♦ Quorum iudic<io> si qui stare contempserint. nomina illorum nobis in scripto redacta transmittant et nos ipsos in personis merito castigantes de bonis ipsorum singulis ab ipsis iniuriam passis satisfacere uolumus competenter. ♦ Insuper noueritis quod nos omnes bonas et tollerabiles leges ac conswetudines quas temporibus illustri<s> patris nostri habuisse dinoscimini uobis illesas uolumus conseruare in hiis scilicet quod modius ad ferrum per patrem nostrum institutum mensuratus per totam Scaniam currat et seruetur. ♦ Quod nostrum stuth ultra festum purificacionis detinere nullatenus debeatis ♦ Item quod quelibet hafna per se ipsam hominem in expedicionemiturum ydoneumtantum debeat nominare. ♦ Item quod famulus conductiuus cumsolidoargenticonducidebeat ♦ Item quod pro heste leya et brynnieleyanuncquam nisi ora argenti debeat extorqueri ♦ Item uolumus et mandamus uniuersis uillicis et colonis tam priuilegiatis quam aliis quandocumque insidie inimicorum regni ingruerint ut ad defensionem patrie sicut iustum est sint parati ♦ Item omnibus bondonibus exceptis nostris antiquis hora in siluis que dicuntur almenning et que ad almenning iurate sunt licenciam concedimus succidendi ♦ Item nolumus ymmo prohibemus ne quis pauper habens nisi unam uaccam ad soluendum iura expedicio<nis> pro ipsa cogi debeat aut compelli ♦ Item mandando statuimus quod nullus habeatur pro pace priuato uel conuicto nisi secundum leges patrie conuictus legittime dinoscitur. ♦ Mandamus insuper districte precipiendo ut quilibet in ecclesia et domo propria in placito et in uia placiti securitate pacis gaudeat et fruatur. ♦ Quod si quis infringere presumpserit scire debet se sentenciam capitalem et amisionem omnium bonorum suorum merito incurrisse ♦ Amen.
2 Sclauorumque] Slauorumque b. f. g. i. k.
— Barahereth] Barehereth b. c. d.; Bareherret e. f.; Bareheret i.; Baraheret g.; Baraherit h.
3 iniurias] inmaris b. d.; iniuaris c.
4 et] mgl. i.
5 cum effectu] mgl. h.
— omnibus] mgl. f.
7 iudicem uestrum] iudicem uestrum iudicem b. c. d.
8 uobis] mgl. i.
— uobis eo] eo uobis g.
— iusticiam] dittograferet a.
9 omnibus] his omnibus i.
— excessibus] mgl. c.
10 hæræth] herrit b. e.; herrith c. d.; hæreth f.; hæret g. i.; hærit h.; hærith k.
12 dominos] mgl. i.
— N. = Nicolaum.
— prefectum] mgl. i.
— N. = Nicolaum.
— Tyconis] Tuconis h.
13 Litle] Lillæ b.c.d.
14 plenam] mgl. b.c.d.
15 iudic<io>] iudicem a.f.g.k.
16 scripto] cripta i.
— transmittant] transmittunt i.
— nos] uos b.c.d.
18 nos] mgl. h.
19 conswetudines] consuetudines b. c. d. k.
— illustri<s>] illustri mss.
21 quod] mgl. i.
22 et] dittograferet g.
— quod] item quod h.
— stuth] studh b. i.; stwdh c.; stud d.; stut e.
23 detinere nullatenus] nullatenus detinere b. c. d.
— hafna] haffna b. c. e. f. g. k.; hafnia d.; haffne i.
24 iturum] iterum i.
25 hesteleya] hesteleye b. c. d. k.; hestæleya e.; hestheleye g.; hestaleyha h.; hæstelegye i.
1 brynnie leya] brønnie b. c. d.; brønnyesleya e.; brynniæleya f.; brynnieleye g. k.; bryniælegha h.; brynnielegye i.
— ora] hora h.
3 insidie] insidiis i.
— defensionem] defessionem b. d.
5 hora] ora b. c. d.; oræ e. h.
— alminning] almenningh b. e. f.; almenigh d.; almending i.
6 ne] ut b.c.d.
7 expedicio<nis>] expediciorum mss.
8 cogi] herover skrevet non i.
— quod] ut h.
9 priuato uel conuicto] priuatus uel conuictus e.
— patrie] mgl. g.
10 dinoscitur] dinoscatur h.
11 in uia] uia e. h. k.
13 amisio nem] amissionem b. c. d. e. g. i. k.
— amen] mgl. h.
Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til Indbyggerne i Bareherred Hilsen og Naade.
Da vi har forstaaet, at Bønderne i Skaane og især de fattige har maattet lide forskellige og mangfoldige Uretfærdigheder og Overgreb, vil vi vise Medfølelse med Eders Nød og udvirke, at I for alt dette faar passende Oprejsning. Eftersom I har villet henskyde Eders Sager og de Overgreb, som I har lidt, til vor Dom, hvorved I erkender os som Eders Konge og Dommer, vil vi derfor til Gengæld tilstaa Eder alle vor Naade og bevirke, at Retfærdighed og Fred i endnu rigere Maal bliver Eder til Del i alle Livets Forhold. Da I har ladet sende til os to Bønder fra hvert Herred angaaende alle Forseelser, der er begaaet i Skaane, og hvorpaa der skal raades Bod, meddeler vi Eder ved nærværende Brev, at vi — saaledes som I har forlangt det gennem de nævnte Bønder — sender Eder Herrerne Niels, Gælker i Lund, Niels Tygesen, S. Andersen, Jon Lille og Jens Mikkelsen, idet vi giver dem Fuldmagt til paa vore Vegne at holde Ret over rig og fattig, over Borger og Bonde. Om nogen forsmaar deres Dom, da skal de optegne disses Navne og sende Navnene til os, og vi vil straffe dem, som de fortjener, paa deres Person og af deres Gods lade dem yde de skadelidte passende Erstatning.
