© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Alle de dessen breef anseen unde horen, de scholen dat weten, dat de raad uan Hamborch myd eren wisesten an ere heren, de greuen, dur mynne unde urentschup, bouen dat se myd hantfestinghen bewisen moghen, to arbeyde unde to cost hebbet gheleghet, alze men uornemen machin desser schrift.
To deme ersten male, do greue Alph wedder in dit land quam, antworde wi eme de stad uan Hamborch unde sende unse borghere, de rikesten unde de weldeghesten, greuen Alberte uan Orlemunde to gysle, dat he dede myd ereme lyue unde ghüde, so wat he wolde; de lozede wy untieghen ene mit vefteynhundert marken lodhiges sulueres.
Darna quam herteghe Otte van Brunswich myd heerschilde in den Ghorijswerder unde wistede den myd roue unde myd brande. Unde ieghen ene senden wy unse borghere myd den wapenen dor uses heren bede. Een deel wart erer gheuanghen, een deel gheslaghen, de uanghene losede wy myt achtehundert marken lodighes suluers.
Vorbat do de koning uan Denemarken dat hus to Etzeho beleghet hadde, dat beredde greue Alph, dar weren use borghere mede myd den wapenen; dat kostede vyfhundert lodighe mark suluers.
Do koning Woldemer was to Bornehouede myd groter macht unde wolde den greuen uordriuen, dar weren use borghere mede unde hulpen eme dat wedder doen. Dat kostede twelfhundert lodighe mark.
Sedder do greue Alph sik uoreuende myd deme koninghe unde sine dochter ghaf herthegen Abele, do gheue wy eme veerhundert mark pennynghe to der britlacht.
............
Darna do greue Johan orleghede myd deme koninghe uan Denemarken, do sende wi eme veftich ors uordecket, de kosten veerhundert mark lodighes suluers. Darna sanden wy eme druttich ors uordecket to Odeslo, de kosten drehundert pund. Darna do he was to Molne, sande wy eme sestich verder boteren.
Tho deme anderen male, do he orleghede oppe den koningh to Denemarken unde des koninghes lude ute Boyceneborch unde uthe Molne branden des gre uen dorpe uor Hamborch, dat werden use borghere unde würden gheuanghen her Werner uan Erteneborch, her Frederich, hern Beyen sone. Er iewelk lozede sik myd twenhundert marken pennynghe.
............
Do de ghreue vür mid deme bischoppe uan Bremen uor Ripen, sende wi eme twe kogghen na mid luden. De costen twehundert lodighe mark.
............
Do greue Bernart van Anehalt koning Abeles dochter nam, do gheue wy den ghreuen twehundert mark pennynghe.
Alle, som ser og hører dette Brev, skal vide, hvad Hamborgs Raad med dets kyndigste Mænd har ydet deres Herrer, Greverne — for Kærligheds og Venskabs Skyld udover det, de kan bevise med Dokumenter — af Bistand og Underhold, saadan som man kan erfare det i dette Skrift.
Den første Gang, Grev Adolf kom tilbage til dette Land, overgav vi til ham Staden Hamborg og sendte vore Borgere, de viseste og mægtigste, til Grev Albrecht af Orlamünde som Gidsler, saa at han kunde gøre med deres Liv og Gods, hvad han vilde; dem løskøbte vi fra ham med femten hundrede Mark lødigt Sølv.
Derefter kom Otto af Brunsvig med Krigstropper til Gorrieswerder og hærgede det med Rov og Brand. Og imod ham sendte vi vore Borgere med Vaaben paa vor Herres Opfordring. En Del af dem blev taget tilfange, en Del blev dræbt; de fangne løskøbte vi med otte hundrede Mark lødigt Sølv.
Fremdeles da Kongen af Danmark havde belejret Fæstningen Itzehoe: det ordnede Grev Adolf, og vore Borgere var med der med Vaaben; det kostede femhundrede lødige Mark Sølv.
Da Kong Valdemar var ved Bornhøved med stor Magt og vilde fordrive Greven, var vore Borgere med og hjalp ham med at afvende det. Det kostede tolv hundrede lødige Mark. Senere, da Grev Adolf sluttede Forlig med Kongen og gav Hertug Abel sin Datter til Ægte, da gav vi ham fire hundrede Mark Penge til Brylluppet ...
Da derefter Grev Johan førte Krig mod Kongen af Danmark, da sendte vi ham halvtreds Heste i Krigsudrustning, de kostede fire hundrede Mark lødigt Sølv. Derefter sendte vi ham tredive Heste i Krigsudrustning til Oldersloe, de kostede tre hundrede Pund. Derefter, da han var i Mölln, sendte vi ham treds Kvarttønder Smør.
Den anden Gang, da han førte Krig mod Kongen af Danmark, og Kongens Folk fra Boizenburg og Mölln brændte Grevens Landsbyer uden for Hamborg, forhindrede vore Borgere det og Herr Werner af Ertenburg, Herr Frederik, Herr Beyos Søn, blev taget tilfange. Enhver af dem løskøbte sig med to hundrede Mark Penge ...
Da Greven drog med Bispen af Bremen til Ribe, sendte vi to Kogger efter ham med Folk. De kostede to hundrede lødige Mark ...
Da Grev Bernhard af Anhalt tog Kong Abels Datter til Ægte, da gav vi Greven to hundrede Mark Penge.