HansN Arvinger, der dengang var tilstrækkeligt stærke og mægtige, tog straks dette Gods i Besiddelse og tilbageholdt det. Af den Grund begyndte Brødrene fra fornævnte Kloster, efter paany at have faaet udnævnt Dommere af det apostoliske Sæde, at strides med dem og først med de velbyrdige Mænd Illuge Thomsen og Niels Ræv, som tilbageholdt nævnte Gods i deres Hustruers, Ingeborgs og Edles, Navn ved Arvefald efter saavel fornævnte Herr Absalon som efter Andreas Knudsen, kaldet Grosen, Herr Esbern Snares Svigersøn. De nævnte velbyrdige Mænd Illuge og Niels mødte derfor som stævnede i Roskilde 1291 Tirsdagen efter St. Mikkels Dag og gav der for Herr Mogens, Dekan i Roskilde, der som subdelegeret for Biskop Kristian af Ribe i Kraft af pavelig Fuldmagt beklædte Dommersædet, og paa den fælles Synode Afkald paa fornævnte Gods med Opgivelse af enhver Søgsmaalsret angaaende en vis Sum Penge, deponeret, som det sagdes af omtalte Herr Absalon, i Klostret i Sorø. Efter denne Opladelse eftergav nævnte Morten, Abbed i Sorø, paa egne og Klostrets Vegne straks til dem 24 Mark lødigt Sølv, som de skyldte Klostret ifølge Herr Absalons Gave saavel paa egne som paa Anders Knudsens Vegne. Han eftergav dem ligeledes alle afholdte Procesudgifter og alle Frugter, som de havde oppebaaret af Godset fra Anders Grosens Dage til denne Tid.