I Herrens Navn Amen. Johan, af Guds Naade Hertug i Sachsen, Bugislav, af Guds Naade de Venders Hertug, Vizlav, af Guds Naade Rygboernes Fyrste, Henrik og Johan, af Guds Naade Herrer til Werle, Helmold og Nicolaus, af Guds Naade Grever af Schwerin, Bernhard, af Guds Naade Greve af Danneberg, Johan, Henrik og Johan, af Guds Naade Herrer til Meklenborg, Johan, Nicolaus og Borwin, af Guds Naade Junkere af Rostock, og alle tro Mænd og Vasaller, der bor indenfor de nævnte Herrers Lande og Omraader, Raadmændene og hele Borgerskabet i Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Stettin, Demmin og Anklam og alle Stæder i deres Lande til alle troende kristne, som ser dette Brev eller hører det læse, Hilsen med ham, som er alles Frelser.

Hvor stor Fordelen er ved Fred for Mennesker og Lande, hvor Freden hersker, og hvor stor omvendt Ødelæggelsen er for dem, iblandt hvilke skadelige og fordærvede Menneskers Slethed ikke holdes i Ave ved Frygt for Fred og Retfærdighed, herom er intet forstandigt Menneske uvidende. Og hvis Fyrsterne og Landenes Herrer paatager sig Freden for Folket, saa vil Retfærdighed raade blandt deres tro Mænd, Vasallerne, blandt Stæderne og de undergivne. Thi hvis ikke Retfærd og Fred finder hinanden i gensidig HengivelseN, er det ifølge ProfetenN nødvendigt, at baade Retfærdigheden staar i det fjerne, og at Sandheden snubler paa Gaderne. Da altsaa fredelige og gode Tilstande ligger os paa Hjerte, som de bør, vil vi, at det skal være vitterligt for saavel tilkommende som nulevende, at vi efter givet Haandslag og aflagt Ed har sluttet et Forbund, saaledes at alle bør bistaa hinanden i alle retfærdige Sager. Hvis derfor nogen Skade eller utilbørlig Tynge paaføres nogen af ovennævnte Fyrster, Herrer eller deres Vasaller eller Stæderne eller Stædernes Indbyggere eller hvilke som helst Bønder eller Borgere, som bebor Fyrsternes eller Herrernes Lande eller ogsaa Vasallernes Godser, skal med Hensyn til saadan Skade og Tynge alle de, der hører til dette Forbund, ved hvilke Retsforfølgninger og Processer de overhovedet kan, bestræbe sig for at udvirke, at saadan Skade gøres god igen. Men hvis det skyldige Beløb ikke inden en Maaned opnaas ad denne Vej, og hvis der ved Trykket imod al Retfærdighed paaføres Herrerne eller Vasallerne Skade, saa skal de nævnte Stæder i Forening med 200 Ryttere — og det ogsaa i den nuværende Krig og FejdeN — tjene Herrerne og Vasallerne paa egen Bekostning, af hvilke Stæderne allerede har givet Herr Johan, Hertug af Sachsen, 50 Ryttere, derved at 1000 Mark lybsk er givet ham af Stæderne; og hvis de 1000 Mark bliver givet Stæderne tilbage, vil de atter tjene med 200 Ryttere. Men hvis der paaføres Stæderne og deres Beboere Skade og Tynge, skal i Anledning af en saadan Tynge paa fornævnte Maade alle, der hører til Forbundet, ved Retsforfølgning og andre Processer inden for en Maaned, saavidt de kan, udvirke, at det føres tilbage til den rette Tilstand. Og hvis saadan Skade ikke vil kunne fjernes ad denne Vej, skal Fyrsterne, Herrerne og de fornævnte Vasaller paa egen Bekostning hjælpe Stæderne og deres Indbyggere med 400 Ryttere undtagen Herr Johan, Hertug af Sachsen, og Helmold og Nicolaus, Grever af Schwerin, og desuden Herr Johan af Meklenborg og Herr Bernhard, Greve af Danneberg, som vil hjælpe de andre Herrer og Stæderne efter Evne og ikke paa nogen Maade forene sig med andre Fyrster og Herrer og ikke indlade nogensomhelst i deres Stæder og Fæstninger til Tab for Herrerne og Stæderne, der er indbefattet i nævnte Forbund, og heller ikke bør de aabne dem for nogenN. Men hvis det synes de nævnte Fyrster, Herrer og Vasaller samt Stæder gavnligt at samle noget af fornævnte Magt til Søs, saa skal for hvert Hundrede Ryttere Fyrsterne og Herrerne sammen med Stæderne tjene til Søs med 200 veludrustede Mand, forsaavidt som de er i Stand dertilN. Hvis de nævnte Fyrster og Herrer iøvrigt tillige med Stæderne griber til Krig eller Fejde som Ryttere, saa skal Bønderne og Borgerne, der bebor nævnte Fyrsters og Herrers Lande, for hver seks Bol gøre Tjeneste med en Hest og en Mand forsynet med passende Bevæbning.

