© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a, saa langt den rækker, derefter efter b: 4 denario(s)] saaledes ogsaa efter b, denariorum a. 6 spectet, " Aa1 mgl. noget her, som b gengiver: dog at hertugen ingen mynt udi sit naffn lader slae udi Judland uden i kongernis. 10 wp(uey)g(s)haffn] ef. Mackeprang i Hist.Tidsskrift 6.r.V I 184; Arup ibid. 8.r.V 234; Secher i Festskriftet til Konrad Maurer 264 note 4, wpurghaffn a. vpurgshaffne b. 14 Croop] Krop b. — Haddebothe] Hedebote b. — Nones] Nanes b. — Clintheberg] Klinteby b 15 Bakenes] Beckenes b. — Swaethestrøm] Sortestrøm b. 16 Torp] Toffte b. — Bistofft] Biscopstofft b. — Badesseleff] Backisløff b. 17 Iarnewith] Jarneued b. — Gelthinge] Gieltinge b. — ultra] Wberød b. — Brocar] Brote b. — de omni eo] saaledes sprogligt ukorrekt efter p.141 1.29. — Kalli] Kalde b. 18 Wakebøle] Ulkerbolde b. — item] itrem a. 19 Huglestadth] Huglasted b. — Danwirke] Danneuircke b. — Hettestog] Hetteset &. 20 Hamethorp] Hammetorp b. — Hanewith] Handuig b. — Hotter] Hother db. 21 Klippeleff] Klipløff b. — Sutorp] Sudtorp b. — Aalsleff] Alsløff b. — Britenes] Brytenes b. — (item) quinque aatting in Gamble Hadersleff(,) xii aatting in Gram] har vi skrevet, cf. nr. 139. a: quinque aatting, item in Gamble, Hadersleff xii aatting, in Gram — b har som variant: en otting vdi Gamle Hadersleff.
Omnibus præsentes literas inspecturis, Valdemarus dei gratia dux Sunder Iutiæ, salutem in domino sempiternam. ♦ Regum et principum decus est, uotis fidelium annuere, ac preces supplicum misericorditer exaudire, ut per gratiam quam humiliter impendunt supplicantibus, crescat in subditos deuotionis augmentum et uigor fidei, et subditorum deuotione crescente, regnantium honor et titulus per consequens augeatur. ♦ Hinc est quod per præsens scriptum notum esse cupimus uniuersis, quod nos puerilibus seducti consiliis, ad occupandum bona regalia in ducatu sita etin Alsia, contra præceptum et inhibitionem domini nostri Erici regis Danorum illustris, in tantum nos propter hoc recognoscamus deuiasse, quod sicut nobis et aliis amicis nostris discretis uidebatur, rigor legis patriæ nobis esset periculosus, nimium et damnosus, propter quod idem dominus noster rex, ad supplicationem nostram humilem et prælatorum, procerum ac aliorum fidelium suorum communem instantiam, remisit nobis omnem culpam et offensam, quas improuide commisimus contra ipsum, et tandem ad preces consilium et consensum prælatorum procerum et aliorum fidelium regni Daniæ, restituit, et contulit nobis cum uexillo ducatum Sunder Iutiæ, et alia bona nostra patrimonialia, et eorundem consilio et consensu, adiecit ducatui in augmentum, monetam Slesuicensem et denario<s>, ac alia seruitia de expeditione Sunder Iutiæ debita, hac adiecta conditione, quod si monetarius deteriorem ibi monetam fecerit, quam alibi cudi contigerit in Iutia, correctio super hoc ad dominum regem spectet, ” nec ante publicationem aliarum monetarum in Iutia publicetur. ♦ Debet et dominus rex, quando sibi et regni sapientibus de expeditione edicenda uidebitur, eandem in Sunder Iutia edicere, et edictionem redimi facere, ita quod pecunia, pro redemptione exoluenda, uictualium receptio, quae wp<ue>g<s>haffn dicitur uulgariter, ac alia seruitia cedant nobis. ♦ Ad hoc recognoscimus expresse, quod dominium terræ Alsiæ, cum castris hominibus, bondonibus et rusticis, quo ad homagium