Text efter A, med Varianter efter B:
In nomine domini salutem/ ♦ Quum tempus labitur et humana memoria cum lapsu temporis labi solet ex maiorum sagacitate prudenter emanauit ut si quid memorabile temporaliter agitur ad successiue posteritatis memoriam scriptorum testimonio transferatur/ ♦ Notum sit igitur presentibus et futuris quod ex unanimi consensu et uoluntate omnium mercatorum diuersarum ciuitatum et locorum terram Gotlandiam frequentantium quedam arbitrationes facte sunt in hunc modum/ ♦ Prima/ubicunque casu sinistro dampnum euenerit nauium periclitacione seu rapina sub aliqua terra uel ciuitate/ omnes prope posite ciuitates/ rumore tali peraudito debent in communi ciuiloquio prohibicionem facere/ ne aliquis bona naufraga seu rapinis perdita emere seu uendere presumat/ sed hominibus dampnificatis astare debent/ consiliis et auxiliis ut bona sua saluare possint uel rehabere; ♦ Quecunque uero ciuitas secus fecerit que bona huiusmodi palam emi seu vendi permiserit/ et si medio tempore aliquis ciuis talis ciuitatis racione bonorum huiusmodi incusatus fuerit suus conciuis non potestipsum ad expurgandum se iuuare seu testari secum/ ♦ Sed si homines dampnificati aliquem de suspectis incusauerint/ et duos probos uiros nulla nota infamie respertos in ciuitate uel extra habitantes in testimonium adduxerint tales probi uiri hominem suspectum conuincere possunt/ ♦ Quicunque suspecta bona emere seu uendere presumens duorum proborum uirorum testimonio conuictus ille talia bona parua et maiora restituere debet suo uero possessori absque denario uel hellingo/ et insuper sue ciuitati debet pro excessu suo xx marchas argenti emendare/ ♦ Quecunque ciuitas prohibicionem superius annotatam uilipendens premissa omnia non impleuerit/ illa non debet xx marchas argenti de excessibus suorum ciuium sibi quicquam usurpare sed ad utilitatem omnium mercatorum talia bona debent reseruari/ ♦ E conuerso quecunque ciuitas premissa omnia modis racionabilibus ad effectum perduxerit/ debet talia bona propriis usibus suis deputare/ ♦ Itemsub quocunque probo uiro et absque labe infamie bona huiusmodi inuenta fuerint/ qui forte ignoranter et absque scitu premissorum comparauit/ talia bona debet integre suo uero possessori restituere absque denario uel hellingo/ iurans sola manu quod hec bona ignoranter et absque deliberacione premissorum emisset/ quo facto/ non debet amplius ex hoc casu pregrauari/ ♦ Item quecunque ciuitas presumptuose prohibiciones seu arbitria prelibata non seruauerit/ illa de consorcio seu consodalitate mercatorum in omnibus locis et uiis penitus eiicitur nisi ita euenerit/ quod iniusticiam mercatoribus factam reformauerit/ et suos ciues suspectos ad restituendum bona empta seu uendita suo uero possessori compellat/ salua nichilominus emenda superius expressa/ qua mercatores carere nolunt/ ♦ Quando talis ciuitas resipiscens cum omni iure premissa compleuerit/ per hoc potest graciam mercatorum et libertatem adipisci/ ♦ Quia uero ciuitas Reualiensis suprascriptis omnibus se rennuens conformari/ uidetur quod ipsa se traxerit in causam memoratam/ tamen ciues Reualienses usque ad instans festum beati Iohannis baptiste habebunt inducias/ ut premissa omnia tanto propensius studeant adimplere/ sed si medio tempore non satisfecerint/ prout superius est expressum/ ex tunc a consorcio mercatorum erunt omnino segregati/ ♦ Quicunque se debet expurgare/ ille tali modo iurabit/ quod hec bona pro quibus iuramentum fecerit de bonis cogge sub terra Wironie periclitate non processissent/ ♦ Quicunque eciam pro bonis huiusmodi incusatur/ et testimonio duorum proborum hominum conuincitur/ ille arbitriis suprascriptis subiacebit/ ♦ Si uero testimonio duorum proborum hominum conuinci non poterit extunc sexta manu hominum non suspectorum de talibus bonis se potest expurgare\ ♦ Item quicunque expurgacionem fecerit/ seu expurganti ad expurgandum astiterit/ et postmodum male iurasse retractatus fuerit/ talis capitali sentencie subiacebit/ ♦ Ut autem premisse arbitrationes robur habeant perpetue firmitatis sigillum omnium Theutonicorum mercatorum ad euidenciam pleniorem huic scripto est appensum/ ♦ Datum et actum Wisbu anno domini mo. cco. lxxxo. septimo in die sancti Iohannis baptiste.
