forrige næste

Uniuersis Christi fidelibus ad quos presens scriptum peruenerit M. dei gratia Danorum Sclauorumqueregina salutemin domino. ♦ Uniuersitati uestre constare uolumus declaramus et testamur, quod nobiles domicelle Agnes et Iutta clare memoriæ quondam regis Erici filie apud sanctam Agnetem Roskildis diu sorores fuerunt, sub cura ordinis fratrum predicatorum, et habitum regularem gestauerunt quarum prior uidelicet soror Agnes loci fundatrix in nostra presentia professionem fecit et postmodum multis annis eidem ordini in capitulo et extra obedientiam tenuit humiliter et deuote, priorissa etiam longo tempore extitit, donec altera soror uidelicet Iutta que maturior uidebatur et discretior professione facta, et alia absoluta, in priorissam est canonice electa et per priorem prouincialem confirmata. ♦ Hecautem scimus quiainter eas frequenterin monasterio conuersate sumus, quasdam etiam puellarum nostrarum nobis etiam nescientibus quas specialiter dileximus secum induxerunt que simili se obedientie pariter constrinxerunt et ob hanc causam potius cum eis manere uoluimus. ♦ Et ne nobis aliquid impingere possint scire debet uniuersitas uestra nos eas nulloingenio studio uel consilio, minis uel quibuscunque terroribus aut promissis ad hoc induxisse, sed deuotioni earum, que tanta fuit in dicta Agnete quod nec per tutorem regni dominum ducem de Brunswich potuit aliquatenus impediri, affabiles fuimus et familiares in hoc prestare deo obsequium cupientes, nec defectum etatis allegare possunt quia altera uidelicet domicella Agnes quintum decimum agebat etatis annum altera autem uicesimum quando habitum predictum assumentes ordinem sunt ingresse. ♦ Hec autem omnia et plura alia facta sunt in presentia plurimorum. ♦ In cuius facti euidentiam et testimonium presentem litteram sigillo nostro et confessoris nostri, fratris Petri qui his omnibus interfuit fecimus consignari ♦ Datum Rozstok anno domini m. cc. lxxx. ii. ii. nonas decembris.

7 M. = Margareta.

21 possint] rettet fra possit i ms.

22 quibuscunque] rettet fra quibusdam i ms.

Margrete, af Guds Naade de Danskes og Venders Dronning, til alle troende kristne, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Vi vil, at det skal være vitterligt for Eder alle, vi erklærer og bevidner, at de velbyrdige Jomfruer Agnes og Jutta, Døtre af afdøde Kong Erik, salig Ihukommelse, længe var Søstre i St. Agnetes Kloster i Roskilde, under Dominikanerordenens Omsorg, og at de bar Ordenens Dragt. Den ældste af de to, nemlig Søster Agnes, Klosterets Grundlægger, aflagde sit Løfte i vor Nærværelse og overholdt senere i mange Aar ydmygt og fromt Lydigheden mod Ordenen saavel i Kapitlet som udenfor og var ogsaa i lang Tid Priorinde, indtil den anden Søster, nemlig Jutta, som syntes mere moden og klog, efter at Løftet var aflagt, og den anden var løst fra Stillingen, paa kanonisk Vis blev valgt til Priorinde og modtog Provincialpriorens Bekræftelse. Dette ved vi, fordi vi hyppigt omgikkes dem i Klosteret, og fordi de ogsaa, endog uden at vi vidste det, sammen med sig havde indført nogle af vore Jomfruer, som vi særlig holdt af, og som bandt sig til en lignende Lydighed, og af den Grund vilde vi hellere forblive sammen med dem. Og for at de ikke skal kunne rette nogen Beskyldning mod os, bør I alle vide, at vi ikke ved Kunstgreb, Tilskyndelse eller Raad, Trusler eller nogensomhelst Skræmmebilleder eller Løfter har forledt dem til dette; tværtimod har vi været forekommende og venlige overfor deres Fromhed, som var saa stor hos nævnte Agnes, at hun ikke engang af Rigets Formynder Herr Hertugen af Brunsvig paa nogen Maade kunde holdes tilbage, idet vi ønskede at vise Gud Føjelighed i dette, og ikke kan de paaberaabe sig manglende Alder, eftersom den ene nemlig Jomfru Agnes gik i sit femtende Aar, den anden i sit tyvende, da de antog fornævnte Dragt og indtraadtei Ordenen. Alt dette og mere til er sket i saare manges Nærværelse. Til Bevis for og Vidnesbyrd om denne Handling har vi ladet dette Brev besegle med vort Segl og med vor Skriftefaders, Herr Peders, som deltog i alt dette. Givet i Rostock i det Herrens Aar 1282 den 4. December.