et obedientiam, necnon et infra scripta bona in ducatu sita, uidelicet Croop, Haddebothe, Vlpenes, Nones, Clintheberg, cum syluis et pratis, sylua Bakenes, cum pratis ultra Swaethestrøm iiii marcæ auri in Torp Bistofft Badesseleff, præter id quod Swening Graassen ibidem possedit Iarnewith Gelthinge ultra Brocar, et de omni eo quod Kalli Suenssen habuit in Wakebøle. item tres partes ciuitatis Slesuicensis cum tribus fundis regalibus ibidem marcha auri in Huglestadth, Danwirke, Hettestog, Hamethorp, Hanewith, cum suis pertinentiis, Hotter cum suis attinentiis, Klippeleff, Sutorp, Aalsleff, Britenes <item> quinque aatting in Gamble Hadersleff<,> xii aatting in Gram, ad dominum nostrum regem pertinent nomine coronæ, pleno iure promittentes, quod dictam terram Alsiæ, siue supra scripta bona de cætero non occupabimus, nec dolum concilium, aut auxilium adhibe bimus, quod per alios possint occupari. ♦ Promittimus insuper quod in mortem aut captiuitatem, domini regis Daniæ, sed etiam quod amittat terram aliquam, ciuitates, uillas, aut munitiones, conspirare aut machinari non debemus
imod riget, eller hannem, icke heller tilskynde forhandle eller nogendendeel giøre, som kand heede crimen laesae maiestatis, men vi skal bevise hannem all aere, vnderdanighed, reverentz, troskab, giøre vi noget vitterligt her imod, heller det kand os offverbevisis, effter fæderne lands low oc brug, hemeligen at haffue skaffet, da skal al vort læn oc gods, der med være forbrut, saa at vor herre oc konge aff egen mact maa det anamme, paa kronens vegne, oc giøre der aff til evindelig eye, huad hans naade tyckis, til med at straffe os paa liffvet, effter retten, eller benaade som hans naade tilsiger. ♦ Vi tillader hermed at Danmarckis prælater, maae lade forkynde kirckens band offuer os, intet varsel foregiort, om saa skede, det gud forbiude, at vi giorde noget imod dette forskreffvetstaar. ♦ Vi bekiender oc at saa offte Danmarckis rige bekrigis, oc om kongen, hans ærlige raad oc gode mend siunis got at være, at nogen almindelig krig skal foretagis aff riget, da ere vi plictige effter vor herre konnings befalning, at komme med vore vndersatte, riget til hielp, at heffne disse skade, saa fremt vi icke ville haffue forbrut førstendommet, udi de to begge fald som forskreffuet staar, om vi findis forsømlige. ♦ Item at vi skal besøge herredage, naar de paabiudis, om rigens beste, ocnaar majestat ellers lader fordre os, uden vi ere lowlig forhindret. ♦ Item vi skal icke tage eed af bisperne, som haffue gods udi førstendommet, aff det gods de nu haffue, som hører kronen til, icke heller besværge dennem eller nogen klercke, imod de privilegier, som de nu haffve, eller kand bekomme, icke heller nøde dennem til usedvanlige tieniste, icke heller kongens folck udi førstendommet, eller dem der haffver gods samme steds, icke forlegge eller forbade, imod retten, ingen heller udi førstendommet, som der haffver gods, forhindre eller besværge, om de lader steffne os for konningen, for deris besværinge oc paaleg, vi skal icke heller holde fredløse folck, eller tilstede at forholdis. ♦ Item for dette vort fengsel, skal vi icke feyde kongen, hans sønner, eller nogen udi riget, eller uden, eller noget ont, noget menneske derfore tilføye, men derfore lader vi dennem quit oc leddig. ♦ Vi skal ingen forplict eller forbund giøre, med nogen person i verden, ved huilcken hans