Fremdeles skal I vide, at vi vil bevare alle de gode og taalelige Love og Sædvaner, som I har haft i vor høje Faders Tid ubeskaarne, paa følgende Punkter: [1] at Skæppen, maalt med det Jern, som vor Fader har indrettet, skal være gængs og gyldig over hele Skaane [2] at I paa ingen Maade maa tilbageholde vor Stud udover Kyndelmisse [3] fremdeles at hver Havne for sig blot skal stille en egnet Mand til at gaa i Leding [4] fremdeles at en Lejesvend skal lejes for en Ørtug Sølv [5] fremdeles at der aldrig maa afkræves mere end en Øre Sølv i Hesteleje og Brynjeleje [6] fremdeles er det vor Vilje og vort Paabud til alle Bryder og Landboer, saavel privilegerede som andre, at de, naarsomhelst Fjenders Fejde truer Riget, skal være rede til Fædrelandets Forsvar, som rimeligt er [7] fremdeles giver vi alle Bønder Lov til — undtagen i vore gamle Orer — at drive Hugst i de Skove, som kaldes Almindinger, og i dem, som er svoret til Almindinger [8] fremdeles vil vi ingenlunde tilstede, men strengt forbyde, at nogen fattig Mand, der kun har een Ko, skal nødes eller tvinges til at yde nogen Ledingsskat af den [9] fremdeles er det vort Paabud og vor Bestemmelse, at ingen maa anses for fredløs eller fældet, uden at det er vitterligt, at han er lovlig fældet efter Landets Love [10] fremdeles befaler og paabyder vi paa det strengeste, at hver Mand skal nyde Fred og være tryg i Kirken og i sit eget Hus, paa Tinge og Tingvej.
Hvis nogen fordrister sig til at gaa imod dette, maa han vide, at han derved har paadraget sig Dødsstraf og Fortabelse af al sin Ejendom. Amen.
Datering: Som udsteder af brevet har man tænkt paa
1) Erik 4. Plovpenning 1241-50 (Aarsberetn. fra Geheimearchivet V 4 med registret; Brocman, cit. Dipl. Svec. l.l. anm.); for denne datering er der dog ikke givet nærmere begrundelse.
2) Erik 5. Glipping 1259-86 (Aars. Geheim. V 3-4; Dipl. Svec. l.l.; Kolderup-Rosenvinge, Retshistorie I 43 anm.; Matzen, Retskilder 215; P. Johs. Jørgensen, Retshistorie I 48; Arup II 21). For en henførelse til Erik 5. anføres (Kolderup-Rosenvinge l.l. og Aars. Geheim. l.l.), at de i brevet nævnte personer synes at tilhøre hans tid (cf. registret); her giver især »N. Lundensem prefectum« et fast holdepunkt for en terminus ante quem, idet han identificeres med gælkeren Niels Erlandsen, der ofte (cf. registret) betegnes paa denne maade, og om ham ved vi, at han 1283 13.juni ikke længere var gælker (cf. nr.61 »Nicolao quondam præfecto Schaniæ«), mens han som gælker nævnes endnu 1282 20.marts (cf. nr.19), hvilket dog paa ingen maade kan gælde som en terminus post quem. Dertil anfører Matzen (l.l.), at brevets bestemmelser til bøndernes beskyttelse hænger sammen med »de Bondebevægelser, der dengang maa have været oppe og i en væsentlig Grad have fremkaldt Tilsagnene i Haandfæstning 29. Juli Art.5«, cf. skildringen af aarene 1282-86 i Arups Danmarkshistorie.
3) Erik 6. Menved 1286-1319 (Kofod Ancher II 107; Aars. Geheim. l.l.; Schlyter IX p. CXXVIII). For en henførelse til denne konge anføres, at brevets henvisning til de »bonas et tollerabiles leges ac conswetudines quas temporibus illustris patris nostri habuisse dinoscimini« maa henvise til Erik 5.s haandfæstning og hans forordning for Skaane 1284.
Det er dog ikke nødvendigt i denne vending at se andet end den sædvanlige henvisning til forgængeren, og det er ikke let at se, paa hvilket tidspunkt Erik 6. skulde have grebet tilbage til den næsten demokratiske politik 1282-86. Henførelsen af brevet til Erik 5. synes derfor at maatte foretrækkes, om end det argument, at de i brevet nævnte personer hører hans tid til, ikke er saa sikkert endda: Der kan ogsaa have været en gælker N. under Erik 6., S. Andersen behøver ingenlunde at være identisk med den kendte marsk Stig Andersen (tværtimod tyder det forkortede fornavn S. snarere i modsat retning, da man næppe finder det ikke almindelige Stigotus forkortet S.), en Jon Lille findes ogsaa paa Erik 6.s tid og N. Tygesen og Jens Mikkelsen kendes ellers ikke fra denne tid. Efter sit indhold passer brevet dog bedst i reformperioden 1282-86, og da brevet hidtil ogsaa oftest er henført til denne tid, er det i Diplomatariet bevaret under dateringen 1282, 20. marts (da reformperioden indledtes med Vordingborghaandfæstningen) — 1283 13. juni (da Niels Erlandsen ikke længere var gælker).