Johan af Dovay paa Gotland til sine elskede Herrer og kære Venner, Raadmændene i Lübeck velvillig og redebon Tjeneste i alle Forhold.

I har først ved Eders Breve, da jeg kom fra Landet Estland, bedt mig om atter at vende tilbage for at møde Fru Dronningens Udsending. Da jeg dernæst allerede var rede til Rejsen, skrev I til mig, at jeg paa Gotland skulde deltage i alle Sager med Markvard, hvad jeg ogsaa — Gud ved det — har gjort, saa godt og ærligt jeg kunde, saaledes at jeg har affattet et Brev, som jeg oversender Eder, om at sidde til Doms sammen med andre retskafne Mænd fra de enkelte Stæder. Nu troede jeg imidlertid, at jeg helt var løst fra saadanne Bekymringer; men I har skrevet til mig, at jeg atter skulde vende tilbage til Estland med Herr Kongens og Dronningens Breve; dette er ganske besværligt for mig, saaledes som enhver af Eder vel kan regne ud, at jeg skal paatage mig ubegrænset Møje for en tvivlsom Sag, fordi jeg frygter, at jeg kan udrette intet eller lidet. Men eet ved jeg, at jeg kan skaffe mig mange Fjender. Skønt derfor alt det ovenanførte vil være mig til Besvær og Tynge, hverken kan eller bør eller vil jeg dog paa noget Punkt gaa imod Eders Ønsker, men jeg vil, som om jeg var en landflygtig, taale alt. Jeg beder altsaa Eder, gode Mænd, om at I vil værdiges at tænke paa min Bekymring og skrive om Høvedsmanden, hvornaar han skal sætte over Havet (til Estland), fordi jeg frygter for, at jeg intet kan opnaa, hvis ikke han selv kommer til Reval. Jeg beder ogsaa om, at I omhyggeligt vil være lydhør over for alle Breve, som jeg sender Eder. Lev vel med den Herre Jesus Kristus.