Fremdeles hvis nævnte Herrer tillige med Stæderne betræder Fjendeland og der ved den Inddrivelse, som kaldes VordingheN, erhverver Penge eller Gods, eller hvis der ved Fanger saavel indenfor samme Herrers Lande som udenfor deres Grænser erhverves Gods af dem, hvorend det ligger, og hvordan det end er erobret, skal dette ligesom Fangerne fordeles ligeligt efter Antallet af bevæbnede, der under dette var hos hver Part. Men hvis der fanges nogen fra Stæderne, og Herrerne har nogle Fanger tilovers udover dem, med hvilke de vel kan løskøbe deres egne Mænd, hvis nogen af dem skulde være blevet taget tilfange, skal de give disse, de tiloversblevne Fanger, i Bytte for dem, som er taget tilfange fra Stæderne, og Stæderne skal omvendt gøre det samme. Men hvis en af Herrerne tages tilfange, skal han løskøbe sig selv. Men hvis en Fyrste eller Herre tages tilfange af Vasallerne og Stæderne, skal han blot gives til Støtte for Herrerne til deres Brug. Og hvis Herrerne mister en Borg, skal de selv bære Tabet, og hvis de tager og erobrer en, skal de selv have Fordelen, men til Generobring af fornævnte Borg skal alle enigt arbejde, saavidt de kan.

Fremdeles skal alle Veje i de nævnte Lande være fredelige for vejfarende paa den Maade, at hvis nogen lider Tynge eller Skade paa sin Ejendom eller Person, skal alle, til hvem den saaledes skadelidtes Skrig eller Nødraab naar, kraftigt og af al Magt forfølge ham eller dem, der har tilføjet Skaden. Og de, som efter at have hørt Skrig om Hjælp ikke forfølger saadanne Misdædere og maaske derefter anklages, fordi de ikke deltog i Forfølgelsen, saaledes som det var deres Pligt, og de saa vil undskylde sig derfor med, at Raabet ikke er naaet til dem, skal — hvis det drejer sig om en Ridder, Væbner eller Lejesvend — tage 5 fornemme og gode Mænd af hele deres Slægt og deres Venner til sig og selvsjette rense sig for disse Beskyldninger; men en Borger eller Bonde skal gøre det selvtiende efter at have medtaget ni gode og troværdige Mænd af sin Stand. Men enhver, som nægter at rense sig, som ovenfor anført, skal betale og bøde for det Tab, der er overgaaet den eller de skadelidte. Paa samme Maade skal det ske til Søs med samme Fred og Lejde og Forfølgelse, saaledes som det ovenfor er fastsat tillands. Men hvis en Røver, en Brandstifter, en Mand draber eller Landevejsrøver og Misdæder paagribes, saaledes at Brøden er aabenbar og notorisk, maa hverken en Fyrste eller Herre eller Vasal eller Foged eller Stæder eller Dommere af nogen Art modtage Penge eller Gaver, men Ugerningsmanden skal paa enhver Maade være underkastet den Straf og Rettens Dom, som han har fortjent. Fremdeles maa overhovedet ingen, hvilken Stilling han end har, holde Haanden over eller beskytte nogen Misdæder, men hvis der maaske skulde være en, som drister sig til at beskytte eller holde Haanden over en Misdæder, skal denne, af hvad Stand han end er, anses for Fjende paa alle Punkter, som den Misdæder han er. Men hvis en Misdæder undslipper, skal han behandles som fredløs i alle ovennævnte Herrers Lande og i alle Stæderne.