maiestat oc riget nogen skade kand tilføyes, oc hafve vi nogen saadan forbund giort, skulde vi dennem opsige, oc icke forholde salig konning Ericks daatter, som i Sly bleff sencket, eller deris arffvinge deris fæderne arffve, men vi skal lade dennem følge, huad gods udi førstendommet de haffve ret til, oc der udi forurette. ♦ Viskalicke heller forhindre prioren udi Antvorskow, paa Østedmølle, imod retten. ♦ Vi lader oc her med hans maiestat quit, for all tiltale til denne dag, vi haffve hafft til hannem, for all opbyrd aff vort, vore brødris oc søstris gods, som hand eller hans haffve opbaaret, derfore lader vi hannem fri, vilade hannem oc quit for os oc vore brødre, for de penninge hand skulde igienløse Gurløffherridt fore, Fyenskow, Gamleborrig, oc andet kronen gods, som os oc vore forfædre haffver været forpantet, huilcket pant hand kand bevise ad være med nøyactig skiel, ♦ Item vi lader forbemelte konge quit oc fri, for os, vore brødre oc søstre, for alt det gods hand haffver kiøbt, effter vor farbroder, hertug Abel, oc vi med hannem tuistet om, derfore skal vi holde hannem fri for all tiltale, aff vore brødre oc søstre, ♦ Kommer der nogen trætte imellem hans maiestat, os eller vore tienere oc folck, da skal vi intet med mact foretage imod dennem, før sagen ved dom oc ret paa herredagen bliffver effter landslougen ordelit, eller for dennem som der til forordnis at kiende om. ♦ Oc paa det hues nu loffuet er, icke skulle stillis udi tuiffuel, da haffue vi med en corporlig eed soret oc loffuet, paa de hellige evangelia, at vi uden all bedrageri, skulde holde hues forskrefuet staar, vedersigendis all exceptioner, som kand tiene til besvigelse, mact eller trusel, eller oc vnderbewissning, geistlig eller verdslig rettis behielpning, low eller brug, huor ved fornefønde breff kand brydes. ♦ Til ydermeere forvaring, fordi viicke selff haffueindsigel, haffuer værdige fader, Tyge bisp til Aarhus, Tyge bisp til Ribe, Jacob til Slessvig, Rigens cantzeler, Iohannes til Othensn, Niels til Børglum, bisper. hertug Witzlaff af Ryen, Iohannes oc Geert den yngre, greffuer udi Holsten, oc her Geert aff Hoia, som denne forhandling haffue offuerværet, effter vor begering, deris indsegel her hos hengd, oc ville vi det forsegle med første leilighed. ♦ Actum paa herredag udi Nyborrig, aar 1286, pridie calendarum aprilis.
Valdemar, af Guds Naade Hertug i Sønderjylland, til alle, der faar dette Brev at se, Hilsen evindelig med Gud.
Det er Kongers og Fyrsters Pryd at opfylde tro Mænds Ønsker og barmhjertigt at skænke de ydmygtbedendes Bønner Gehør, for at ved den Naade, som de ydmygt viser de bønfaldende, Hengivenheden for dem maa gaa frem og Troskabens Kraft vokse hos deres Undersaatter, og med Undersaatternes voksende Hengivenhed de herskendes Ære og Navn følgelig forøges. Derfor ønsker vi, at det ved dette Brev skal være kendt for alle, at vi ved barnlige Planer har ladet os forlede til at besætte de kongelige Godser i Hertugdømmet og paa Als mod vor Herre Kong Eriks, Danmarks høje Konges, Forskrift og Forbud og paa Grund af dette erkender at have forset os saa meget, at Landets strenge Lov syntes os og vore kyndige Venner alt for farlig og fordærvelig for os. Paa vor ydmyge Bøn og paa Prælaternes, Stormændenes og hans andre tro Mænds i Fællesskab fremsatte indtrængende Opfordring har derfor vor kongelige Herre eftergivet os enhver Skyld og