Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

I skal vide, at vi giver de hæderværdige Mænd, vore elskede Raadmænd, Borgere og Købmænd i Lübeck og deres Udsendinge, der vil drage gennem et hvilketsomhelst af vort Riges Omraader til Flandern eller andetstedshen, fri Adgang til, saa ofte de vil, under sikkert Lejde at drage til alle Provinser med alle deres Ting og Varer og at vende tilbage og det lige saavel til Lands som til Vands. Vi erklærer ogsaa ved nærværende, at vi — hvis nævnte Borgere eller deres Udsendinge inden for vort Riges Omraade ved Plyndring eller Rov mister noget Gods, hvad Gud forbyde — vil gaa frem mod dem, der har tilføjet dem Uret, med Retfærdighedens tilbørlige Strenghed, indtil de har ydet passende Oprejsning og fuld Erstatning, som om de ved disse Voldshandlinger havde røvet vort eget Gods eller vore egne Ting. Vi ønsker fremdeles paa enhver Maade, at, hvis nogen fra nævnte Stad ved en ulykkelig Hændelse lider Skibbrud ved de Kyster, som er inden for vort Riges Grænser, kan han frit og uantastet beholde det Gods og de Ting, som han kan bjerge ved egen eller andres Hjælp, idet ingen fra vor eller vore Mænds Side vil træde dem hindrende i Vejen. Vi forbyder paa det strengeste vore Fogeder og alle andre Embedsmænd, med hvilket Navn de end kan benævnes, at driste sig til at gøre noget mod nærværende Brevs Ordlyd, saafremt de vil undgaa vor kongelige Hævn. Givet i Helsingborg i det Herrens Aar 1288 paa Ottendedagen efter den hellige Stefans, den første Martyrs, Dag, i Nærværelse af vore Raader.