Til vor ærværdige Broder Biskop (Kristian) af Ribe. Det rosende Vidnesbyrd med Hensyn til hæderlig Vandel og andre fortjenstfulde Dyder, som bliver vor elskede Søn Præsten Mikkel Lavesen fra Aastrup i Dit Stift til Del, bevæger os til at vise ham særlig Naade. Fornævnte Mikkel har begivet sig til os og ydmygt ansøgt os om, at vi i vor Barmhjertighed vilde værdiges at give ham Dispensation med Hensyn til den Mangel ved hans Fødsel, der er en Følge af, at han er avlet af en Præst og en ugift KvindeN, saa at han uanset denne Mangel kan gøre Tjeneste i de Grader, som han har modtaget, og opnaa et gejstligt Embede, ogsaa med Sjælesorg. Under Hensyntagen til at denne Mikkel, efter hvad paalidelige Folk forsikrer og bevidner, ved fortjenstfulde Gerninger opvejer den Lyde, der er forbundet med hans Fødsel, overdrager vi ved denne apostoliske Skrivelse Dig, vor Broder, at Du efter omhyggelig at have taget alle de Omstændigheder i Betragtning, som skulde tages i Betragtning angaaende hans personlige Egnethed, hvis han ikke efterligner sin Faders Mangel paa Maadehold, men fører en hæderlig Vandel og lever et godt Liv, hvilket vi agter at lade Din Samvittighed afgøre, og hvis han ellers fortjener at opnaa Dispensationens Naadegave, paa vore Vegne skal give ham Dispensation for det forud anførte saavel som for den Irregularitet, han har paadraget sig ved uden at have faaet en saadan Dispensation — men forøvrigt paa rette Maade til de af Kirkeretten fastsatte TidspunkterN og uden Simoniens Lyde — at tage imod de fornævnte Grader og ved at gøre Tjeneste i dem og deltage i Gudstjenesten; men først skal Du paa Grund af dette paalægge ham en frelsebringende Bod og for saa lang Tid, Du i Din Visdom bestemmer, suspendere ham fra Udførelsen af, hvad der paahviler ovennævnte Grader, altsammen saaledes som Du ser, at det efter Guds Vilje er til Gavn for hans Sjæls Frelse, dog saaledes at samme Præst paa den Maade som det Embede, han maatte faa efter denne Dispensation, kræver det, personlig skal residere ved Embedet. Ellers skal denne Naade, hvad angaar det gejstlige Embede, være ganske uden Betydning. Givet i Orvieto den 5. August i vort Pontifikats 4. Aar.