1284

1284. 18. september. 105

Officialen i Paris bekendtgør Roskildekanniken magister Peder Arnfast(sen)s testamentariske overdragelse af et hus i Paris til fattige danske studenter.

A: tabt — Aa: Vidisse 1342 5. august, tabt — Aa1: Kgl. Bibl. Gl. kgl. Saml. fol. 1134 (Hans Søffringsens dombog af 1596) paa bagsiden af første beskrevne blad. Tryk: Danske Mag. 4.r.I 304 — Reg. Dan. nr.*578; Rep. nr. 496. Officiall y Pariis helsser alle, thill hves kundskaf thette nerverrendis bref hennder att komme meth wor herre. ♦ Paa thett gode menniskis menning maa fremmis och serdelis y the stycker, som de paa theris yderste erre begierendis, skall wor flittighed althid der udi findis, efterdi wortt embed thett udkrefver. ♦ Tha fordi mester Peder Arnfast, docter y thend hellige schrift, och cannick y Roschilde y Danmarckis rige, hves siell gud naade, gaf och skiøtte y sitt testamente, ett huus y Paris, paa then engelske gade wdi Øster liggendis, thill fattige studenteres af Danmarck nytte och brug thend stund de y Pariis studerer, och legge wind paa thennum. hvilckett huus procuratores och forstanderne thill studenterne af Danmarck, som aarlige vdvellies, skulle raade och hafve skick ofver, efter for^ne docters yderste wilge och begiering, som hans testamente ther om vdviiser. ♦ Och paa thett att for^ne gafve och testamente som giortt er udi en christelig menning maa blifve wid evig macht och att fattige danske studentere ey skulle besvigis y nogen maade fran for^ne huussis renthe, af thend befalling som wy hafve paa wor embitz wegne, paaminde wy alle som ofver samme huus haffve att raade, skicke paa leye, lade udibo eller wed hvad som helst nafn de kunde benefnis att the icke ther udi nogen svig bruge, saa at for^ne huussis leye och renthe henvendis for^ne danske studentere thill gafn och nytte, och skall samme leye delis och skiftis, uden all svig iblantt thennum inden xv dage efter the terminer och thider som sedvanligtt er y Pariis att huussleye betallis skall. ♦ Och dersom nogen herimod widerligen giør, eller bruger nogen svig, skall hand wide sig for samme gierning att were falden y gudtz afgunst ochwrede, hvilcken wy meth thette wortt bref kund giøre ofver de bedragere, somsig fordriste thill saadan christelig skick att forspilde. ♦ Men hues som kostis paa for^ne huus, att holdit wed lige meth, maa annammis af samme huussis leye, uden nogen will thett self welvilligen sig thill werdskyld bekoste. ♦ Samme dom skulle the och lide och vndgielde, som nogit opberre af for^ne renthe och ther meth strax bortfare, och icke achte snarligen igien att komme, theris studium att forfølge. ♦ Fremdelis wille wy och befalle att thend skick och dom, att ringiste en gang om aaritt, och serdelis naar wy procuratores skickis skulle, skall iblant for^ne danske klercke obenbare forkyndis, paa thett att ingen som ther hafver udi att sige skall der mett orsage sig att hand icke der af wiste. ♦ Datum anno domini m. cc. lxxxiiii. die lunæ post exaltationem sanctæ crucis. Dipl. Dan. 2. rk. III nr. 105; DRB. II:3 nr. 105 (i oversættelse).

Officialen i Paris hilser alle, til hvis Kundskab dette Brev maa komme, med Vorherre.

At gode Menneskers Beslutninger maa fremmes, især i de Henseender, som de forlanger, naar de ligger paa deres yderste, herimod skal vor Opmærksomhed altid være rettet, efterdi vort Embede kræver det. Eftersom Magister Peder Arnfast(sen), Doktor i den hellige Skrift og Kannik i Roskilde i Danmarks Rige, hvis Sjæl Gud naade, har givet og skødet i sit Testamente et Hus i Paris, beliggende paa den engelske Gade i Østkvarteret, til Nytte og Brug for fattige Studenter fra Danmark, mens de studerer i Paris og viser Flid, over hvilket Hus Ledere og Forstandere for Studenterne fra Danmark, som aarligt udvælges, skal raade og føre Tilsyn efter fornævnte Doktors sidste Vilje og Ønske, som hans Testamente viser derom — og for at fornævnte Gave og Testamente, som er gjort i en kristelig Mening, maa forblive i Kraft til evig Tid, og for at fattige danske Studenter ikke paa nogen Maade skal besviges for Indtægterne af fornævnte Hus, paaminder vi med den Myndighed, vi har paa vort Embedes Vegne, alle Mænd, som skal raade over samme Hus, lade det udleje eller bebo eller ved hvad Navn de kan benævnes, om at de ikke derved optræder svigagtigt, saa at fornævnte Husleje og -indtægt anvendes til Gavn og Nytte for ovennævnte danske Studenter, og samme Leje skal deles og skiftes uden Svig imellem dem 15 Dage efter de Terminer og Tider, paa hvilke Husleje sædvanligvis skal betales i Paris. Og hvis nogen vitterligt gaar imod dette eller bruger nogen Svig, skal han vide, at han ved denne Gerning er hjemfalden til Guds Unaade og Vrede, hvilken vi med dette vort Brev kundgør over de Bedragere, som drister sig til at hindre saadan kristelig Skik. Men hvad der kostes paa fornævnte Hus til Vedligeholdelse, skal tages af samme Husleje, hvis ikke nogen sig selv til Fortjeneste velvilligt vil bekoste det. Samme Dom skal ogsaa de lide og undgælde, som oppebærer noget af fornævnte Indtægt og straks drager bort dermed, uden at det er deres Agt snart at vende tilbage for at drive deres Studium. Fremdeles er det vor Vilje og Befaling, at den Skik og Dom i det mindste eengang om Aaret og især, naar vi Forstandere skal udnævnes, offentligt forkyndes blandt fornævnte danske Klerke, paa det at ingen, som har noget at sige derimod, skal undskylde sig med, at han ikke vidste deraf. Givet i det Herrens Aar 1284 den 18. September, Mandagen efter det hellige Kors' Ophøjelse.