Krænkelse, som vi uklogt har begaaet mod ham, og omsider efter Prælaternes, Stormændenes og Danmarks Riges andre tro Mænds Bønner, Raad og Samtykke gengivet og overdraget os Hertugdømmet Sønderjylland med Fanen samt vore andre fædrene Godser og med sammes Raad og Samtykke yderligere til Hertugdømmet lagt Mønten i Slesvig og Pengene og de andre Ydelser, der skyldes for Ledingen i Sønderjylland, med Tilføjelse af det Vilkaar, at hvis Møntmesteren der slaar ringere Mønt, end den maaske slaas andetsteds i Jylland, hører Rettelsen af dette Forhold under Kongen, (dog at Hertugen ikke lader slaa nogen Mønt i Jylland i sit Navn, men i Kongernes), og Bekendtgørelsen om Mønten maa ikke ske før Bekendtgørelsen om de andre Mønter i Jylland. Kongen kan ogsaa, naar han og Rigets vise Mænd beslutter at udbyde Leding, udbyde den i Sønderjylland og lade Udbuddet afløse, saaledes at de Penge, der skal betales for Afløsningen saavel som Oppebørselen af de Levnedsmidler, der kaldes upvegshaffn paa Dansk, og andre Ydelser skal tilfalde os. Dertil anerkender vi udtrykkeligt, at Herredømmet over Landet Als med Borge, Herremænd, Selvejere og andre Bønder med Hensyn til Troskabsed og Lydighed og ogsaa nedenskrevne Godser i Hertugdømmet, nemlig Kropp, Haddeby, Olpenitz, Nonæs og Klinteby med Skove og Enge, Skoven Bokniss med Enge hinsides Schwastrum, 4 Mark Guld i Torp, Bistoft, Bolderslev paanær det, som Svenning Graasen besidder sammesteds, Jernved, Gelting hinsides Braade og alt det, som Kalle Svendsen havde i Wackerballig, ligeledes de tre Fjerdedele af Staden Slesvig med de tre kongelige Grunde sammesteds, en Mark Guld i Hollingsted, Dannevirke, Hatsted, Hamdorf, Handved med Tilliggende, Højer med Tilliggende, Kliplev, Søderup, Alslev, Brøns, fremdeles fem Otting i Gammel Haderslev og 12 Otting i Gram hører til vor Herre Kongen i Kronens Navn med fuld Ret, idet vi lover, at vi i Fremtiden ikke vil besætte nævnte Land Als eller ovenskrevne Godser eller anvende Svig, Raad eller Hjælp, saa at de kan besættes af andre. Vi lover yderligere, at vi ikke maa konspirere eller iværksætte noget mod Kongen af Danmarks Liv og Frihed, eller ogsaa for at han skal miste noget Land, Stæder, Landsbyer eller Fæstninger ...
... ikke heller tilskynde, forhandle eller gøre nogetsomhelst mod Riget eller ham, som kan betegnes som Majestætsforbrydelse, men vi skal vise ham al Ære, Underdanighed, Agtelse og Troskab, og gør vi aabenlyst noget herimod, eller kan vi efter Fædrelandets Love og Sædvaner overbevises om, at vi hemmeligt har optraadt herimod, skal hele vort Len og vort Gods derved være forbrudt, saa at vor Herre og Konge af egen Magt maa tage det paa Kronens Vegne og gøre dermed som evigt Eje, hvad hans Naade synes, tilmed straffe os paa Livet efter Retten eller benaade os, som hans Naade tilsiger. Vi tillader hermed, at Danmarks Prælater maa lade Kirkens Ban forkynde over os uden foregaaende Varsel, hvis det — hvad Gud forbyde — skulde ske, at vi gjorde noget mod det, der foran skrevet staar. Vi erklærer ogsaa, at det er vor Pligt, saa ofte Danmarks Rige bekriges, og hvis Kongen, hans ærlige Raad og gode Mænd finder for godt at foretage en almindelig Krig paa Rigets Vegne, da efter vor Herre Kongens Befaling at komme Riget til Hjælp med vore Undersaatter, at hævne disse Skader, saafremt vi ikke vil have Fyrstendømmet forbrudt, i begge de to Tilfælde, som er