Men hvis en af fornævnte Fyrster, Herrer, Vasaller eller Stæder krænker foranstaaende eller ikke vil medvirke som foran anført, skal hans egne Vasaller og Stæder sammen med de andre Herrer, Vasaller og Stæder minde ham om, at han ihukommende sit Ord og sin Ed indenfor en Maaned paa alle disse Punkter gør, hvad han har lovet, og hvis han alligevel er saa trodsig, at han ikke vil gøre, hvad han er pligtig til, paa de Punkter, skal han anses for Fjende og angribes med Fejde paa alle Punkter af alle de fornævnte og af sine egne Vasaller og Stæder, og naar han omsider er blevet overvundet, skal han selv udrede alle Udgifter, der er blevet udbetalt under Fejden. Paa samme Maade skal det gaa Stæderne og Vasallerne, hvis de er oprørske og ikke overholder alt, saaledes som det er udtrykt i dette Dokument. Hvis iøvrigt Vasallerne bliver indbyrdes uenige, skal Forstanderne, Dommerne og de edssvorne, som til enhver Tid maatte være indsat, paatage sig deres Sag og efter omhyggelig Undersøgelse ave den Part, der har Uret, og beskytte den, der har Ret, paa alle Punkter. Desuden maa overhovedet ingen hjælpe Fjenderne med Levnedsmidler, hverken med det ene eller det andet. Men hvis der maaske skulde være nogen, som drister sig til at hjælpe Fjenden med Levnedsmidler eller noget andet, skal han, hvad Stilling han end indtager, anses for Fjende i alle Forhold.

Fremdeles har alle ovennævnte Fyrster og Herrer givet deres fulde Samtykke til, at deres Stæder, store som smaa, bistaar de øvrige Stæder i alt efter deres Evne. Fremdeles skal alle Stæder, som er indbefattet i dette Forbund, saa vel med Hensyn til Told, Rejseafgifter og de Afgifter, der kaldes ungheltN, som med Hensyn til alt andet, nyde godt af de Rettigheder, Friheder og Naader, som de ved Privilegier og andre Vidnesbyrd kan paavise, at de har og hidtil har haft, hvilke hver især skal fornyes for hver Stad, efter hvad de paaviser. Men særligt skal Frihederne og Naaderne og alle Rettigheder, som Lübeckerne har haft i alle Lande og Omraader, som tilhørte de høje Herrer Barnim og VartislavN, de Venders Hertuger, fornyes for Lübeckerne og paany overdrages dem ved autentiske Privilegier. For alle Stæder, som er indbefattede i dette Forbund, og ligeledes for alle Vasallerne, skal alle Rettigheder, Friheder og Naader, som de har haft fra først af og fra gammel Tid, overholdes ubrydeligt. Men de oftenævnte Fyrster og Herrer maa fremdeles ikke indgaa noget Forlig med MarkgreverneN eller deres andre Fjender, medmindre det sker med Stædernes fælles Vilje og Samtykke.

Og alle omtalte Beslutninger og Bestemmelser og Freden skal vare i ti Aar. Og hvis det derefter synes Vasallerne og Byerne nyttigt og gavnligt, at de skal vare længere, skal de yderligere vare saa lang Tid de beslutter, hvilket dog paa ingen Maade skal gælde Herrerne, men blot Vasallerne og Stæderne. Men hvis en af fornævnte Herrer i Mellemtiden forlader denne Verden, og hvis hans Sønner eller Arvinger nægter at overholde foranstaaende, maa hans Vasaller, tro Mænd og Stæder paa ingen Maade aflægge Mandsed eller Vasaled til dem, og ikke maa de regne dem for deres Herrer, førend de vil overholde alt, hvad ovenfor er omtalt. Men hvis en Vasal dør, skal hans Sønner eller Arvinger gøre det samme, som Faderen har lovet. Iøvrigt maa Fyrsterne og Herrerne paa ingen Maade tilegne sig deres Lensgodser.

Til at beslutte og bestemme om alt det fornævnte og til at straffe begaaede Fejl skal saavel af Vasallerne som af de gode Mænd i Stæderne under de enkelte Herrer og Lande vælges Forstandere, Dommere og edssvorne, hver for sit Omraade, som fire Gange aarligt, nemlig Ottendedagen efter Paaske, Ottendedagen efter St. HansN, Ottendedagen efter St. MichaelN og paa Kristi OmskærelsesdagN, efter hvad de har besluttet, skal komme sammen for at træffe Bestemmelser og Anordning og straffe i de enkelte Tilfælde, og alt hvad der ikke kan udredes og oplyses, skal henskydes til Indstævning og Paadømmelse ved Herr Johan, Hertug af Sachsen, som af alle Herrer og Vasaller og Stæder er valgt til Dommer og Høvedsmand for alt dette. Og hvis han paa Grund af Fravær, idet han maaske er uden for Landene, ikke kan være nærværende, skal han med Raad og Vilje af de fornævnte Herrer, Vasaller og Stæder stille en Dommer i sit Sted. Hvis der med Hensyn til alt dette skulde findes nogle Vasaller eller Stæder inden for oftenævnte Herrers Lande og Omraader, som maatte ønske at holde sig uden for denne Overenskomst og dette Forbund, skal de ingenlunde nyde fornævnte Friheder og Naader. Men for at denne saa fornuftige og heldbringende Handling ikke skal kunne forandres eller brydes, har fornævnte Fyrster og Herrer, nemlig Johan, Hertug af Sachsen, Bugislav, de Venders Hertug, Vizlav, Rygboernes Fyrste, Henrik og Johan, Herrer til Werle, Helmold og Nicolaus, Grever af Schwerin, Johan, Henrik og Johan, Herrer til Meklenborg, Bernhard, Greve af Danneberg, Johan, Nicolaus og Borwin, Junkere af Rostock, efter gensidig at have forpligtet sig ved Haandslag, Aftaler og Eder, aflagt Ed sammen med Vasallerne og alle Stæderne indenfor deres Lande og Omraader og sammen med Staden LübeckN, saaledes at alle trofast skal bistaa hinanden i alle ovenfor udtrykte Tilfælde og ogsaa i alle andre retfærdige Sager.

