Til vor ærværdige Broder Biskop (Gisike) af Odense. I en Ansøgning fra vor elskede Søn, Diakonen Erik, Sognepræst til St. Clemens' Kirke i Stenløse i Dit Stift udtales det, at skønt han har faaet denne Sognekirke, som har Sjælesorg, i Overensstemmelse med de kanoniske Bestemmelser efter det sidste Kirkemøde i Lyon, har han for at udføre forskellige Hverv for Dig opholdt sig baade i Stiftet og ved det apostoliske Sæde og derfor ikke kunnet blive forfremmet til Præst i Løbet af et Aar efter Kirkens Overtagelse, som han efter det nævnte Kirkemødes BestemmelseN var pligtig til. Derfor har han ydmygt ansøgt os om, at vi — da der, som han har fremstillet det for os, kun er gaaet kort Tid efter dette Aar, og samme Diakon er rede til snarest muligt at lade sig ordinere til Præst — vilde værdiges ved Dispensationens Naadegave at drage Omsorg for, at han maa faa Lov til uanset dette at beholde den nævnte Kirke. Da vi har oprigtig Tillid i Herren til Din Omsigt, og Du kan faa nøjagtigere Besked herom, paalægger vi Dig, vor Broder, ved denne apostoliske Skrivelse, at Du, hvis Du erfarer, at det ovenomtalte forholder sig saaledes, paa vore Vegne skal give Sognepræsten Dispensation i denne Sag, som Du ser, at det efter Guds Vilje tjener hans Sjæl til Frelse, dog saaledes at samme Præst, som Styrelsen af Kirken kræver det, inden et Aar efter denne Dispensation til de lovligt fastsatte Tider lader sig forfremme til Præst og personlig residerer ved Kirken. Givet i Orvieto den 13. September i vort Pontifikats 4. Aar.