Omnibus presentes litteras inspecturis Magnus dei gracia Sweuorum Gothorumque rex salutem in domino sempiternam.
.... Item si rex Dacie/ conquerens/ dominum regem Norwegie fecisse sibi iniuriam/ secum contra eum. auxilium dictarum inuocauerit ciuitatum/ ciuitates debent regi Norwegie quod faciat regi Dacie iusticiam suas litteras destinare/ ♦ Quibus receptis si rex Norwegie rescripserit se hoc uelle/ et quod ad hoc offerat se paratum/ ad acceptandum eciam diem quo ipse et rex Dacie ad conferendum super eis que inter eos uerterentur possent insimul conuenire/ quam diu dominus rex Norwegie exhibuerit se ad iusticiam ipsi regi Dacie cum effectu memorate ciuitates non astabunt regi Dacie nec aliquid contra regem Norwegie facient puplice uel occulte/ ♦ Postquam autem conuenerint ipsi reges/ quilibet per se assumat unum discretum et tercium ambo simul quorum trium uel duorum ex ipsis stabitur arbitrio/ quis dictorum regum causam habeat magisiustam/ ♦ Et si arbitrati fuerint/ quod rex Norwegie iustiorem habeat causam ciuitates contra eum regem Dacie noniuuabunt/ ♦ Si autem arbitrium tulerint/ quod rex Dacie iusticiam habeat/ ciuitates si uolunt ipsum regem Dacie potuerunt tunc iuuare .... ♦ Uerum si elapsis octo annis a festo pentecostes proximo preterito/ dictarum ciuitatum incole regi Dacie auxilium non prestiterint/ ipsi de cetero alicui contra regem Norwegie non astabunt ...
Et in premissorum omnium testimonium et euidenciam pleniorem, sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. Actum et datum Kalmarnie, anno domini supradicto, in uigilia omnium sanctorum, anno regni nostri duodecimo.
13 supradicto] sc. mocco Ixxxv9.
Magnus, af Guds Naade de Sveers og Gøters Konge, til alle, der faar dette Brev at se, Hilsen evindelig med Gud ...
... fremdeles hvis Danmarks Konge klager over, at Norges Konge har gjort ham Uret og paakalder de nævnte Stæders Bistand mod ham, skal Stæderne sende deres Breve til Norges Konge om, at han skal yde Danmarks Konge Retfærdighed. Hvis Norges Konge efter at have modtaget disse Breve svarer tilbage, at det vil han, og at han i dette Øjemed erklærer sig rede til ogsaa at fastsætte en Dag, hvor han og Danmarks Konge kan mødes for at drøfte de Sager, der er dem imellem, maa omtalte Stæder, saalænge Norges Konge virker for at yde Danmarks Konge Retfærdighed, ikke bistaa Danmarks Konge og hverken offentligt eller hemmeligt gøre noget mod Norges Konge. Og naar Kongerne kommer sammen, skal hver for sig udpege en god Mand og begge tilsammen en tredje, og ved den Voldgiftsdom, som de tre eller to af dem fælder, skal det staa fast, hvem af de nævnte Konger der har den retfærdigste Sag. Og hvis Voldgiftsmændene mener, at Norges Konge har den retfærdigste Sag, maa Stæderne ikke hjælpe Danmarks Konge mod ham. Men hvis de fælder den Kendelse, at Danmarks Konge har Ret, saa kan Stæderne, hvis de vil, hjælpe denne ... Men hvis nævnte Stads Indbyggere ikke inden otte Aar fra nærmest foregaaende Pinsefest har ydet Danmarks Konge Hjælp, maa de derefter ikke bistaa nogen mod Norges Konge ...
Og til Vidnesbyrd og fyldigere Bevis for ovenstaaende har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev. Forhandlet og givet i Kalmar i det ovennævnte Herrens Aar, Dagen før alle Helgeners Dag, i vort 12. Regeringsaar.