© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A, lakunerne udfyldt i overensstemmelse med Aa, Ab og Ac.
T. dei gracia Ripensis episcopus. [u]niuersis [ac singu]lis presente[s] l[itt]er[a]s [ins]pectur[is] salutem in omnium saluatore. ♦ Non debet reprehensibile iudicari si secundum uarietatem temporum statuta quandoque u[ar]ientur human[a] presertim c[u]m urgens necessitas aut euidens utilitas id exposcat. ♦ Nouis eciam superuenientibus morbis noua sunt anti<d>o<t>a preparanda. ♦ Inde est quod licet ex [di]uturna consuetudine in dyocesi Ripensi hactenus fuerat obseruatum. quod clericis inter pascha et festum beati Iacobi apostoli decedentibus ex prouentibus e[ccles]iastici[s] anni ill[iu]s nichil cederet. sed pro[uent]us siue redditus successoribus sine diminucione qualibet seruarentur. quia tamen ex predicta consuetudine contingeba[t]multociens. quod debita clericorum mo[rien]tium [rem]anerent penitus insoluta. in animarum eorundem periculum non modicum. et superueniencium scandalum clericorum. compertum est eciam quandoque. quod in peculio e[leric]i decedentis non inueniebatur unde corpus honeste posset ecclesiastice tradi sepulture. talibus ac [t]an[ti]s defectibus ac scandalis grauibus quantum in nobis est cupientes obuiare. communicato consilio discretorum de unanimi consensu capituli nostri statuimus. ut redditus clericorum in festo apostolorum Philippi. et Iacobi. uel post decedencium eis integraliter usque ad futurum pascha cedant pro debitis soluendis. testamentis condendis. uelin quoscumque alios pios usus secundum decedentis arbitrium conuertendis. ♦ Dignum enim iudicauimus quod ei qui in uita sua ecclesie seruicio pro uiribus insudauit. in necessitate mortis de ecclesie prouentibus misericorditer [s]uccurratur. ♦ Ut autem ista ordinatio nostra perpetuo robore perseueret. presentibus litteris sigillum nostrum una cum si gillo capituli nostri duximus apponen[du]m. ♦ Datum Ripis. anno domini mo. cco. lxxxo. iio.
10 T. = Tuco.
14 anti<d>o<t>a] antitoda ms.
13: c. 8 X de consanguinitate IV 14.
Tyge, af Guds Naade Biskop i Ribe, til alle og enhver, der ser dette Brev, Hilsen med alles Frelser.
Ikke bør det anses for at være angribeligt, hvis efter Tidernes Skiften undertiden menneskelige Bestemmelser forandres, navnlig da naar bydende Nødvendighed og indlysende Nytte kræver det. For nytilkommende Sygdomme maa ogsaa nye Modgifte forberedes. Skønt man efter gammel Sædvane i Ribe Stift hidtil har overholdt den Skik, at der ikke tilfalder gejstlige, som dør mellem Paaske og Apostelen St. Jakobs Dag, kirkelige Indtægter af det paagældende Aar, men at Indtægt eller Udbytte bevares for deres Efterfølgere uden nogen Formindskelse, ønsker vi — fordi det ofte som Følge af fornævnte Sædvane er hændet, at de afdøde gejstliges Gæld er forblevet helt ubetalt til ikke ringe Fare for deres Sjæle og til Forargelse for de nytilkommende gejstlige, og fordi vi ogsaa nu og da har erfaret, at der i en døende gejstligs personlige Eje ikke forefandtes Midler til en hæderlig kristen Begravelse — saavidt det staar til os, at imødegaa saadanne store Mangler og forargelige Tilstande. Vi har derfor efter at have raadført os med gode Mænd med vort Kapitels Samtykke bestemt, at de gejstliges Indtægter, som dør paa Apostlene Filips og Jakobs Dag eller derefter, helt maa tilfalde dem indtil den følgende Paaske at anvende til Betaling af deres Gæld, Opsættelse af Testamente eller til hvilkesomhelst andre fromme Formaal efter den døendes Vilje. Thi vi har anset det for rimeligt i Dødens Stund barmhjertigt med Kirkens Indtægter at ile den til Hjælp, som i levende Live efter Evne led Møje i Kirkens Tjeneste. Men for at denne vor Bestemmelse kan staa ved Magt for evigt, har vi ladet vort Segl tillige med vort Kapitels Segl hænge under nærværende Brev. Givet i Ribe i det Herrens Aar 1282.