Guillermus dei paciencia Premonstratensis abbas uenerabilibus in Christo fratribus, uniuersis prelatis et subditis nostri Premonstratensis ordinis in Dascia et Noroegia uel alibi constitutis ad quos presentes littere peruenerint salutem et sinceram in domino caritatem. ♦ Tenore presencium uobis significamus uniuersis et singulis, quod nos de nouo post resurrexionem domini nuper preteritam tale priuilegium in Romana curia impetrauimus, ut nos et omnes ordinis professores ubique terrarum quociens nos ad loca diuersa diuerti contigerit eundo etredeundo que apponuntur nobis, possimus comedere carnes in locis omnibus siue pisces. ♦ Unde hec omnia secure faciatis et comedatis que apponentur uobis eundo ad negotia uestrarum ecclesiarum, ac etiam redeundo cum ita contineatur expresse in priuilegio supradicto, siue uos contigerit parentes uestros uel amicos ubicumque fuerint personaliter uisitare, et in testimonium priuilegii supradicti quod uobis non possumus transmittere nec audemus, et ut securius faciatis presentibus litteris sigillum nostrum duximus apponendum, ♦ Ualete ♦ Datum in uilla que dicitur de Lile in Flandria, in octaua trinitatis anno domini m. cco. octuagesimo nono.
25 Dascia = Dacia.
— Noroegia = Norwegia.
27 resurrexionem = resurrectionem.
Vilhelm, ved Guds Langmodighed Abbed af Prémontré, til de ærværdige Brødre med Kristus, alle Prælater og underordnede af vor Præmonstratenserorden i Danmark og Norge eller andetsteds, der ser dette Brev, Hilsen og oprigtig Kærlighed med Gud.
Ved dette Brev tilkendegiver vi for Eder alle og enhver, at vi efter den nylig forbigangne Kristi Opstandelsesdag i den romerske Kurie har opnaaet det ny Privilegium, at vi og alle Ordenens Medlemmer overalt i Landene saa ofte, som vi maa tage ind forskellige Steder, allevegne under Udrejser og Hjemrejser kan spise, hvad der sættes for os, Kød og Fisk. Følgelig kan I trygt gøre dette og spise, hvad der sættes for Eder, naar I rejser ud i Eders Kirkers Ærinde og ogsaa, naar I vender hjem, da det udtrykkeligt staar saaledes i ovennævnte Privilegium; det samme gælder, naar I personligt besøger Eders Forældre eller Venner, hvor de end maatte opholde sig. Til Vidnesbyrd om ovennævnte Privilegium, som vi hverken kan eller tør oversende Eder, og for at I tryggere kan handle derefter, har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev. Lev vel. Givet i Byen, som kaldes Lille i Flandern, Søndagen efter Trinitatis i det Herrens Aar 1289.