Valdemar, af Guds Naade Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Alle saavel nulevende som tilkommende skal vide, at vi har taget nærværende Brevbærere, vore elskede Borgere i Svendborg under vor særlige Beskyttelse, idet vi tilstaar dem alle de Friheder, Love og Rettigheder, som de frit har haft paa vore Forfædres TidN, nemlig Herr Valdemar, fordum de Danskes Konge, salig Ihukommelse, Herr Erik, Hertug af Jylland, vor elskede Fader, og Herr Junker Abel, vor Farbroder. Vi skænker ogsaa vore nævnte Borgere den Naade, at de paa Thurø og andetsteds paa vore Ejendomme i Nærheden af nævnte Stad maa have Græsgange for deres Kvæghjorder lige saa frit, som de vides at have haft det paa samme vore Forfædres Tid, idet vi yderligere vil, at de paa fornævnte Ø Thurø skal have fri Tilladelse til at tage Træ, der ikke bærer Frugt, og paa Jorden liggende Træ, som paa Folkemaalet kaldes Vindfælder, til deres Huses Udbedring og til Brændsel, idet vi under vor Naades Fortabelse strengt forbyder, at nogen af vore Officialer eller nogen anden drister sig til paa nogen Maade utilbørligt at hindre vore omtalte Borgere imod dette Brev i Anledning af den Naadesbevisning, vi har skænket dem. Hvis nogen i ubesindig Forvovenhed drister sig til at ringeagte vor Befaling, vil han uden Tvivl ikke undfly vor Hævn. Til evig Kundskab om dette har vi overgivet de nævnte Borgere nærværende Brev til Forvaring. Givet i Tranekær i det Herrens Aar 1287 paa Mikkelsdag i Nærværelse af saare mange Vidner, saavel gejstlige som verdslige.