Og de Riddere og Vasaller, som sammen med nævnte Fyrster, Herrer og Vasaller har afgivet Løfte med Haandslag og Ed overfor Stæderne og omvendt Stæderne overfor dem, er følgende. Med Herr Johan, Hertug af Sachsen, har følgende afgivet Løfte og aflagt Ed: Volkmar og hans Søn Volkmar, David af Karlow, Ditlev af Parkentin, Emecke Hake, Heino Schack af Lüneburg, Hartvig af Retschow, Johan af Balke, Burchard af Jesow, Riddere, og Johan af Krummesse, Lejesvend. Med Herr Vizlav, Rügenboernes Fyrste: Brødrene Mathæus og Eberhard kaldet Moltke, Nicolaus af Diwitz, Henrik Pape, Werner af Tribsees, Riddere. Med Greverne af Schwerin: Ludolf Maltzan og hans Søn Frederik, Ludolf Hasenkopf, Johan af Dambek, Erik, Anton, Voss af Rehberg, Gerhard af Eixen, Stockvisch, Riddere. Med Herr Bernhard, Greve af Danneberg: Ekkehard Rieben, Bertold af Stortelebotle, Riddere. Med Herr Johan af Meklenborg: Frederik Schmecker, Ekkehard af Gutow, Henrik af Bülow, Riddere, Nicolaus af Bülow, Lejesvend. Med Henrik og Johan, Herrer til Werle: Gotfred Luch, Volrad Dargaz, Johan Kotze, Nicolaus Hahn, Henrik af Flotow, Didrik af Büren, Brødrene Jordan og Gerhard af Kröplin, Johan Kabold, Brødrene Johan og Bernhard af Bellin, Siegfried af Kuthdorp, Rudolf af Hungersdorf, Grube, Duding, Volzeke Tunneke, Mathias Ketelhodt, Hermann af Langeworde, Heidenreich af Lohe, Bernhard af Lehsten, Johan af Goldenbow, Johan af Dutten, Johan af Lipe, Henrik Storm, Riddere. Med Henrik og Johan, Junkere af Meklenborg: Bertold Preen, Otto af Reventlow, Henrik af Barnekow, Ludolf af Travemünde, Benedikt af Rodenbeck, Henning af Stralendorf, Markvard af Lohe, Brødrene Gerhard og Hartvig kaldet Metzeke, Henning kaldet af Kramon, Johan af Zarnin, Otto Wackerbart, Gottschalk Preen, Dethwig af Oertzen, Gottfried Dotenberg, Riddere. Med Johan, Nicolaus og Borwin, Junkere af Rostock: Gerhard af Rostock, Johan Babbe, Reddag, Brødrene Johan, Frederik og Konrad kaldet Moltke, Gottschalk af Polen, Henrik Wolf, Georg Moltke, Gerhard af Oldendorf, Henrik af Thun, Gotfred af Trebbow, Henrik Katt, Lambert af Mangoldshagen, Volrad Schmecker, Bordeke og Didrik af Kahlden, Bertold af Jork, Werner af Axekow, Bertold Latekop, Frederik Kardorff, Werner Jesewitz, Markvard af Dargun, Riddere og saare mange andre troværdige Riddere og Væbnere. Til tydeligere Bevis og større Sikkerhed for ovenstaaende er alle de omtalte Fyrsters og Herrers og Stæders Segl hængt under dette Dokument til Forvaring. Forhandlet og givet i Staden Rostock i det Herrens Aar 1283 den nærmeste Søndag før St. Vitus' Dag.