Til Præsten Karl, Provst over Kirken paa Langeland i Odense Stift.

I en Ansøgning fra Dig, som er blevet læst for os, udtales, at Du i sin Tid har faaet overdraget først St. Mortenskirke i Egen, dernæst Provstiet over Kirken paa Langeland og Sognekirken sammesteds, og endelig St. Simons og Judas' Kirke i Skærbæk i henholdsvis Odense og Ribe Stifter, alle med Sjælesorg, at Du har taget imod dem og uden Dispensation fra det apostoliske Sæde beholdt nævnte St. Mortenskirke i fire og samme Provsti i tre Aar tillige med fornævnte St. Simons og Judas' Kirke, og endnu sidder inde med dem, medens Du inden tre Aar efter Modtagelsen har frasagt Dig Sognekirken paa Langeland; Du har dog baade af den i disse tre Aar og af Provstiet og de andre fornævnte Kirker lige til nu oppebaaret Frugter, Afgifter og Indkomster. Derfor har Du nu ydmygt ansøgt os om, at vi af apostolisk Velvilje vilde værdiges at drage Omsorg for Dig med Dispensationens Velgerning i denne Sag. I Betragtning af det rosende Vidnesbyrd, som bliver Dig til Del for Dit Levned og Din Vandel, ønsker vi baade af denne Grund og tillige af Hensyn til vor elskede Søn, den velbyrdige Mand Hertug Valdemar af Jylland, som ved sit Brev ydmygt er gaaet i Forbøn for Dig, at vise Dig særlig Naade. Vi giver Dig derfor af apostolisk Myndighed en Dispensation, saa at Du tillige med den nævnte St. Simons og Judas' Kirke og det Kanonikat og den Præbende, som Du erklærer at have modtaget ved Domkirken i Slesvig, maa faa Lov til at beholde fornævnte St. Mortenskirke og Provstiet, uanset det almindelige Kirkemødes Beslutning heromN og alle andre derimod stridende Bestemmelser, forudsat at den pligtige Tjeneste ved Provstiet og Kirken ikke forringes, og Sjælesorgen i dem ikke forsømmes. Men for at sørge endnu mere for Dig i den Stilling, Du er kommet i, tilstaar vi Dig i Kraft af dette Brev, at Du ikke i nogen Maade for Fremtiden skal lide Skade paa Dit gode Navn og Rygte, fordi Du saaledes har beholdt nævnte Provsti og Kirker og oppebaaret Frugterne baade af dem og tillige af nævnte Sognekirke paa Langeland, hvilke Frugter vi nu af særlig Naade eftergiver og skænker Dig. Ikke heller skal der derfor kunne sættes nogen Plet paa Dig, og ethvert Ærestab eller enhver Skamplet, der muligvis kunde foreholdes Dig med Hensyn til ovennævnte Forhold eller et enkelt af dem, ophæver vi af apostolisk Magtfuldkommenhed fuldstændig. Men det er vor Vilje, at Du ikke undlader at anvende en efter en god Mands Skøn passende Del af de Frugter, Du saaledes har oppebaaret, til aabenbar Nytte for nævnte Provsti og Kirker. Intet Menneske maa bryde dette vort Dispensations-, Eftergivelses-, Gave- og Ophævelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Rom i Sta. Maria Maggiore den 9. Januar i (vort Pontifikats) 4. Aar.