Edward, af Guds Naade de Anglers Konge, Herre til Irland og Hertug af Aquitanien, hilser sin elskede Frænde og tro Mand Edmund, Jarl af Cornwall, Kongeriget Englands Værge.

Den ellers i vor Tid uhørt skændige Forbrydelse, der af den danske Konges egne Brødre er blevet begaaet mod selve Danmarks forhenværende Konge, Bedstefar til den udmærkede Fyrste, vor Nabo og kære Ven Kong Erik af Norge, har ved samme Konge af Norges Brev og os meddelte Budskab fyldt vort Hjerte med Afsky. Thi bortset fra det kendte Ord: Lykkelig den, der bliver gjort ved andres Fare forsigtig, og det berømte: Thi ogsaa Dig det berører, naar Naboens Hus staar i FlammerN, er en saa afskyelig Misgerning til Skræk og Advarsel for alle Fyrster og Stormænd, og alle bør rejse sig til Hævn. Og derfor paalægger vi Eder, at I paa vore Vegne giver alle de Riddere og andre fra vort Rige, som med den velbyrdige Mand Alv af Tornberg, Jarl af Sarpsborg, Kongen af Norges Udsending, vil drage samme Konge til Hjælp, Tilladelse dertil og frit Lejde. Bevidnet af mig selv i Paris den 22. Juni i vort Kongedømmes 14. AarN.