Til vore ærværdige Brødre Bisperne Bertold af Slesvig og Konrad af Ratzeburg. I den Ansøgning, som vor elskede Søn, den velbyrdige Hertug Valdemar af Danmark og vor elskede Datter med Kristus, den velbyrdige Elisabet, Datter af Johan, fordum Hertug af Sachsen, har forebragt os, udtales, at de to, Valdemar og Elisabet, da der i sin Tid havde bestaaet et saa alvorligt Fjendskab mellem deres Forfædre, at paa begge Sider Landene blev hærget, at Ting og Personer paa anden Maade led Tab og Sjælene kom i Fare, hvad der er farligere, skønt de vidste, at de var beslægtede i fjerde Slægtskabsgrad, dog for fuldstændig at neddæmpe fornævnte Fjendtligheder og undgaa de Farer, der som Følge af det her omhandlede kunde vise sig i Fremtiden, offentlig indgik Ægteskab, hvorefter Samleje paafulgte. Da nu fornævnte Valdemar og Elisabet har daarlig Samvittighed deraf og ikke uden Fare for deres Sjæle kan blive i dette Ægteskab, og en Opløsning af det, dersom den kom i Stand, kunde medføre en Genoplivelse af fornævnte Fjendskab, som nu er neddysset, give Anledning til alvorlig Forargelse i de Egne og medføre skrækkelige Farer for Ejendom, Folk og Sjæle, har de ydmygt ansøgt os om, at vi for at imødegaa disse Farer i vor Barmhjertighed vilde værdiges at give dem Dispensation til, uanset den Hindring, der ligger i dette Slægtskab, at maatte forblive i det Ægteskab, de saaledes har indgaaet. Vi overdrager og paalægger Eder da ved nærværende Brev, da vi søger de enkeltes Frelse og med Glæde vil skaffe de troende kristne Fredens Velsignelser og imødegaa ovennævnte Forargelser og Farer, og da vi har fuld Tillid med Herren til Eders Omsigt, eftersom I kan have nøjere Kendskab til, hvad der er sket og til Sagens nærmere Omstændigheder, at I, hvis det foran anførte er sandfærdigt, og man nærer Bekymring for de Farer, som skildres, med Hensyn til hvilken vi agter at besvære Eders Samvittighed, paa vore Vegne skal dispensere fornævnte Valdemar og Elisabet, saa at de uanset nævnte Hindring har Lov til at forblive i det Ægteskab, de saaledes har indgaaet, som I efter Guds Vilje finder det gavnligt for deres Sjæles Frelse, idet I erklærer deres nuværende og fremtidige Afkom for ægtefødt. Givet i Rom i Sta. Maria Maggiore den 13. November i vort Pontifikats 2. Aar.