næste

Uniuersis presentes litteras inspecturis. decanus et capitulum ecclesie Roskildensis. salutem in domino. ♦ Notum uobis facimus. quod in capitulo nostro coram nobis. magister. Iohannes prepositus Roskildensis constitutus. talem fecit protestacionem. ♦ In nomine patris et filii et spiritus sancti. amen. ♦ Anno domini. mo. cco.lxxxo. tercio. die martis ante festum epiphanie domini. ego magister Iohannes [pre]positus Roskildensis. protestor coram uobis domini decane et capitulum ecclesie Roskildensis. in hu[n]c modum. uidelicet. cum ec clesia beati Michaelis in Slauløsæ annexa sit prepositure Roskildensi in cuius pos[se]ssione uel quasi pascifica tanquam dicte prepositure annexe predescessores mei et ego fueramus/ [ta]ndem per potenciam domini mei regis non conui[ct]us non confessus non citatus/ omni iuris ordine preter[m]isso. a possessione dicte ecclesie fui eiectus/ et magister Nicolaus dicti domini regis cancellarius [i]psam contra deum et iusticiam occupauit/ ♦ Tandem eodem. Nicol<a>o de medio sublato. antedictum [d]ominum m[e]um regem adiui/ ipsum intendensinducere ut dictam ec[c]lesiam tanquam prepositure annexam [mihi] habere permitteret in quiete s[ed] antequam ad ipsum possem peruenire ex instancia sui dapif[eri] ean[dem] ecclesiam alii promisit quod eg[o] intel[l]igens. iam dicti domini mei animum a predicta promissione cepi [instan]te[r petere] ut eam mihi dimitteret ♦ Ipse uero post longam deliberacionem me presentauit [ta]ndem. ♦ Ego autem considerans dictam presentacionem non ualere. quia lus presentandi non hab[ere]t. ex alia parte aduertens aduersarii potenciam timui/ quia si presentacionem accipere rennuerem dictum dominum meum contra me prouocarem et sic ad propositum meum nullo modo/ uel cum maxima difficultate possem peruenire/ maxime quia cum alias/ quando primo dicta ecclesia fui spo[l]iatus queremoniam deposueram apud episcopum Roskildensem et archiepiscopum Lundensem in presencia dictorum [d]ominorum regis et cancellarii. dictus dominus rex minas mihi intulit et terrores adiungens in presencia multorum. quod si dictam ecclesiam haberem patrimonium meum mihi auferret propter quam eciam ecclesiam ipsius indignacionem multis annis incurri/ ♦ Hos igitur metus et terrores ac plures alios qui mihi exinde possent prouenire. qui eciam in uirum constantem cadere possent timens/ ac aduertens/ dictam presentacionem recepi/ per hanc recepcionem nullum uolens preiudicium dicte prepositure uel mihi generari. sed intendens in posterum loco et tempore congruentibus per me et amicos meos dictum dominum meum regem inducere ut me et dictam dignitatem iure nostro pascifice gaudere permittat/ ac petere ut super hoc litteras patentes dare dignetur/ ♦ Huic autem protestacioni supplico ut sigillum capituli nostri apponere uelitis ad cautelam. ♦ Nos autem peticionem eius licitam honestam aciuri consentaneam aduertentes sigillum nostrum presentibus du[xi]mus apponendum in testimonium et cautelam/ ♦ Datum die et loco supradictis.

6 Nicol<a>o] Nicolo ms.

24: c. 4 X de his quae ui metusue causa fiunt I 40.

Dekanen og Kapitlet ved Roskilde Kirke til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Vi gør vitterligt for Eder, at paa vort Kapitelmøde i vor Nærværelse Magister Jens, Provst i Roskilde, har afgivet følgende Erklæring. I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn, Amen. I det Herrens Aar 1283, paa Tirsdagen før Helligtrekonger, afgiver jeg, Magister Jens, Provst i Roskilde, for Eder mine Herrer, Dekan og Kapitel ved Kirken i Roskilde, følgende Erklæring:

Skønt St. Michaels Kirke i Slagelse har været henlagt til Provstiet i Roskilde, i hvis fredelige Besiddelse eller Kvasibesiddelse mine Forgængere og jeg havde været, eftersom Kirken var henlagt til nævnte Provsti, er er jeg dog ved min Herre Kongens Magtbud, uden Dom eller Tilstaaelse eller Stævning og med Tilsidesættelse af enhver Retsorden blevet fordrevet fra Besiddelsen af nævnte Kirke, og Magister Niels, nævnte Herr Konges Kansler, har bemægtiget sig den imod Gud og Retfærdighed. Da omsider samme Niels var død, gik jeg til min fornævnte Herre Kongen i den Hensigt at bevæge ham til at lade mig have nævnte Kirke i Fred, da den jo var henlagt til Provstiet, men førend jeg kunde komme til ham, lovede han paa sin Drosts indtrængende Opfordring samme Kirke til en anden. Da jeg forstod min fornævnte Herres Sindelag som Følge af fornævnte Løfte, saa begyndte jeg indtrængende at bede ham om, at han vilde overlade den til mig. Og efter lang Overvejelse præsenterede han omsider mig. Men idet jeg tog i Betragtning, at nævnte Præsentation ikke var gyldig, fordi han ikke havde Præsentationsret, men paa den anden Side var klar over Modstanderens Magt, blev jeg bange for, at jeg, hvis jeg afslog at modtage Præsentationen, vilde udfordre min nævnte Herre mod mig, og at jeg saaledes paa ingen Maade eller kun med største Vanskelighed vilde kunne opnaa mit Maal, især af den Grund, at da jeg en anden Gang, nemlig da jeg først blev berøvet nævnte Kirke, havde indgivet Klagemaal hos Bispen af Roskilde og Ærkebispen af Lund i Nærværelse af de nævnte Herrer Kongen og Kansleren, nævnte Herre Konge truede og skræmmede mig, idet han i manges Nærværelse tilføjede, at hvis jeg fik nævnte Kirke, vilde han berøve mig min fædrene Arv, paa Grund af hvilken Kirke jeg da ogsaa paadrog mig hans Harme i mange Aar. Idet jeg nu nærede denne Frygt og megen anden, som kunde opstaa for mig deraf, og som nok kunde paakomme selv en modig Mand), tog jeg imod nævnte Præsentation uden ved denne Modtagelse at ville skabe noget Præjudicium for nævnte Provsti eller for mig selv, men med den Hensigt i Fremtiden paa passende Sted og Tid personligt eller gennem mine Venner at bevæge min nævnte Herre Kongen til at lade mig og nævnte Embede i Fred nyde vor Ret, og i den Hensigt at bede ham om at give et aabent Brev herom. Jeg beder om, at I vil hænge vort Kapitels Segl under denne Protest til Forvaring. Men idet vi bemærker, at hans Ansøgning er lovlig, hæderlig og overensstemmende med Retten, har vi ladet vort Segl hænge under nærværende til Vidnesbyrd og Forvaring. Givet ovennævnte Dag og Sted.