Til Uguccio, Præst for Menigheden i Castiglione, Arezzo Stift, vor Kapellan, Indsamler af den til Støtte for det hellige Land i Norges, Danmarks og Sveriges Riger bestemte Tiende.

Underrettet ved Rygtet, der iler forud og plejer at komme udsendte Bud og Breve i Forkøbet, er det maaske allerede naaet til Dit Kendskab, at vi paa den første Søndag i indeværende Faste efter hans Anordning, hvis bestemmende Forsyn styrer Himmel og Jord, skønt ganske uværdige, har modtaget den almindelige Kirkes Tilsyn og Styrelse, idet vi ydmygt bøjer vor Nakke under den apostoliske Trældoms Aag. Vi har fremdeles bragt i Erfaring, at vor Forgænger Pave Honorius 4., salig Ihukommelse, medens han var i Live, ved sit Brev har paalagt Dig at erlægge hele det Pengebeløb, som Du af den til Støtte for det hellige Land bestemte Tiende i Norges, Danmarks og Sveriges Riger, samt af Testamenter, af Frikøbelse for aflagte Løfter, af alle Slags Offergaver og andre Beløb, som er henlagt til denne Hjælp, maatte finde indsamlet i samme Riger, og som Du der maatte indsamle, til nogle florentinske Købmænd og Borgere af Husene Thomasio og Lapo Hugonis Spine og Alfani eller til en af deres Kompagnoner eller befuldmægtigede, hvis Troskab nævnte Forgænger havde særlig Tillid til, naar de viste Dig fornævnte Brev, i hans og samme hellige Lands Navn, uden at gøre nogen Vanskelighed, og deponere Beløbet hos dem, idet Du deler det mellem samme Huse. Du siges imidlertid at have været efterladende i det Dig paalagte Anliggende, ikke at have draget Omsorg for at udføre det apostoliske Paabud og i Betragtning af den Tid, der er forløbet, siden Du af det apostoliske Sæde blev sendt til hine Egne, kun at have indsamlet en ringe Pengesum samt, idet Du selv efter eget For godtbefindende raadede over det indsamlede Beløb, at have opsat at erlægge det helt til fornævnte Købmænd og at deponere det hos dem, skønt de flere Gange siges at have krævet Dig derfor.

Vi har saameget desto mere Grund til at undre os herover, som dette Hverv tillidsfuldt har været Dig overdraget af fornævnte Forgænger, og han nærede et begrundet Haab om, at Du vilde bestræbe Dig for med Kløgt at fuldbyrde det og udvirke, at det apostoliske Paabud blev udført. Da fornævnte hellige Lands Anliggende særligt ligger os paa Hjerte, og da vi hermed ønsker, at det, Du hidtil har opsat i denne Sag, skal udføres, paalægger vi Dig, vise Broder — da yderligere Udsættelse af samme Lands Anliggende er skadelig — strengt ved denne apostoliske Skrivelse, at Du til vore elskede Sønner, de florentinske Borgere og Købmænd Davanzato Francisci og Raynerio Giovanni af ovennævnte Huse eller til en eller flere af deres Kompagnoner eller befuldmægtigede, naar de viser Dig dette Brev, i vort og samme hellige Lands Navn uden Vanskelighed og Tøven i Overensstemmelse med ovennævnte Formel fuldtud erlægger hele det Beløb, som Du af nævnte Tiende, af Testamenter, Frikøbelser for aflagte Løfter og alle Slags Offergaver og af andre ovennævnte Beløb, der er bestemte til nævnte Hjælp, finder er indsamlet i nævnte Riger eller selv maatte indsamle, og deponerer det hos dem, for at samme Købmænd kan udbetale det uden nogen Afkortning til os eller til hvem i den romerske Kurie vi maatte sende, i fornævnte Lands Navn, idet Du skal vide, at det vil gaa imod vore Ønsker, hvis Du drister Dig til at forsøge noget andet. Da vi til vor højtelskede Søn Erik, Norges høje Konge, sender vort BrevN i en bestemt Form om, at han skal lade erlægge og udbetale til Dig den Tiende, der af Bernhard, salig Ihukommelse, Ærkebiskop af Arles, forhen Kannik i Reims og af det apostoliske Sæde udpeget til Tiendeindsamler i de fornævnte Riger, er deponeret hos ham tilligemed hele det Beløb, der skal være indkommet til nævnte Konges Kasse af en Skat paa 5 eller 1%, der i sin Tid af det apostoliske Sæde blev givet til det hellige Land, naar Du kræver ham derfor, er det vor Vilje, at Du ufortøvet viser ham det fornævnte Brev, som vi sender Dig, for at Du skal vise samme Konge det, saa saare Du har modtaget det, idet Du flittigt kræver af ham, at han erlægger og udbetaler til Dig fornævnte Tiende og Pengebeløb, som Du — efter at have modtaget det af ham — fuldtud skal erlægge til nævnte Købmænd efter samme Formel og ikke undlade at deponere hos dem, idet Du lægger en saadan Iver og Flid i ovennævnte Sag for Dagen, at Du raader Bod paa den nævnte Forsømmelighed ved paafølgende Flid og gør Dig fortjent til Anbefaling paa Grund af Din redebonne Fromhed og Lydighed. Angaaende disse Dine Udbetalinger til og Deponeringer hos Købmændene skal Du lade udfærdige offentlige Dokumenter, som Du ufortøvet skal tilsende os, idet Du opbevarer en Kopi for Dig selv, og Du skal ved Dine Breve ofte underrette os om, hvad, hvormeget og hvornaar Du maatte foretage Dine Deponeringer af ovennævnte Tiender, Testamenter, Offergaver og øvrige ovennævnte Beløb hos samme Købmænd eller udbetale Beløbene til dem eller en af dem eller deres Kompagnoner paa deres Vegne. Givet i Rom i S. Pietro den 18. Marts i vort Pontifikats 1. Aar.