Til vor ærværdige Broder Biskop (Herman) af Schwerin. I en Ansøgning, som den velbyrdige Nicolaus af Werle, Herre over Venden, i Dit Stift har forelagt os, udtales det, at han i Danmarks Rige ejer nogle Jorder, der tilkommer ham som Arv, og at der mellem denne velbyrdige Mand og hans Forfædre paa den ene og vor højtelskede Søn i Kristus (Erik), Danmarks høje Konge, og de velbyrdige Markgrever af Brandenburg og deres Forfædre paa den anden Side i Anledning af disse Jorder er opstaaet alvorlige krigerske Forviklinger og Fjendtligheder, der paa begge Sider har kostet mange Menneskeliv. For at bilægge disse Fjendtligheder, som ellers ikke paa passende Maade kan bilægges — man maa snarere befrygte, at de skal blive endnu alvorligere i Fremtiden — nærer nævnte Nicolaus Ønske om, at vor elskede Datter i Kristus, den velbyrdige Jomfru Regitze, denne Konges Datter og Barnebarn af fornævnte Markgrever, maa blive forbundet med ham i Ægteskab. Men eftersom samme Jomfru er beslægtet med ham i fjerde Slægtskabsgrad, kan han ikke faa sit Ønske i dette Anliggende opfyldtN, hvorfor nævnte Nicolaus ydmygt har ansøgt os om, at vi, da fornævnte Fjendtligheder kan bilægges ved et saadant Ægteskab, om det finder Sted, og Fredens Velsignelser i saa Fald kan blive Folkene i de Egne til Del, med det apostoliske Sædes Velvilje vilde værdiges at drage Omsorg for ham og den nævnte Jomfru i dette Spørgsmaal med Dispensationens Naadegave. Vi, der kun søger de enkelte Menneskers Frelse og gerne vil bortrydde alle Hindringer for at tilvejebringe Fredens Gode, kærlig Forstaaelse og samstemmende Enighed for alle troende kristne, paalægger og overdrager derfor i Kraft af dette Brev Dig, vor Broder, om Dig synes saa, og det ubestrideligt er til Gavn, hvilket vi overlader til Din Samvittighed at afgøre, paa vore Vegne, eftersom Du ser, at det efter Guds Vilje er tjenligt at give ovennævnte Nicolaus og Regitze Dispensation til uanset den Hindring, der ligger i Slægtskabet, frit at indgaa Ægteskab med hinanden og efter at have indgaaet det lovligt at forblive i det. Givet i Orvieto den 22. September i vort Pontifikats fjerde Aar.