28 Quum . .. solet] Cum uarii sunt humane fragilitatis euentus et memoria hominum cum lapsu temporis labitur B.
3 frequentantium] frequentancium propter necessitatem communem B.
8 astare debent consiliis et auxiliis] consiliis et auxiliis astare debent B.
9 uero)] mgl. B.
10 que] et B.
14 infamie)] mgl. B.
— respertos] resparsos B.
16 suspecta] uero talia B.
— uirorum] hominum B.
17 talia bona] bona talia B.
— restituere debet suo uero possessori] suo uero restituere debet possessori B. 18 debet pro excessu suo xx marchas argenti emendare] xx marchas argenti pro excessu suo debet emendare B.
21 quicquam] mgl. B.
22 utilitatem)] usus B.
— omnium] mgl. B.
— talia bona debent] debent bona talia B.
23 modis racionabilibus] mgl. B.
24 debet ... deputare] illa debet huiusmodi bona ad proprios usus assignare B.
25 absque] sine B.
— infamie] mgl. B.
— hiuusmodi] uetita B.
26 integre)] mgl. B.
1 absque] sine B.
3 consorcio] societate B.
4 eiicitur] eicietur B.
5 mercatoribus] contra mercatores B.
6 ad ... uendita] bona empta seu uendita ad restituendum B.
7 compellat] induxerit B.
8 resipiscens] mgl. B.
— omni] pleno B.
— premissa] premissa omnia B.
9 mercatorum et libertatem] et libertatem mercatorum B.
10 se rennuens] gentaget i A, anden gang understreget.
12 beati) sancti B.
— habebunt inducias] inducias habebunt B.
13 sed si] si uero B.
16 iuramentum fecerit] iurauerit B.
— bonis cogge] cogga B.
— periclitate] periclitata B.
17 processissent] processerunt B.
— quicunque] quiscunque B.
— huiusmodi] sepedictis B.
— incusatur] her foran understreget incuatur B.
18 hominum] uirorum B.
19 testimonio . .. poterit] duorum proborum uirorum testimonio non conuincitur B.
21 item] mgl. B.
22 postmodum)] postea B.
— retractatus fuerit] conuinci poterit B.
23 capitali sentencie] sentencie capitali B.
24 Theutonicorum] mgl. B.
25 huic scripto] presentibus B.
Hilsen i Herrens Navn. Da Tiden svinder, og den menneskelige Hukommelse plejer at svinde sammen med Tiden, har den Skik efter Forfædrenes skarpsindige Paafund klogeligt bredt sig, at Tidens mindeværdige Begivenheder ved skriftligt Vidnesbyrd overføres til efterfølgende Slægters Erindring. Lad det altsaa være vitterligt for nulevende og tilkommende, at der efter enstemmigt Samtykke og Bifald fra alle de forskellige Byers og Steders Købmænd, der besøger Landet Gotland, er sluttet følgende Aftaler.
