Ericus dei gracia Danorum Slauorumque rex/ omnibus presens scriptum cerE nentibus salutem in domino sempiternam ♦ Cum propter breuem hominum memoriam de hiis que racionis geruntur studio multociens emergit calumpnia aduersus obliuionis dispendium non absque diuine dispensacionis instinctu prudentum cautela scripture clipeum adinuenit ♦ Idcirco tenore presencium constare uolumus presentibus et futuris quod nos dilectis nobis uiris religiosis canonicis de Ebbleholt uillicos suos et colonos possessiones et uniuersa bona que in presenciarum habent tam in uillis forencibus quam in rure ab omni expedicionis grauamine scilicet innæ stud et edificacione urbium in peticione exactorea omnique onere et solucione iuris regii libera dimittimus penitus et exempta/s prohibentes districcius per graciam nostram ne quis ipsos super huiusmodi emunitatis et libertatis gracia sibi a nobis indulta aliquatenus inquietat ♦ Quod qui facere presumpserit regiam non effugiet ulcionem ♦ In cuius rei testimonium presentes litteras sigillo nostro duximus roborandas/ ♦ Datum Roskildis anno domini mo cco l<x>xxo viii secunda feria proxima post dominicam palmarum presentibus consiliariis nostris.
20: cf. 1251 6. juni (Dipl. Dan. 2.r. I 39 nr. 40) 1252 16. september (Dipl. Dan. 2.r.172 nr. 77) og 1268 7. juni.
Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Da der paa Grund af Menneskenes kortvarige Hukommelse ofte opstaar Trætte om det, der sker i Rettens Tjeneste, har vise Mænd i deres Fremsynethed, dog ikke uden at være tilskyndet dertil ved guddommelig Styrelse, opfundet Skriftens Værn mod de Tab, som Glemsel volder. Derfor vil vi, at det ved dette Brev skal være vitterligt for nulevende og tilkommende, at vi tilstaar vore elskede fromme Mænd, Kannikerne i Æbelholt deres Bryder og Landboer, deres Besiddelser og alt deres Gods, som de for Tiden har saavel i Købinger som paa Landet frie og fuldstændig undtagne at være for enhver Ledingsbyrde, nemlig Inne og Stud og Befæstningsarbejde, Ombudsmandens Krav og enhver Byrde og Afgift, som er vor kongelige Ret, idet vi under vor Naades Fortabelse paa det strengeste forbyder, at nogen paa nogen Maade hindrer dem i Anledning af denne Immunitet og Frihed, som vi naadigt har skænket dem. Den, der drister sig til at gøre dette, skal ikke undfly vor kongelige Hævn. Til Vidnesbyrd om dette har vi bekræftet nærværende Brev med vort Segl. Givet i Roskilde i det Herrens Aar 1288, den første Mandag efter Palmesøndag i Nærværelse af vore Raader.