Johan kaldet af Dovay, Borger i Lübeck, Mathias kaldet Puke og Anne, Borgere paa Gotland, og Johan kaldet af Rigamünde, Borger i Riga, til de hæderværdige og gode Mænd, Fogeden og Raadmændene i Staden Lübeck, al mulig Hengivenhed og Ærbødighed.

Vi erklærer for Eder, hæderværdige og gode Mænd, saaledes som vi tidligere har underrettet Eder om, at vi har overholdt den Frist, som Herr Frederik, Høvedsmanden i Reval, havde fastsat for os til St. Hans Dag, idet sammen med os Udsendinge fra Kapitlet i Riga, Bispen af Øsel, Bispen af Dorpat og Staden Dorpat og Udsendinge fra den tyske Ordens Mester og Brødre kom til Reval, og Landets Raadmænd og Kongen af Danmarks Vasaller deltog i Mødet — (de sidste) dog i et ringere Antal end vi syntes om — i hvis Nærværelse vi lod oplæse Kongens Brev og de andre, som var os betroede. Imidlertid bad vi Ridderen Herr Odvard af Lode og Herr Bruno af Dalem om, at de vilde skildre Sagen, saaledes som den var kendt for dem. Saa rejste foranskrevne Herr Odvard sig og erklærede følgende:

Jeg vil ikke for nogen Vens eller Fjendes Skyld undlade at berette Sandheden om, hvad der er kendt for mig. Eftersom Konrad Stalbuk og en anden Svend kom til mig tillige med Rutger fra Bremen og Frovin Kølneren for at klage over, at nogen voldeligt var sejlet fra Virland efter det nævnte Gods uden deres Tilladelse, gav jeg dem derfor Breve til Vasallerne, som havde sendt deres Mænd efter det nævnte Gods og befalede paa Kongens Vegne, at de alle tilsammen skulde tilbageholde det Gods, som de førte tilbage til Havnen, og gaa saaledes til Værks, at hverken Kongen eller den almindelige Købmand kunde dadle dem, hvilket de undlod. Ligeledes sendte jeg Brev til Herr Bruno af Dalem om, at han skulde sammenkalde Vasallerne og paalægge dem, at de skulde forholde sig saaledes med det skibbrudne Gods, at hverken Kongen eller den almindelige Købmand kunde dadle dem, hvilket de heller ikke gjorde. Saa udsendte Herr Bruno sine Udsendinge tillige med fornævnte Købmænd, idet han for anden Gang befalede fornævnte Voldsmænd, at de skulde fremvise omtalte Gods og forholde sig saaledes dermed, at de ikke kunde anklages af Kongen og den almindelige Købmand, hvilket de atter undlod. Fremdeles paalagde jeg Raadmændene i Reval ved Frovin Kølneren, at de skulde forbyde, at nogen købte oftenævnte Vraggods. Dette gjorde de ingenlunde. Fremdeles drog jeg paa de oftenævnte Købmænds Bøn til Reval og traadte ind, mens Raadmændene holdt Møde, idet jeg bad om og befalede, at de som andre Stæder og Herrer skulde forbyde Køb og Salg af det oftenævnte Gods, hvilket de atter undlod at gøre. Derefter sammenkaldte jeg Kongens Vasaller paa Herrens Omskærelsesdag i Nærværelse af Kommandanten paa Velin og hans Broder Holk, Foged i Järvamaa, og da blev der ikke svaret eller afgjort noget for oftenævnte Købmænd, som de kunde staa sig ved. Men hvorfor skal jeg sige mere, undtagen at man er faret uretfærdigt og voldeligt frem mod de oftenævnte.

Derefter sagde Herr Bruno, at alle Herrerne var blevet enige om følgende, at Herr Bruno selv med nogle andre Vasaller og oftenævnte Købmænd skulde drage omkring; men i den første Landsby, de kom til, var alle Esterne flygtet bort, og deres Herrer vilde ikke være tilstede. Derefter kom vi til Nicolaus af Cundis' Godser, som under sig besad meget af det Gods, men han vilde heller ikke være tilstede, men var fraværende. Denne har Gods fra Herr Lüders af Büxhöveden. Paa samme Maade undlod ogsaa alle de andre Landsbyers Beboere at gøre, hvad de med Rette var pligtige til.

