Dekanen og Kapitlet ved Roskilde Kirke til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Vi gør vitterligt for Eder, at paa vort Kapitelmøde i vor Nærværelse Magister Jens, Provst i Roskilde, har afgivet følgende Erklæring. I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn, Amen. I det Herrens Aar 1283, paa Tirsdagen før Helligtrekonger, afgiver jeg, Magister Jens, Provst i Roskilde, for Eder mine Herrer, Dekan og Kapitel ved Kirken i Roskilde, følgende Erklæring:

Skønt St. Michaels Kirke i Slagelse har været henlagt til Provstiet i Roskilde, i hvis fredelige Besiddelse eller Kvasibesiddelse mine Forgængere og jeg havde været, eftersom Kirken var henlagt til nævnte Provsti, er er jeg dog ved min Herre Kongens Magtbud, uden Dom eller Tilstaaelse eller Stævning og med Tilsidesættelse af enhver Retsorden blevet fordrevet fra Besiddelsen af nævnte Kirke, og Magister Niels, nævnte Herr Konges Kansler, har bemægtiget sig den imod Gud og Retfærdighed. Da omsider samme Niels var død, gik jeg til min fornævnte Herre Kongen i den Hensigt at bevæge ham til at lade mig have nævnte Kirke i Fred, da den jo var henlagt til Provstiet, men førend jeg kunde komme til ham, lovede han paa sin Drosts indtrængende Opfordring samme Kirke til en anden. Da jeg forstod min fornævnte Herres Sindelag som Følge af fornævnte Løfte, saa begyndte jeg indtrængende at bede ham om, at han vilde overlade den til mig. Og efter lang Overvejelse præsenterede han omsider mig. Men idet jeg tog i Betragtning, at nævnte Præsentation ikke var gyldig, fordi han ikke havde Præsentationsret, men paa den anden Side var klar over Modstanderens Magt, blev jeg bange for, at jeg, hvis jeg afslog at modtage Præsentationen, vilde udfordre min nævnte Herre mod mig, og at jeg saaledes paa ingen Maade eller kun med største Vanskelighed vilde kunne opnaa mit Maal, især af den Grund, at da jeg en anden Gang, nemlig da jeg først blev berøvet nævnte Kirke, havde indgivet Klagemaal hos Bispen af Roskilde og Ærkebispen af Lund i Nærværelse af de nævnte Herrer Kongen og Kansleren, nævnte Herre Konge truede og skræmmede mig, idet han i manges Nærværelse tilføjede, at hvis jeg fik nævnte Kirke, vilde han berøve mig min fædrene Arv, paa Grund af hvilken Kirke jeg da ogsaa paadrog mig hans Harme i mange Aar. Idet jeg nu nærede denne Frygt og megen anden, som kunde opstaa for mig deraf, og som nok kunde paakomme selv en modig Mand), tog jeg imod nævnte Præsentation uden ved denne Modtagelse at ville skabe noget Præjudicium for nævnte Provsti eller for mig selv, men med den Hensigt i Fremtiden paa passende Sted og Tid personligt eller gennem mine Venner at bevæge min nævnte Herre Kongen til at lade mig og nævnte Embede i Fred nyde vor Ret, og i den Hensigt at bede ham om at give et aabent Brev herom. Jeg beder om, at I vil hænge vort Kapitels Segl under denne Protest til Forvaring. Men idet vi bemærker, at hans Ansøgning er lovlig, hæderlig og overensstemmende med Retten, har vi ladet vort Segl hænge under nærværende til Vidnesbyrd og Forvaring. Givet ovennævnte Dag og Sted.