For det første: Overalt hvor der ved en ulykkelig Hændelse indtræffer Tab ved Skibbrud eller Røveri under et Land eller en Stad, skal alle de nærliggende Stæder efter at have hørt Rygte om saadant paa et fælles Borgermøde udstede Forbud mod, at nogen drister sig til at købe eller sælge Vraggodset eller det Gods, der er gaaet tabt ved Røveri; de skal staa ved de skadelidte Mænds Side med Raad og Daad, for at de kan bjerge deres Gods eller faa det tilbage. Men naar en Stad handler anderledes, idet den tillader, at den Slags Gods aabenlyst købes eller sælges, og naar imidlertid en Borger fra en saadan Stad anklages for saadant Gods, kan hans Medborgere ikke hjælpe ham til at rense sig eller vidne med ham. Men hvis skadelidte Mennesker anklager en af de mistænkte og som Vidner fører to agtbare Mænd med pletfrit Rygte, som bor i Staden eller uden for denne, kan saadanne agtbare Mænd fælde den mistænkte Mand.
Enhver, som drister sig til at købe eller sælge mistænkt Gods, skal — naar han fældes ved to agtbare Mænds Vidnesbyrd — tilbagegive saadant Gods, smaat og stort, til dets retmæssige Besidder uden Penning eller Helling og desuden bøde 20 Mark Sølv til sin Stad for sin Forseelse. Enhver Stad, som ringeagter ovenomtalte Forbud og ikke opfylder alt det fornævnte, maa paa ingen Maade tilegne sig de 20 Mark Sølv af deres Borgeres Forseelser, men saadant Gods skal forbeholdes alle Købmændenes Tarv. Og omvendt maa enhver Stad, som paa fornuftig Maade udfører alt det fornævnte, tilegne sig saadant Gods til eget Brug.
Fremdeles: enhver agtbar Mand med pletfrit Rygte, der findes i Be siddelse af saadant Gods, idet han maaske uden at vide deraf og uden Kendskab til foranstaaende har købt det, skal tilbagegive saadant Gods ubeskaaret til dets retmæssige Besidder uden Penning eller Helling, idet han med een Haand sværger, at han har købt dette Gods uden at vide, at de tilhører en anden og uden Tanke paa fornævnte, hvorefter han ikke yderligere skal besværes i denne Sag.
Fremdeles skal enhver Stad, som formasteligt ikke overholder fornævnte Forbud og Bestemmelser, udelukkes helt af Købmændenes Forbund og Broderskab paa alle Steder og Veje, medmindre den maatte gøre den mod Købmændene begaaede Uret god igen og tvinge sine mistænkte Borgere til at gengive det købte eller solgte Gods til dets retmæssige Besidder, dog med Bevarelse af den ovenfor omtalte Bøde, som Købmændene ikke vil miste. Naar en saadan Stad kommer til Fornuft og opfylder det fornævnte med enhver Ret, kan den derved opnaa Købmændenes Gunst og Frihed.
Men efterdi Staden Reval nægter at rette sig efter alt det ovenstaaende og synes at have bragt sig i ovenstaaende Tilfælde, skal dog Borgerne i Reval, indtil forestaaende St. Hansdag, have Frist til des ivrigere at bestræbe sig paa at opfylde alt det fornævnte, men hvis de ikke i Mellemtiden giver Erstatning, saaledes som ovenfor er udtrykt, skal de fra da af være helt adskilt fra Købmændenes Forbund. Enhver, der skal rense sig, skal aflægge Ed paa den Maade, at det Gods, som Eden gælder, ikke stammer fra Godset fra den under Virland strandede Kogge. Og enhver, som anklages for det Gods og overbevises med to agtbare Mænds Vidnesbyrd, skal underkaste sig ovenstaaende Bestemmelser. Men hvis han ikke kan overbevises med to agtbare Mænds Vidnesbyrd, kan han derefter rense sig med Hensyn til dette Gods med seks Mænds Ed af de ikke mistænkte.
Fremdeles skal enhver, som renser sig eller bistaar en anden i at rense sig og i en ny Sag overbevises om at have svoret falsk, lide Dødsstraf.
Og for at fornævnte Aftaler kan staa ved Magt evindelig, er alle de tyske Købmænds Segl hængt under dette Brev til fyldigere Klarhed. Givet og forhandlet i Visby i det Herrens Aar 1287 paa St. Hans Dag.