Omnibus presens scriptum cernentibus. Wizsclauus dei gracia princeps Ruye senior. salutem in domino sempiternam. ♦ Ea que iudicio/ uel concordia terminantur/ firma debent/ et illibata persistere/ et ne in recidiue contencionis scrupulum relabantur/ conuenit illa litterarum auctenticarum/ et fidedignorum testium presidio communiri ♦ Nouerint itaque tam presentes/ quam posteri/ quod nos omnibus actionibus/ causis/ et nominibus/ nobis/ et heredibus nostris/racione dilecti patris nostri/ domini Iaromari principis Ruyanorum/ siue nostra/ competentibus de iure/ uel de facto/ uel que competere poterant/ contra ecclesiam Roskildensem/ et prelatos ipsius. exnunc tenore presencium. renunciamus libere/ et expresse/ uolentes/ decernentes/ ac statuentes ea/ uel eas inperpetuum esse mortuas/ et sopitas/ et hec pro nobis/ et heredibus nostris nos seruaturos promittimus bona fide. ad honorem dei/ et beati Lucii et in remissionem peccatorum nostrorum firmiter promittentes/ nos defensuros bona/ iura et libertates ecclesie Roskildensis/ et debitam iusticiam facturos de iniuriatoribus dicte ecclesie Roskildensis/ nobis propinquis/ siue extraneis in nostro dominio existentibus/ et qui pro tempore fuerint/ cum per dominum episcopum fuerimus requisiti. ♦ In cuius rei testimonium/ et certitudinem pleniorem sigilla/ domini nostri/ Erici illustris regis Dacie/et uenerabilis patris/ domini Cristierni/ episcopi Ripensis ad nostram instanciam. et nostrum presentibus litteris sunt appensa. ♦ Datum Slaulosie/ anno domini/ mo/ cco/ xco/ tercio/ nonas mensis nouembris.
Vizlav den Ældre, af Guds Naade Fyrste af Rügen, til alle, som ser dette Brev, Hilsen med Gud.
Det, som fastsættes ved Dom eller Overenskomst, bør forblive fast og urokket, og for at det ikke atter skal vække Anstød, sømmer det sig, at det bekræftes ved det skriftlige Vidnesbyrds og troværdige Vidners Værn. Derfor skal alle fremtidige saavel som nulevende vide, at vi fra nu af i Kraft af dette Brev frit og udtrykkeligt giver Afkald paa alle vore og vore Arvingers Retskrav, Fordele og Gældsfordringer, som tilkommer os de jure eller de facto eller kunde tilkomme os paa vor elskede Faders, Herr Jarmers, Rygboernes Fyrstes, eller egne Vegne mod Roskildekirken og dens Prælater; det er vor Vilje, Afgørelse og Bestemmelse, at disse Krav eller Fordringer for Fremtiden skal være døde og magtesløse, og dette lover vi i god Tro at overholde for os og vore Arvinger til Ære for Gud og den hellige Lucius og til vore Synders Forladelse, idet vi bestemt lover at ville forsvare Roskildekirkens Gods, Rettigheder og Friheder og paa tilbørlig Maade at skaffe dem Ret mod dem, der foruretter den nævnte Roskildekirke, hvadenten det sker ved vore egne eller ved fremmede, som lever under vort Herredømme, naar vi af den Herre Bispen bliver ansøgt herom. Til Vidnesbyrd om dette og til yderligere Sikkerhed er paa vor Bøn vor Herres, Eriks, Danmarks høje Konges og den ærværdige Faders, Ribebispen Herr Kristians, Segl sammen med vort eget hængt under dette Brev. Givet i Slagelse i det Herrens Aar 1293 den 5. November.
Otto Behne, Beiträge z. Urkundenwesen (Pom. Jahrb. XIV 89), hævder, at dokumentets formler viser, at det er dikteret i Roskildebispens kancelli.