Waldemarus, dei gratia, dux Iucie, omnibus presens scriptum cernentibus, salutem in domino sempiternam. ♦ Cum ex matura et discreta prouidentia principum pax et securitas dependeat subditorum, nos uolentes omnibus et singulis ciuitatem Slesuicensem uisitantibus, eandem exeuntibus, ibique commorantibus, uias pacificas ordinare, et ordinatas cum omni diligentia stabilire, statuimus firmiter per presentes, communicato super hoc uenerabilis patris, domini Bartholdi. eiusdem loci episcopi, ac aliorum consiliariorum nostrorum consilio ac consensu, sicut et prius duximus statuendum quod, quicunque siue aduentitius fuerit, siue ciuis in eadem ciuitate, uel infra antiqua moenia, siue septa eiusdem, que Frisewircki, Angelboewircki et Saldergater in aquilone uulgariter appellantur, uel infra aggerem magnum, uicinum ecclesie sancti Iohannis in oriente, uel infra medias aquas, infra ipsam ciuitatem, et inter Haddeboth profluentes, uel infra castrum antiquum, quod Iuriansborgh dicitur, in occidente, aliquem aduentitium, siue ciuem, casu quocunque contingente occiderit, morte condigna absque omni remedio debeat condempnari. ♦ Si quis autem alium infra predictos limites, siue terminos uulnerauerit et deprehensus fuerit in hoc facto lesor ipse sue manus carentia puniatur. ♦ Si uero aliquis aliquo predictorum duorum modorum excedens, in recenti facto non poterit de prehendi, si recesserit fugitiuus, ueridici dicte ciuitatis super predictis excessibus legaliter euocati suis diiudicent iuramentis. ♦ Ceterum uolumus, statuentes ut si aliquis ciuium dicte ciuitatis aliquem de rure uenientem, cuiuscunque conditionis existat, super debitis aliquibus in dicta ciuitate impetere uoluerit, eundem in audientia aduocati nostri impetat, et idem aduocatus dictum debitorem, si laicus fuerit, licite impediat, donec suo creditori soluerit, quod tenetur, uel etiam se, per leges competentes ibidem et non alibi prestandas excusauerit iusto modo. ♦ Ut autem predicte conditiones et obseruantie in suo robore remaneant inconcusse, predictis ciuibus presentes litteras nostro sigillo communitas dedimus ad noticiam pleniorem. ♦ Datum Sleswyk anno domini 1291 tertia feria ante festum cathedre sancti Petri.
Valdemar, af Guds Naade Hertug i Jylland, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Da Undersaatternes Fred og Sikkerhed afhænger af Fyrsternes modne og kloge Forudseenhed, fastsætter vi i Kraft af dette Brev efter Raad og Samtykke af den ærværdige Fader, Herr Bertold, Biskop i Slesvig, og andre af vore Raader — saaledes som vi tidligere har ladet fastsætte — idet vi ønsker at sørge for fredelige Veje for alle og enhver, som rejser til eller fra Staden Slesvig, eller som bor der, og med al Omhu at sikre disse Veje, at enhver, hvad enten han er Gæst eller Borger, der dræber en Gæst eller Borger, ligegyldigt under hvilke Omstændigheder, i samme Stad enten inden for de gamle Volde eller Grave, som mod Nord paa Folkemaalet kaldes Frisevirke, Angelbovirke og Saldergade, eller inden for den store Vold i Nærheden af St. Johannes Kirke mod Øst, eller inden for Midterløbet af Vandet mellem Staden og Haddebod eller inden for den gamle Borg, som kaldes Juriansborg mod Vest, ubønhørligt skal dømmes til den til Forbrydelsen svarende Dødsstraf. Men hvis nogen saarer en anden inden for nævnte Omraade eller Grænser og bliver paagrebet, skal han straffes ved at miste sin Haand. Men hvis nogen, der forbryder sig paa en af de fornævnte to Maader, ikke kan gribes paa fersk Gerning, idet han har taget Flugten, skal nævnte Stads Sandemænd, efter lovligt at være tilkaldt i Anledning af fornævnte Forbrydelser, afsige deres beedigede Kendelse. Fremdeles fastsætter vi, at hvis nogen af nævnte Stads Borgere i samme Stad vil sagsøge nogen fra Landet, ligegyldigt hvilken Stilling han indtager, for nogen Gæld, skal han sagsøge ham for vor Foged, og samme Foged skal have Lov til at arrestere nævnte Skyldner, hvis han er Lægmand, indtil han har betalt sin Kreditor, hvad han skylder, eller ogsaa renser sig paa tilbørlig Maade med det til Sagen passende Edsbevis, der skal præsteres sammesteds og ikke andensteds. Og for at fornævnte Bestemmelser og Regler skal staa ved Magt urokkeligt, har vi givet fornævnte Borgere dette Brev og til yderligere Stadfæstelse bekræftet det med vort Segl. Givet i Slesvig i det Herrens Aar 1291 Tirsdagen før Festen for St. Peders Stol.
Repertoriet l. l. rejser tvivl om brevets ægthed; se nærmere Rep. IV 102. Hasse: Das Schleswiger Stadtrecht 36 og 89 opfatter det som ægte. Formelt kan der ikke rejses indvendinger imod brevet, men det hører til den gruppe af privilegier for Slesvig, som kun kendes gennem Ulrich Petersens afskrifter, og af hvilke i hvert fald et er uægte, cf. Rep. nr. 18.