1289

1289. 12. juni. Prémontré365

Abbed Vilhelm af Prémontré eftergiver delvis Præmonstratenserabbederne i Danmark og Norge deres pligt til at besøge generalkapitlerne i Prémontré.

A: tabt — Aa: Bartholin H 529 med oplysningen: Litteræ originales apud Ianum Rosenkransium (ibid. p.509).

Tryk: Dipl. Norv. III 25 nr. 26 — Reg. Dan. nr. *648. G. dei patientia Premonstratensis abbas uenerabilibus et dilectis in Christo e fratribus uniuersis abbatibus prioribus et prepositis, Premonstratensis ordinis in Dacia et Norvuagia constitutis, salutem et sinceram in domino caritatem. ♦ Inter precipua desideria cordis nostri precipue et principaliter affectamus ut ecclesie nostri ordinis non solum uicine uerum eciam remote temporibus nostris ita proficiant in spiritualibus et temporalibus incrementis, quod in ordine honoretur deus iugiter teneatur obseruatio ordinis et habeantur communia instituta que ad augmentum pertinent honestatis. ♦ Ad hec autem omnia pro salute animarum uestrarum per exequtionem sollicitam obseruanda, uos omnes et singulos paterna sollicitudine exhortamur ut id ipsum sapiatis omnes in domino et per bonorum operum exercitium impleatis. ♦ Uerum quia inter nos et uos multarum sunt terrarum spacia interiecta propter que difficillimum esset uobis ad nos uenire tempore quo celebratur capitulum generale et uos oporteret incurrere frequenter per mare transfretantes procellarum discrimina tempore hyemali, ob hoc ad instar felicis recordationis C. et G. abbatum quondam Premonstratensium uobis tenore presentium indulgemus de gratia et misericordia speciali, ut singuli uestrum cum sitis quatuor prelati in Dacia post pascha arripientes iter uisitent quarto anno Premonstratensem ecclesiam matrem uestram, in festo beati Iohannis baptiste, ut sic in eundo et ueniendo habeatis aeris temperiem oportunam, ita tamen quod quarto anno ueniat semper Burgilanensis prepositus dicto termino Premonstratis, assumpto secum Tunsbergensi abbate, ♦ Porro cum certo didicerimus relatu quod quedam ordinis destructio corruptela intolerabilis per ecclesias ordinis nostri in partibus Dacie inoleuit, uidelicet quod cum fratres qui offendunt pro suis corrigendis excessibus in ordine emittuntur captantes effugere ordinis disciplinam, ad illas in quibus puniri debuerant ecclesias non diuertunt sed tendunt quocunque fert ipsos uoluntas propria, et pro suo libitu inueniunt in ordine receptores. et sic per hoc eneruatur ordinis disciplina, ♦ Istud fieri de cetero prohibemus omnino, decernentes ut receptores talium et recepti, excommunicationis incurrant sententiam ipso facto, nisi constiterit receptoribus per litteras quod tales possintrecipere de propriorum abbatum licentia speciali. ♦ Ualete, ♦ Datum Premonstratis in capitulo nostro generali anno domini millesimo cc. octuagesimo nono, dominica prima post trinitatem. Dipl. Dan. 2. rk. III nr. 365; DRB. II:3 nr. 365 (i oversættelse).

Vilhelm, ved Guds Langmodighed Abbed af Prémontré, til de ærværdige og elskede Brødre med Kristus, Abbederne, Priorerne og Provsterne af Præmonstratenserordenen i Danmark og Norge, Hilsen og oprigtig Kærlighed med Gud.

Af alle de Ting, vort Hjerte særligt længes efter, nærer vi først og fremmest det Ønske, at ikke blot vor Ordens nærliggende Kirker, men ogsaa de fjerne, i vor Tid skal nyde en saadan Fremgang med Hensyn til aandelig og timelig Fordel, at Gud uafbrudt æres i Ordenen, at Ordensreglen overholdes, og at de fælles Bestemmelser iagttages, som kan øge Orde nens Ære. Til at iagttage og omhyggeligt udføre alt dette for Eders Sjælefrelses Skyld opfordrer jeg med faderlig Omhu Eder alle hver og en, for at I alle kan være enige i dette med Herren og opfylde det ved Udøvelsen af gode Gerninger. Men efterdi store Afstande ligger mellem os og Eder, saaledes at det er saare vanskeligt for Eder at komme til os paa den Tid, hvor der holdes Generalkapitel, og at I hyppigt ved at sætte over Havet om Vinteren bliver udsat for farlige Storme, indrømmer vi Eder af denne Grund i Lighed med C. og G., Præmonstratensernes forhenværende Abbeder, salig Ihukommelse, ved dette Brev af særlig Naade og Miskundhed, at — da I er fire Prælater i Danmark — hver af Eder skiftevis hvert fjerde Aar skal besøge Kirken i Prémontré, Eders Moderkirke, paa St. Hans Dag saaledes at I begiver Eder afsted efter Paaske, for at I paa denne Maade baade under Udrejsen og Hjemrejsen kan have gunstigt Vejr, dog saaledes at hvert fjerde Aar altid Provsten af Børglum skal komme til Prémontré paa dette Tidspunkt og medtage Abbeden af Tønsberg. Vi har fremdeles ved sikker Indberetning erfaret, at utaaleligt Fordærv og Forfald af vor Orden har bredt sig i dens Kirker i Danmark, nemlig at Brødre, som forser sig i Ordenen og derfor sendes bort for at raade Bod paa deres Udskejelser, forsøger at undfly Ordenens Tugt, idet de ikke opsøger de Kirker, hvor de skal lide deres Straf, men tager hen, hvor deres eget Ønske fører dem, og efter eget Forgodtbefindende finder Folk, der vil modtage dem i Ordenen, hvorved Ordenstugten svækkes. Vi forbyder derfor, at dette overhovedet finder Sted i Fremtiden, idet vi fastsætter, at baade de, der optager saadanne, og de, der lader sig optage, ved selve denne Handling paadrager sig Banlysningsdom, medmindre de førstnævnte skriftligt har faaet særlig Tilladelse til at optage de sidstnævnte af disses Abbeder. Lev vel. Givet i Prémontré paa vort Generalkapitel i det Herrens Aar 1289, første Søndag efter Trinitatis.