forrige næste

E. dei gracia Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem ♦ Noueritis quod nos considerantes quod ubi pax est et concordia ibi bonorum omnium acrescunt incrementa. et omnem pacem et concordiam deo et iustis placidam apud omnes et singulos nitimur pro uiribus obseruare prout ad hoc a deo dinoscimur constituti. ♦ Propter quod scire uolumus uniuersos quod propter bonum pacis et utilitatem rei puplice nos cum ciuitate Lybicensi ac burgensibus et mercatoribus ciuitatis eiusdem. necnon et cum principibus. et dominis. ac eorum hominibus. et subditis uniuersis. ac ciuitatibus aliis. ac earundem inhabitatoribus. qui apud nos et regnum nostrum pacem et concordiam ad nostram iusticiam. hominum. et subditorum nostrorum omnium confortandam. bona fide obseruare et in huiusmodi confederacione pacis et concordie nobiscum et cum dicta ciuitate Lybicensi includi uoluerint. et nobis dare super hoc sua puplica instrumenta. sicut et nos eis nostra dare uolumus uice uersa. ad ueram pacem et concordiam. acadiusticiam eorundem plenariam. confouendam. pariter et habendam. ubique in regno nostro. secundum iura et leges regni. ab antiquo approbatas. de consilio meliorum regni nostri confederauimus et coniurauimus. a proximo festo pentecostes ad octo annos continuos proximo subsequentes. inuiolabiliter obseruandas. ♦ Promittimus eciam fide media. quod si aliquis de ciuitate predicta Lybicensi nobis iam confederata seu de principibus et dominis eorumue subditis siue ciuitatibus aliis aut earundem ciuibus. qui nobis ut premissum est confederati fuerint. decetero. ab aliquibus post datam presencium litterarum iniurias perpessi fuerint. iniuriatores eorundem. si requisiti fuerimus monere debemus et uolumus. ut antedicte ciuitati Lybicensi. aut leso uel lesis de eadem. seu aliis in ista confederacione inclusis. secundum iura et leges. loci illius plenarie satisfiet. ♦ Si uero iniuriatores huiusmodi monicioni nostre infra mensem acquiescere noluerint uel non c<u>rauerint. uolumus et debemus sepedicte ciuitati. et eius incolis seu aliis lesis de memoratis personis astare consilio et auxilio super plena iusticia optinenda. nec debemus iniuriatorem uel iniuriatores eorum. in sua iniuria ullatenus postmodum confouere. nec modo aliquo contra iusticiam confortare. ♦ Specialiter autem inter nos et burgenses ciuitatis predicte Lybicensis. super iniuriis nobis et ipsis a Norwegiensibus illatis. placitatum est taliter et condictum. quod nos cum ipsis. et ipsi nobiscum insimul permanere debemus consilio et auxilio. donec tam nobis quam ipsis. super hiis fieri poterit plenum iusticie complementum. ♦ Si uero aliqua ciuitatum. cum quibus confederacionem iniuimus contra nos deliquerit aut regnum nostrum. quod absit. delictum illius non imputabimus ciuitati. aut ciuitatibus aliis nobiscum confederatis. non delinquentibus. dummodo nobis consilio et auxilio astare uoluerit. contra ciuitatem deli<n>quentem. sicut superius est condictum. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum litteris presentibus duximus apponendum ♦ Actum et datum Othonie anno domini mo. coco. octogesimo quarto. in uigilia beati Andree apostoli. presentibus dominis. uenerabilibus patribus. Iacobo Scleswicensi. Iohanne Othoniensi. episcopis. Alberto de Æwersteen. Henrico de Gliken. domicello Iacobo de Hallandia. comitibus. Henrico priore de Andwarthscogh. Uffone dapifero nostro. marscalco Stigoto. et multis aliis fidedignis.

16 E. = Ericus.

18 incrementa et] et overflødigt og mangler ogsaa i den ligelydende sætning i nr. 114.

