Martin, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sine elskede Døtre i Kristus, Abbedissen og det menige Konvent i St. Michaels Kloster i Reval af Cistercienserordenen, med den apostoliske Velsignelse.

Naar man beder os om, hvad der er ret og rigtigt, kræver baade Fornuft og Billighed, at vi i Kraft af vort Embede drager omhyggelig Omsorg for, at det virkeliggøres paa behørig Maade. I Eders Ansøgning til os udtales, at vor højtelskede Søn i Kristus Erik, Danmarks høje Konge, med Tanke paa sin egen Frelse og i Ønsket om at bytte det forkrænkelige mod det evige og ved et frelsebringende Bytte erhverve det himmelske for det forgængelige har overdraget den ham dengang tilhørende Patronatsret over St. Olufs Kirke i Reval til Eder og Eders Kloster med Samtykke af vor ærværdige Broder Revalbispen, Stedets Biskop, for at vise sin Fromhed, saaledes som det siges at staa udførligere i hans aabne og med hans Segl forsynede Brev desangaaendeN. Idet vi bøjer os for Eders Bønner, godkender vi det, der i denne Sag fromt og klogt er gjort, med vor apostoliske Myndighed, da vi anser det for gyldigt, og stadfæster det ved nærværende Brev. Intet Menneske maa driste sig til at bryde dette vort Stadfæstelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Men hvis nogen vover at gøre det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Orvieto den 5. April i vort Pontifikats 2. Aar.