Fremdeles skal I vide, at oftenævnte Ridder Herr Bruno anerkendte, at han og Herr Mor var gaaet i Borgen for Hermann Avegge, saa at de skulde bevæge ham til Retfærdighed med Godset, eftersom ofteomtalte Købmænd ikke stolede paa allerede nævnte Herman med Hensyn til det Gods, som han havde. Saa først, efter at Kongens Brev og de andre os betroede Breve var oplæste, rejste nogle Vasaller sig under Uro, men vi bad Høvedsmanden og Vasallerne om selv at svare os paa fornævnte. Saa sagde Høvedsmanden efter Overvejelse, at hvis vi — saaledes som vi havde bedt ham i Wesenberg — stillede Herr Johan af Wrangel Sikkerhed for Løfterne til ham, vilde han selv være ivrig og arbejde for, at Godset blev gengivet os. Fremdeles (sagde han), at hvis nogen af Hensyn til og Ærefrygt for Gud vilde give noget tilbage, vilde det ingenlunde mishage ham. Af saadanne fandt vi dog kun saare faa. Saa bad vi atter Høvedsmanden minde Vasallerne om at tilbagegive Godset, saaledes som det stod i Kongens Brev, og hjælpe os til det. Men han svarede i Vrede, at han hverken vilde hjælpe eller hindre os. Saa bad vi atter om, at han skulde paalægge Vasallerne, at de skulde give os et bestemt Svar, som vi kunde underrette vore vise Mænd om, hvad de ikke gjorde, skønt de blev bedt derom. Derpaa paalagde han dem atter paa Kongens Vegne, at de skulde svare. De sagde, at de til Kongen ved Herr Johan af Verden, Kapellan hos Bispen af Rügen, havde sendt et Brev, som var forseglet med Revalbispens Segl og med Segl tilhørende Høvedsmanden og Raadmændene for Reval Land og Stad. Hvad der paalagdes dem som Svar paa det Brev, vilde de udføre. Og saaledes gik vi atter til Høvedsmanden og bad om, at han vilde give os et nyttigt Raad. Han svarede, at hvor mange Breve der end kunde sendes over, og af hvad Art og Størrelse de end monne være, vilde dog Vasallerne forblive ved deres Lands Retssædvane. Og hvis Eders Gods saaledes ved Bønner og Breve bliver Eder tilbagegivet, vil jeg, at I maa udrive mit højre Øje.

Fremdeles skal I vide, at vi ikke aabenlyst eller hemmeligt har faaet noget Svar eller Raad af nogen, som vi kan staa os ved eller antage, fordi næsten alt Godset er spredt viden om. Fremdeles indfandt vi os for Raadmændene i Staden Reval og bad dem om, at det Gods, som deres Borgere havde købt, skulde gives tilbage. De svarede, at alt, hvad Kongen bød dem efter føromtalte Brev, vilde de paa ingen Maade undlade at gøre. Men af Godset, som Herr Johan af Wrangel havde, har han tilbagegivet os vor Part, og vi har stillet ham Sikkerhed for det lovede. Fremdeles erkendte Revals Borgere over for os, at oftenævnte Købmænd aldrig havde givet Tilladelse til, at noget af det Gods solgtes eller købtes. Fremdeles skal I vide, at adskillige først talte og optraadte godt, som nu har slaaet helt om. Mange Ting er hændt os og er svaret os, som det vilde være alt for vidtløftigt at skrive, men naar vi personligt kan sætte over Havet, vil vi berette det mundtligt for Eder. Fremdeles beder vi Eder at skrive tilbage, saa hurtigt I kan, hvad der synes Eder nyttigst, om vi skal vende hjem eller endnu forblive i Estland. Og for at I kan fæste større Lid til dette, har vi ladet vore Segl hænge under dette Brev.