forrige næste

Waldemarus dei gracia dux Iucie. omnibus presens scriptum cernentibus. in domino salutem. ♦ Scire uolumus uniuersos quod nos honestis uiris. consulibus. ciuibus. ac mercatoribus Lybicensibus. nobis predilectis ac eorum nunciis uniuersis per quoscumque nostri ducatus terminos. in Flandriam aut alias/ ire uolentibus/ ad quaslibet prouincias/ cum rebus et mercimoniis suis quibuscumque/ eundi/ pariter et redeundi\ quocienscumque ipsis placuerit/ tam per aquas quam per terras sub securo conductu/ liberam concedimus potestatem, uolentes firmiter/ ac bona fide promittentes. quod nos pro bonis et rebus eorundem sine omni diminucione integraliter restituendis/ a quibuscumque iniuriatoribus. tamquam pro nostris propriis bonis. uel rebus. seu nostrorum mercatorum. si que. quod absit/ antedicti ciues uel sui nuncii. infra limites nostri dominii. propter casus infrascriptos. uidelicet spolium uel rapinam/ amiserint. fideliterlaborabimus uiribus et effectu. ♦ Et quoniam nossicut alii progenitores nostri. ad ipsos dileccionis constantiam gerimus specialem. ipsorum honori et profectui in singulis intendentes. uolumus ut si quisquam de dicta ciuitate/ casu minus premeditato accedente naufragium pertulerit infra ipsos terminos nostri dominii. bona et res/ que uel quas. per se. uel per alios qualescumque saluauerit. libere. possideat et quiete. nullo inpedimento a nobis/ uel a nostris/ penitus obsistente. ♦ Hec enim libertas ipsis ciuibus. a corona regni et nostris progenitoribus graciosius est collata. ♦ In cuius rei testimonium eisdem patentes litteras contulimus sigillo nostro roboratas. ♦ Datum Sleswik anno domini mo. cco. lxxxo. septimo in festo beati Germani confessoris. presentibus. domino Sleswicensi. ac consiliariis nostris melioribus.

Valdemar, af Guds Naade Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Vi vil, at alle skal vide, at vi giver de hæderværdige Mænd, vore højtelskede lybske Raadmænd, Borgere og Købmænd og alle deres Udsendinge, der gennem et hvilketsomhelst af vort Hertugdømmes Omraader vil drage til Flandern eller andetstedshen, fri Adgang til saavel til Vands som til Lands under sikkert Lejde, saa ofte det passer dem, at drage til hvilke Provinser de vil og vende tilbage derfra med hvilke Sager og Varer de vil, idet det er vor faste Vilje, og vi paa Tro og Love erklærer, at hvis de fornævnte Borgere eller deres Udsendinge inden for vort Herredømmes Grænser lider noget Tab paa Grund af følgende Tilfælde, nemlig Plyndring eller Rov — hvad Gud forbyde — vil vi trofast efter Evne arbejde for og udvirke, at deres Gods og Varer uden nogen Formindskelse helt og holdent gives dem igen af hvemsomhelst, der foruretter dem, ligesom vi vilde arbejde for vore egne eller vore Købmænds Gods og Varer. Og eftersom vi, ligesom vore Forfædre nærer en særlig urokkelig Hengivenhed for dem og i Enkeltheder er betænkte paa deres Ære og Fremgang, vil vi, at enhver fra nævnte Stad, der ved et uforudset Tilfælde lider Skibbrud inden for vort Omraades Grænser, frit og fredeligt maa besidde det Gods og de Varer, som han kan bjerge ved egen eller andres Hjælp, uden nogensomhelst Hindring fra vor eller vore Mænds Side. Thi denne Frihed er naadigt overdraget Borgerne af Rigets Krone og vore Forfædre. Til Vidnesbyrd om dette har vi givet dem et aabent Brev og bekræftet det med vort Segl. Givet i Slesvig i det Herrens Aar 1287 paa den hellige Germanus Bekenderens Dag, i Nærværelse af Slesvigbispen og de bedste Mænd, der er vore Raader.