Guillermus dei paciencia Premonstratensis abbas uenerabili ac dilecto in Christo fratri Th. abbati Saltus sancte Marie in Datia salutem et sinceram in domino caritatem. ♦ Uobis precipiendo mandamus, quatinus ad ecclesias Norowegie, uidelicet ad ecclesiam de Thonseberch et de Drasmarc. personaliter quam citius poteritis accedatis et uisitetis dictas ecclesias, abbates uidelicet et conuentus tam in capite quam in membris, et auctoritate nostra precipiatis eisdem quod collectas ordinis quas debent sicut ceteri de ordine ad nostrum capitulum referant uel transmittant ♦ Quod si in premissis omnibus uel in aliquo premissorum uobis gerenti uices nostras inobedientes fuerint aut rebelles. si abbates fuerint ipsos auctoritate nostra deponatis, si subditi excommunicationis sententia percellatis. ♦ Quod si depositi uel excommunicati noluerint obedire uel fuerint contumaces istud nobis per cursorem aliquem remandetis, et nos per nos et Romanam curiam tale consilium apponemus quod ipsi a locis propriis excludentur, quod si necesse fuerit, euocetis brachium seculare; ♦ Uobis autem precipimus sub uirtute sancte obedientie et sub pena depositionis quatinus istud negotium exequamini diligenter et collectam uobis impositam et aliis ecclesiis Norowegie et Datie in isto capitulo, in sequenti capitulo, uel referatis uel nobis fideliter transmittatis, nam de uobis confidimus prout uerbotenus promisistis, et cumstatuta ordinis sintisto anno totaliterrenouata, uobis precipimus ut dicta statuta noua in uestra ecclesia et in ecclesiis habeatis et uetera totaliter comburatis, ♦ In domino ualete, ♦ Datum Premonstrati, anno domini millesimo ducentesimo nonagesimo. feria quinta ante festum omnium sanctorum.
Vilhelm, ved Guds Langmodighed Abbed i Prémontré, til den ærværdige og elskede Broder med Kristus Th., Abbed i Bækkeskov i Danmark, Hilsen og oprigtig Kærlighed med Gud.
Vi foreskriver og paalægger Eder, at I, saa hurtigt I kan, personligt drager til Norges Kirker, nemlig Kirkerne i Tønsberg og Dragsmark, og visiterer de nævnte Kirker, nemlig Abbederne og de menige Konventer, saavel Hovedet som Lemmerne, og med vor Myndighed foreskriver dem at overbringe eller oversende til vort Kapitel de Ordensbidrag, som de ligesom andre af Ordenen er skyldige. Hvis de i alt det fornævnte eller i noget af det er ulydige eller oprørske mod Eder, vor Stedfortræder, skal I — hvis det er Abbeder — afsætte dem ved vor Myndighed, hvis det er underordnede, skal I ramme dem med Banlysning. Men hvis de, skønt afsatte eller banlyste, ikke vil adlyde og er trodsige, skal I underrette os gennem et Ilbud, og vi vil selv og gennem den romerske Kurie yderligere foranledige, at de udelukkes fra deres egne Klostre; hvis det er nødvendigt, skal I kalde den verdslige Arm til Hjælp. Vi foreskriver Eder i Kraft af den hellige Lydighed og under Trusel om Afsættelsesstraf, at I omhyggeligt udfører dette Hverv, og at I under det følgende Kapitel enten overbringer os eller redeligt oversender os det Bidrag, der er paalagt Eder og de andre Kirker i Norge og Danmark under dette Kapitel; thi vi nærer Tillid til Eder, saaledes som I mundtligt har lovet os, og da Ordenens Statuter dette Aar helt er fornyede, foreskriver vi Eder, at I iagttager nævnte nye Statuter i Eders Kirke og i Kirkerne og helt brænder de gamle Statuter. Lev vel med Herren.
Givet i Prémontré i det Herrens Aar 1290, Torsdag før Allehelgensdag.