Til Magister Jakob Dacus, Doktor i Kirkeret, Kannik i Lund. Din Retskaffenheds og Fromheds Fortjenester kræver, at Du med Hensyn til Gunst og Naade skal kunne glæde Dig over at finde os bevaagne over for Dig. I den Ansøgning, som Du har forebragt os, udtales, at Du i sin Tid har opnaaet at faa først Sognekirken i Hoptrup, saa den i Jerne og derefter den i Brøndum i Slesvig og Ribe Stifter, som har Sjælesorg, og at Du saa en Tidlang har beholdt dem og oppebaaret Frugterne af dem uden at have faaet Dispensation dertil af det apostoliske Sæde. Derfor har Du ydmygt ansøgt os om, at vi med faderlig Omhu vilde værdiges at tage os af Din Sjæls Frelse i denne Sag. Idet vi, der søger Sjælenes Frelse, paa Grund af Din Fromheds Fortjenester vil vise Dig en særlig Naade, bevilger vi Dig — efter at Du frit har givet Afkald paa fornævnte Kirker — i Kraft af dette Brev, at Du ikke skal være pligtig at tilbagebetale de Frugter, Du i Mellemtiden har oppebaaret af disse Sognekirker, som vi af særlig Naade eftergiver Dig, og som Du forøvrigt siges at have anvendt til at finde Kundskabens PerleN, og vi renser Dig af apostolisk Magtfuldkommenhed for enhver Plet og Lyde, Du maaske maatte have paadraget Dig ved saaledes at beholde fornævnte Sognekirker og oppebære Frugterne af dem. Intet Menneske maa bryde dette vort Aflads-, Indrømmelses- og Eftergivelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge det, skal han vide, at han vil paadrage sig Gud den almægtiges og de hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Rom i Sta. Maria Maggiore den 5. Januar i vort Pontifikats 1. Aar.