skrevet foran, hvis vi befindes at være forsømmelige. Fremdeles at vi skal besøge Herredage, naar de paabydes til Rigets bedste, og naar hans Majestæt ellers stiller Krav til os, og vi ikke er lovligt forhindret. Fremdeles maa vi ikke tage Ed af Bisperne, som har Gods i Fyrstendømmet, af det Gods de nu har, som hører til Kronen, ej heller besvære dem eller nogen gejstlig imod de Privilegier, som de nu har eller maa faa, ej heller tvinge dem til uvante Tjenesteydelser, ej heller paalægge eller forbyde Kongens Mænd i Fyrstendømmet eller dem, der har Gods sammesteds, noget imod Retten, ej heller hindre eller besvære nogen, som har Gods i Fyrstendømmet, hvis de lader os stævne for Kongen for Besværing eller Paalæg til dem, og ikke heller maa vi give fredløse Ly eller tillade, at de tilbageholdes. Fremdeles maa vi ikke for dette vort Fængselsophold bekrige Kongen, hans Sønner eller nogen i Riget eller udenfor eller tilføje noget Menneske noget ondt derfor, men vi eftergiver og tilgiver dem derfor. Vi maa ikke paatage os nogen Forpligtelse eller slutte Forbund med nogen Person i Verden, hvorved der kan tilføjes hans Majestæt og Riget nogen Skade, og har vi sluttet et saadant Forbund, skal vi opsige det, og ikke maa vi forholde salig Kong Eriks Døtre, han som blev sænket i Slien, eller deres Arvinger den fædrene Arv, der tilkommer dem, men vi skal lade det Gods i Fyrstendømmet, som de har Ret til, følge dem og ikke forurette dem dermed. Vi maa heller ikke hindre Prioren i Antvorskov i hans Besiddelse af *Østedmølle imod Retten. Vi fritager ogsaa hans Majestæt for alle Krav, vi til denne Dag har haft til ham; al Oppebørsel af vort, vore Brødres og Søstres Gods, som han eller hans har oppebaaret, eftergiver vi ham, og vi fritager ham ogsaa paa vore og vore Brødres Vegne for de Penge, hvormed han skulde indløse Gerlevherred, Fønsskov, Gam melborg og andet Krongods, som har været pantsat til os og vore Forfædre, naar han med skellige Grunde kan paavise, at det har været et Pant. Fremdeles fritager vi føromtalte Konge paa vore, vore Brødres og Søstres Vegne, for alt det Gods, han har købt af vor Farbroder Hertug Abel, og som vi har haft Strid med ham om; derfor skal vi befri ham for alle Krav fra vore Brødre og Søstre. Opstaar der nogen Strid mellem hans Majestæt og os eller vore Tjenere og Folk, maa vi intet med Magt foretage os mod dem, før Sagen ved Dom og Ret bliver paadømt efter Lands Lov paa Herredagen eller ved dem, som udpeges til at fælde Kendelse derom. Og for at det, som nu er lovet, ikke skal blive Genstand for Tvivl, har vi med korporlig Ed paa de hellige Evangelier svoret og lovet, at vi uden nogen Svig skal holde, hvad foran skrevet staar, idet vi giver Afkald paa alle Indsigelser, som kan tjene til Svig, Magt eller Trusel, samt paa utilstrækkeligt Bevis, Hjælp fra gejstlig eller verdslig Ret, Lov eller Sædvane, hvorved fornævnte Brev kan brydes. Til yderligere Forvaring, fordi vi ikke selv har Segl, har de ærværdige Fædre, Biskop Tyge af Aarhus, Biskop Tyge af Ribe, Jakob af Slesvig, Rigets Kansler, Bisperne Jens af Odense og Niels af Børglum, Hertug Vizlav af Rügen, Johan og Gerhard den yngre, Grever af Holsten, og Herr Gerhard af Hoya, som har overværet denne Forhandling, efter vor Opfordring vedhængt deres Segl, og vi vil ved første Lejlighed besegle det. Forhandlet paa Herredagen i Nyborg Aar 1286 den 31. Marts.