Ingiborg. meðr guðs misskunn drotning j Norege ok Erikr abote at Munkliui i Berguin ok Erikr Duggals son senda ollum mannum þeim sem þatta bref. sia eða heyra quediu guds oc sina. ♦ Ver vilium yðr kunnigt gera at virðulegr herra ok andlegr faðer. Narwe meðr guðs misskunn biskup j Berguin ok herra Biarne Erlingsson fara þessarra erenda vars virdulega herra E. konongs hins koronaða a setta are rikis hanns ok at liðnum fra burðar tima vars herra Jesu Christi. þushundraþe ok tueim hundraþom lxxxv vetra til Syarikis at ef bref bat ma fazt er nu sendizt þa/ gat til þa skulu þeir þess fræista. ♦ En ef þat fæzt ei þa gere þeir composicionem alla vega eptir þui sem hon er uppkastað vtan ei skal j koma vm stipendiarios. ♦ Þeir skulu ok taka dag viðr Sya konong at Jons vaku. ♦ En þessor ero þæira ærende til Dana konongs at rannzaca ok heyra oc alykt a at koma sakum þeim ok kærslom er fara mellom riknanna Noregs oc Danmarkar. oc at binda viðr Dana konong ok fa honom lond Orðost en ef eigi gengnzt þat þa skolo þeir til lata Þiorn. þeir skwlu ok taka dag viðr Dana konog sidazt at Kuntx messo ok viðr Gulbergs heiði ♦ Ei skolo þeir ok binda mæiri skulld a varn herra konongenn af Norege en at messto lage. sex. þushundrod marka. med hui mote at sua mykit minkizt ok niðr falle af þessarre skulldu sem raknazt Norðmanna skaðe sa er þeir kæra a Dane ♦ En fyr sogð lond stande at veiði Dana kononge sua þo at ei skal hann fyr j sæjta sina menn en vti ero aller þeir termini er akuadder verda ♦ En sua morg veter staða se mælt ok stodd til vpplyktingar sem morg verða þushundrop marka vt iatoð ok lukizt vpp j Tunsbergi eda j Konongahellu. koma ok Þyðeskir menn til Dana konongs meðan vars herra Noregs konongs fyrnemdir sendiboðar ero þar. ok vilia sætazt þa se sua samt viðr þa at þeir sændi skilrika sendiboða til sætærgerðar viðr Noregs konong en hanns aðr nefndir sendiboðar iate þeim vrvggu leiðarbræfe. ♦ Sua skulu ok vars herra E. konongs ærende þesse einkanlege syslazt ef fast mego at huarge þeira kononganna af Norege eða af Danmarku skal sætazt eða sater vera við pa hina Þyðessko æ meðan þeir vilia mote standa ok vsatter vera mote aðrum huarum þessara firirsagdra kononga ♦ Ok til vitnisburðar at var hinn virdulege herra E. konongr fek þesse ærende. sem er nu ero ritað herra N. biscop ok herra B. at sysla viðr Danakonong ok Sya konong þa gerðom uerr þatta bref ok vor innsigli firir settum ok besser menn af hanns heimilego raðe er ner varo ok samþyktu þessare sendiferð ok ærendom meðr sialfum honom ok oss sira Erlenðr profaster at Postola kirkiu herra Guðleikr. ok herra Loden merkismaðr. herra Siugurðr logmaðr. herra Hakon Roguallðz son. herra Viðkunnr. herra Niculas. herra Jvar Guðlaugs son.
28 E. = Eriks.
7 Kuntx] læs: Knutz.
10 raknazt] vel c: reiknazt, cf. Fritzner 8. øv. rakna.
11 veidi)] læs: vedi.
— sæjta] læs: sætja.
18 E.=Eriks.
22 E. = Erikr.
23 N. = Narwe.
— B. = Biarna.
28 Rogualldz] læs: Rognualldz.
Ingeborg, af Guds Naade Norges Dronning, og Abbed Erik i Munkeliv i Bergen og Erik Dufgalssøn sender alle dem, der ser eller hører dette Brev, deres Hilsen med Gud.
Vi ønsker at gøre vitterligt for Eder, at den ærværdige Herre og aandelige Fader Narwe, af Guds Naade Biskop i Bergen, og Herr Bjarne Erlingssøn drager til Sverrig med det Hverv for vor ærværdige Herre, den kronede Konge Erik, i hans Regerings sjette Aar og 1285 Aar efter vor Herre Jesu Kristi Fødsel, at de, saafremt det Brev, der nu bliver sendt derhen, kan udvirkes, da skal forsøge det. Men hvis det ikke kan udvirkes, saa skal de slutte Forlig, paa hvilken Maade det end bliver foreslaaet, blot skal Lejetropper ikke indgaa deri. De skal ogsaa fastsætte en Termin med de Svenskes Konge til Sankt Hans Dag. Men hos de Danskes Konge har de det Hverv at undersøge og paahøre og bringe en Afgørelse i Stand af de Beskyldninger og Klager der føres mellem Rigerne Norge og Danmark indbyrdes, og at slutte en Aftale med de Danskes Konge og afgive til ham Landene Orust, men hvis det ikke lykkes, saa skal de yderligere give ham Tjörn. De skal ogsaa fastsætte en Termin med de Danskes Konge senest til Sankt Knuds Dag og paa Gulbergshede. De skal heller ikke binde vor Herre Kongen af Norge til større Gældsforpligtelse end i det højeste 6000 Mark paa den Maade, at saa meget formindskes og fragaar i denne Gæld, som de Tab for Nordmændene beregnes til, hvorover de fører Klage mod de Danske. Men de førnævnte Lande skal Danskernes Konge have som Pant, dog saaledes at han først skal indsætte sine Folk der, naar alle de fastsatte Frister er udløbet. Men for Udbetalingerne skal saa mange Aars Henstand bestemmes og fastsættes, som der bliver lovet Tusinder Mark, og de skal udbetales i Tönsberg eller i Kongshelle. Hvis der ogsaa kommer tyske Mænd til de Danskes Konge, mens vor Herre Kongen af Norges førnævnte Sendemænd opholder sig der, og vil slutte Forlig, saa skal der aftales med dem, at de skal sende paalidelige Udsendinge til Forligsforhandling med Norges Konge, men hans førnævnte Sendemænd skal love disse et sikkert Lejdebrev. Og dette vor Herre Eriks Hverv skal navnlig udføres saaledes, hvis det kan opnaas, at hverken Kongen af Norge eller af Danmark slutter Forlig eller bliver forligt med de Tyske, saa længe de vil gøre Modstand og øve Ufred mod den ene af de to førnævnte Konger. Og til Bevis paa at vor ærværdige Herre Kong Erik overdrog Herr Biskop Narwe og Herr Bjarne at udføre dette ovenfor anførte Hverv hos de Danskes og Svenskes Konge, har vi udfærdiget dette Brev og forsynet det med vort Segl, tillige med de Mænd af hans private Raad, som var til Stede og vedtog denne Sendefærd og disse Hverv sammen med ham selv og os. Sira Erland Provst til Apostelkirken, Herr Gudleik og Herr Mærkesmand Lodin, Herr Lagmand Sigurd, Herr Hakon Regnvaldssön, Herr Vidkunn, Herr Niels, Herr Iver Gudløgssön.
Datering: Brevet angiver selv 1285 og den norske konge Eriks sjette aar, altsaa efter 1285 10. maj, mens den i brevet angivne termin for mødet med kongen af Sverige, den 24. juni, da bliver terminus ante quem, cf. Munch, Det norske Folks Historie IV, 2, 106 anm.