Omnibus presens scriptum cernentibus Iohannes dictus Vrnæ, Ubbo Ingæs sun, Iohannes Goschalssun et Olauus Daal in domino salutem. ♦ Noueritis quod super litigio, quod inter religiosos uiros monachos Loci Dei ex una parte, et compossessores de Kumleth marck ex parte altera de dictorum monachorum ornum, et dictorum compossessorum marckeschiell mouebatur, nos ad mandatum domini nostri ducis ad locum ubi lis erat personaliter accedentes una cum discretis uiris Nicholao Iacob. Nicholao Chanuti Stinthæ Thordone Lytlæ de Wistesby et Esgero dicto Kiap, plene intelleximus quod iuxta pratum quod Hauerlands Howidt uocatur, ubi duo lapides per dictos monachos nouiter sunt positi, prioris lapidis per dictos compossessores clam subtracti in eodem loco uestigium euidens apparebat, qui lapis inter dictum ornum, et dictum marckeschiel ex antiquo satis notabiliter discernebat. ♦ Nos accepta plena compromissione ex utraque parte, taliter ipsas partes propter bonum pacis duximus concordandas, uidelicet, quod a dictis duobus lapidibus ad orientem 25 ulnæ ad dictum Kumlæth marck amodo pertinerent, ut recta linea que uulgariter Tribømt dicitur uersus meridiem ad antiquum palum, ubi nunc quedam parua fructeta succreuerant, et sicin palum qui est ad occidentem iuxta Nybo, et sic per rectiorem sulcum usque in amnem inter dictum ornum et dictum marckeschiel, perpetuo haberetur, saluatis tamen dictis compossessoribus pratis ad occidentem iacentibus iuxta Sloysskiærdyge que in ipsorum possessione ex antiquo fuerant, nisi in quantum dicti monachi pro tempore ad se redimere poterunt, cum ipsorum compossessorum beneplacita uoluntate, et etiam saluatis dictis monachis pratis suis ubicunque iacentibus, que uel per emptionem uel per rationem aliam acquisita in ipsorum possessione fuerant ex antiquo ♦ Actum anno domini mo cco lxxx viii 3a feria infra octauam dominicæ ascentionis presentibus pluribus fide dignis.
Jens kaldet Urne, Ubbe Ingesen, Jens Godskalksen og Oluf Dal til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
I skal vide, at med Hensyn til den Proces, som førtes mellem de fromme Mænd, Munkene i Løgum, som den ene Part og Ejerne i Kummerlev Mark som den anden Part om nævnte Munkes Ornum og nævnte Ejeres Markskel, har vi paa vor Herre Hertugens Befaling personligt indfundet os paa det Sted, hvorom Striden stod, sammen med de gode Mænd Niels Jakob, Niels Knudsen Stinte, Tord Lille fra Visby og Esger kaldet Kiap; vi har tilfulde indset, at ved Engen som kaldes Havrelands Hoved, hvor to Stene nylig er blevet sat af nævnte Munke, var paa samme Sted tydeligt Spor at se af en tidligere Sten, som hemmeligt var fjernet af de nævnte Ejere, hvilken Sten fra gammel Tid tilstrækkeligt tydeligt satte Skel imellem nævnte Ornum og nævnte Markskel. Efter at have opnaaet fuldt Løfte om at staa ved vor Kendelse fra begge Parter, har vi ment, at Parterne af Hensyn til Fredens Gode skulde forliges paa den Maade, at fra de nævnte to Sten mod Øst skulde 25 Alen fra nu af høre til nævnte Kummerlev Mark, saaledes at en ret Linie, som paa Folkesproget hedder 'tribømt', mod Syd indtil den gamle Pæl, hvor nu nogle smaa Buskadser er vokset op, og saa til Pælen, som er Vest for Nybo, og saa langs en lige Plovfure indtil Bækken, til evig Tid skal holdes for Grænse mellem nævnte Ornum og nævnte Markskel, idet de nævnte Ejere dog forbeholder sig Engene Vest for Sløjskærdige, som fra Arilds Tid har været i deres Besiddelse, undtagen forsaavidt nævnte Munke med Tiden kan købe dem tilbage til sig med nævnte Ejeres frie Vilje, og idet nævnte Munke ogsaa forbeholder sig deres Enge, hvor de end ligger, som de har erhvervet ved Køb eller paa anden Maade og haft i deres Besiddelse fra gammel Tid. Forhandlet i det Herrens Aar 1288 Tirsdag før Ottendedagen efter Kristi Himmelfart i Nærværelse af mange troværdige Mænd.