Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1293. 13. januar | Roskilde | 91 | Kong Erik 6. Menved retter et forbud til indbyggerne paa Sjælland mod overgreb over for Roskilde Clara kloster. |
1293. 25. januar | | 92 | Ribe kapitel bevidner, at Lave Hildebrandsmaag har solgt kanniken, magister Aastred en eng i Nyholm. |
1293. 5. februar | Næstved | 93 | Kong Erik 6. Menved overdrager Sorø kloster det gods i Øxneskov, som var tilfaldet kronen paa grund af Lave Lavesens lovbrud. |
1293. 18. februar | København | 94 | Biskop Jens af Roskilde overdrager borgen i København til sin staller Absalon, der derefter betror Tuve Jakobsen borgen. |
1293. 18. februar | København | 95 | Biskop Jens af Roskilde fastsætter en termin paa 8 uger, indenfor hvilken Peder af Slangerup skal føre bevis for en af ham mod kannik Asser af København fremsat beskyldning for bestikkelse. |
[1293. 18.-27. februar] | | 96 | Den københavnske borger Haagen Krag skal betale biskop Jens 1. af Roskilde 10 mark penge for at have gennembrudt stadens planker om natten. |
1293. 27. februar | | 97 | Jakob Katrines fra Køge har paalæg om at rette for sig i anledning af den skade, han har voldt ved at hugge i Roskildebispens skov. |
1293. 4. marts | Hjortholm | 98 | Broder degn lover i Hjortholm, at ville yde tiende af Niløse til Roskildebispen. |
1293. 16. marts | Nyborg | 99 | Kong Erik Menved 6. fritager det gods, som afdøde herr Jens Kanne har skødet til præstegaarden i Löderup, Ingelstad herred, for inne, stud, og leding og andre kongelige afgifter. |
1293. 6. april | | 100 | Biskop Jens af Roskilde formaner den kongelige møntmester Sommer til at erstatte Roskildekirken den skade, som bl. a. er tilføjet den i de sidste to aar ved, at den bispelige mønt ikke i god tid er blevet underrettet om tidspunktet for den aarlige udmøntning. |
1293. 6. april | | 101 | Indførelse i Roskildebispens dombog om, at Johannes Franz tilstaar at have udstødt trusler mod Gynzikes liv. |
1293. 6. april | Roskilde | 102 | Biskop Jens af Roskilde fastsætter en Frist paa 15 Dage, inden for hvilken Torkil af Jørløse skal betale den i tre aar ikke ydede tiende til bispens kældermester. |
1293. 17. april | København | 103 | Kong Erik 6. Menved stadfæster Køge bys indbyggeres ret til at benytte engstrækningerne langs aaen til græsning af deres kreaturer. |
1293. 17. april | København | 104 | Kong Erik 6. Menved bestemmer, at Køge bys indbyggere ikke skal betale mere told i Roskilde end Roskildeborgerne betaler i Køge. |
1293. 6. maj | | 105 | Biskop Kristian af Ribe bevidner, at Jens Nielsen som sjælegave har givet halvdelen af sit hus og sin grund ved st. Mikkels port i Ribe til Løgumkloster, medens den anden halvdel af bispen er købt og overdraget samme kloster. |
1293. 17. maj | Væ | 106 | Kong Erik 6. Menved fritager indbyggerne i byen Væ for leding og for betaling af told i hele riget og bestemmer, at kongens landboer sammesteds kun skal yde redskud og betale en mark penge aarligt af hver fjerding. |
1293. 7. juni | Nørresundby | 107 | Niels, biskop af Børglum, overdrager med sognebeboernes samtykke (Nørre-) Sundby kirke til Vitskøl kloster, dog under forbehold af kongens godkendelse. |
1293. 21. juli | Roskilde | 108 | Kong Erik 6, Menved giver Nakskov samme privilegier som Næstved eller andre købinger paa Sjælland, tager byen under sin beskyttelse og stadfæster dens ret til egne græsgange. |
1293. 22. juli | | 109 | Knud Degn, kannik i Aarhus, giver Ribe kapitel forkøbsret til hans og broderens besiddelser i Ullerup, Skærbæk sogn. |
1293. 2. august | | 110 | Kong Erik 6. Menved stadfæster, at Gaarden Purup er skødet til Øm Kloster. |
1293. 8. august | Roskilde | 111 | Kong Erik 6. Menved tager alle gæster, der besøger Ribe, under sin beskyttelse, bekræfter deres friheder, fastsætter maksimaltoldsatser for udførsel af en række varer og tillader fri udførsel undtagen i nødstilfælde. |
1293. 9. august | Roskilde | 112 | Kong Erik 6. Menved stadfæster Stralsunds rettigheder i Skanør og det øvrige Danmark og fritager den for at værge sig overfor Personer, som de mistænker, i sager, hvor de nægter sig skyldige. |
1293. 9. august | Roskilde | 113 | Kong Erik 6. Menved stadfæster Stralsunds privilegier paa at bjerge strandingsgods i Danmark og forbyder sine fogeder at afnøde købmænd fra Stralsund varer. |
1293. 24. august | Vejle | 114 | Hertug Haakon af Norge tager Viborgkannikernes besiddelser paa Læsø og øens øvrige indbyggere under sin beskyttelse. |
1293. 5. november | Slagelse | 115 | Wizlaus 2. af Rügen giver afkald paa alle krav, som han maatte kunne gøre gældende overfor Roskildekirken og lover at beskytte dens rettigheder i hans lande. |
1293. 13. december | | 116 | Mogens Bentsen og hans Broder Kristian stadfæster Øm Klosters Besiddelse af det Gods i Purup, som deres Frænde Peder Skaft har tilskødet Øm Kloster. |
1293. 21. december | | 117 | Jakob, ærkedegn i Ribe, bevidner, at Jens Stykke i hans nærværelse har erklæret, at der fra hans side aldrig vil blive rejst indvendinger mod den skødning, ved hvilken han paa Hviding herredsting har tilskødet klostret i Løgum noget gods. |
1293 | | 117M | I en registratur fra omkr. 1600 i Sv.RA. over breve fra de baltiske stater omtales: Oluf, konge af Danmark og hertug af Estland udsteder et stadfæstelsesbrev til nonneklostret i Leal paa de godser som Buldensem har afstaaet til det, trykt Schirren, Verzeichnis 132 nr. 233; Reg. Dan. nr. *688. Bunge, Regesten 119 nr. 9 angiver brevet som uægte, sikkert med rette. |
1293 | | 118 | Bonde Vibe afstaar patronatsretten til Tjæreby kirke til st. Peders kloster i Næstved. |
1293 | | 119 | Grev Henrik af Gleichen afstaar patronatsretten til Tjæreby kirke til st. Peders kloster i Næstved. |
1293 | | 120 | Kong Erik 6. Menved pantsætter Kronens Gods i Karrebæk, Simmermose, Gumperup og Ågerup. |