11 c<u>rauerint] corauerint ms.

23 delicnyquentem] deliquentem ms.

28 comitibus] comittibus ms.

Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

I skal vide, at vi i Betragtning af, at hvor der er Fred og Enighed, der vokser og fremmes alle Goder, efter Evne anstrenger os for hos alle og enhver at overholde baade enhver Fred og den Gud og de retfærdige velbehagelige Enighed, eftersom vi er indsat til det af Gud. Derfor gør vi vitterligt for alle, at vi for Fredens Gode og Statens Tarv med Staden Lübeck og samme Stads Borgere og Købmænd og med Fyrsterne og Herrerne og alle deres Mænd og undergivne og med de andre Stæder og deres Beboere, som hos os og i vort Rige i god Tro vil overholde Fred og Enighed og vor Ret, som bør styrkes hos alle vore Mænd og undergivne, og som vil indbefattes i dette Freds- og Enighedsforbund med os og nævnte Stad Lubeck og give deres offentlige Dokumenter paa det, ligesom vi ogsaa omvendt vil give dem vore, har sluttet et Edsforbund med Raad af vort Riges bedste Mænd til samtidig at fremme og bevare sand Fred og Enighed og fuld Retfærdighed for dem overalt i vort Rige i Overensstemmelse med vort Riges fra gammel Tid anerkendte Ret og Lov, at overholde ukrænkeligt fra nærmeste Pinsefest for de nærmest følgende otte Aar i Træk. Vi lover ogsaa med Haandslag, at vi, hvis nogen fra fornævnte med os allerede forbundne Stad Lübeck eller nogen af Fyrsterne og Herrerne eller deres undergivne eller af de andre Stæder eller deres Borgere, der som anført ovenfor er i Forbund med os, for Fremtiden lider Skade af nogen efter nærværende Brevs Udstedelse, forudsat at der stilles Krav derom til os, bør og vil paaminde dem, der har gjort Uret, om at yde fuld Oprejsning til fornævnte Stad Lübeck eller den eller de skadelidte fra samme Stad eller de andre, der er indbefattede i Forbundet, alt efter vedkommende Steds Ret og Lov. Men hvis de, der har gjort Uret, indenfor en Maaned ikke vil bøje sig for denne vor Paamindelse eller ikke bekymrer sig om den, vil og bør vi med Raad og Daad bistaa oftenævnte Stad og dens Indbyggere eller de andre skadelidte af de omtalte Personer for at opnaa fuld Retfærdighed, og ikke maa vi senere i deres Uret paa nogen Maade begunstige den eller dem, der har gjort Uret, eller paa nogen Maade styrke dem mod Retfærdigheden. I Særdeleshed er der mellem os og Borgerne i fornævnte Stad Lübeck forhandlet og aftalt om den Skade, der er tilføjet os og dem af Nordmændene, at vi bør staa sammen med dem og de med os i Raad og Daad, indtil der kan ydes baade os og dem fuld Retfærdighed desangaaende. Men hvis en af Stæderne, med hvem vi har indgaaet Forbund, forser sig mod os eller vort Rige — det ske ikke — saa vil vi ikke lægge den eller de andre Stæder af Forbundet, som ikke har forset sig, denne Forseelse til Last, naar blot den med Raad og Daad vil staa os bi mod den skyldige Stad, saaledes som ovenfor er aftalt. Til Vidnesbyrd om dette har vi ladet vort Segl hænge under nærværende Brev. Forhandlet og givet i Odense i det Herrens Aar 1284 Dagen før Apostlen St. Andreas' Dag, i Nærværelse af følgende Herrer: de ærværdige Fædre Jakob, Biskop af Slesvig, og Jens, Biskop af Odense, Greverne Albrecht af Eberstein, Henrik af Gleichen og Junker Jakob af Halland, Prioren Henrik af Antvorskov, Uffe, vor Drost, Stig, vor Marsk, og mange andre troværdige Mænd.