Til evindelig Ihukommelse. De følgende Love er givet af Roskilde bispen med hans Kapitels Samtykke, og vedtaget af Københavns Borgere, til Nytte for Indbyggerne i Staden København, og for dem, der gæster samme Stad.

[1] Da man ikke alene skal afholde sig fra ondt, men ogsaa fra Fristelsen til det onde, forordnes der, at for Fremtiden maa ingen Sammenslutninger med Afholdelse af Drikkelag eller Broderskaber, som paa Folkemaalet kaldes Gilde eller HvirvingN, dannes i København af nogensomhelst, hemmeligt eller aabenbart, ej heller maa der imod denne Forordning dannes nogensomhelst andre Foreninger ligegyldigt under hvilket Foregivende, hvorved man til en vis Grad vilde opnaa samme Resultat som ved de nævnte Sammenslutninger eller Broderskaber, og hvorved denne Forordnings heldige Virkninger paa noget Punkt kunde hindresa). Men den, som forsøger noget mod denne Forordning, skal bøde 40 Mark, hvoraf Halvdelen skal tilfalde Bispen og den anden Halvdel Staden Københavns Borgerskab. Men hvis den, der overtræder denne Forordning, er ubemidlet, skal han med Skam udvises af Staden og aldrig mere vende tilbage; den som vidende modtager en saadan udvist Person som Gæst skal bøde 3 Mark.

[2] Fremdeles bør der — eftersom der er begaaet adskilligt i København til Skade og Fortræd for Roskildekirken og Stadens Love, og til Byrde for Borgerne sammestedsb) — drages Omsorg for, at dette ændres og hindres i Fremtiden, og den, der bliver fundet i at forhindre dette, skal bøde 3 Mark til Bispen og lige saa meget til Borgerskabet.

[3] Fremdeles forbydes og udstedes der Forbud mod, at nogen for Fremtiden giver Laan til nogen i Borgerskabets NavnN, da Staden København har lidt alvorlig Skade ved Laan, som den i Borgerskabets Navn ofte har givet, med den Virkning, at de rige er blevet gjort fattige, og de, som syntes at eje noget, nu tigger om Brødet. Hvis det sker, skal Borgerskabet bøde Bispen det dobbelte Beløb. Dog forbydes det ingen at give Laan af sin egen Formue og i eget Navn, til hvem han ønsker.

[4] Fremdeles bestemmes, at Købmænd ikke maa sælge Varer til nogen paa deres Skibe eller paa (Skibs)broen, men at de skal fremlægge deres Varer paa Torvet eller i forudlejede Boderc).

[5] Fremdeles bestemmes, at de ikke maa nedsalte Fisk eller Kødvarer, som de ønsker at erhverve til Handelsformaal, paa deres Skibe, hvis de ikke vil miste det saaledes nedsaltede.

[6] Fremdeles bestemmes, at ingen maa bringe falske Varer, Guld, Sølv eller falske Penge til København, idet det fastsættes, at hvis nogen findes i Byen København med falske Varer, Guld, Sølv eller falske Penge, skal han miste dem. Men hvis det findes, at nogen bevidst sælger saadanne Ting eller ønsker at anvende dem ved Handel, skal han straffes alvorligere efter Fogedens og Raadmændenes Dom.

[7] Fremdeles bestemmes, at ingen maa sælge en Grund i Staden København, førend Køberen er bleven Borger sammesteds; i modsat Fald mister han Grunden tillige med dens Bygninger.

[8] Fremdeles maa ingen regnes for Borger i København, førend han har aflagt Edd) til Bispen af Roskildee), og den Borger i København, som aflægger Troskabsed til en anden Herre end Bispen af Roskilde, skal inden de paafølgende 3 Maaneders Forløb sælge sit Arvegods, som han ejer i København, og ikke længere regnes for at være Borger.

[9] Fremdeles skal en Kvinde, der er bosat i København og ægter en Mand, som kaldes HerremandN, forlade Staden Københavnf) og sælge sit Arvegods, eller overlade det til sine Arvinger, hvis de er Borgere i København inden nævnte 3 Maaneders Forløb.

[10] Fremdeles skal den, som har begaaet en saadan Lovovertrædelse indenfor Stadens Mure eller Grave, at han skal yde 40 Mark som Bod, bøde først 40 Mark til Bispen, dernæst for samme Sag andre 40 Mark til Bispen og Staden i Fællesskab, saaledes at Halvdelen tilfalder Bispen og den anden Halvdel Staden. Og paa samme Maade forholdes med alle andre Sager, undtagen med 9 Ørtugs Bøden, som Borgerne skal modtage ubeskaaret til Stadens TarvN, og hvoraf Bispens Andel ubeskaaret tilfalder Fogeden. Men i de Tilfælde, hvor i nogle Kapitler af Bispens nye BestemmelserN 40 Marks Bøden er tilstaaet Staden, maa Borgerne modtage den ubeskaaret og uden Hindringer. Men alt, hvad de saaledes modtager til Borgerskabet, bør de anvende til Stadens Tarv, nemlig til Gravning af Voldgrave og til Bygning af PlankerN og Broer; for dette og for Byens øvrige Indtægter skal Stadens Kæmnere aflægge Bispen og Raadmændene Regnskab mindst en Gang om Aaret, naar de bliver paamindet herom af Bispen.

[11] Fremdeles er Borgerne, naar Bispen af Roskilde i Embeds Medfør personligt agter at sætte over til Skaane, pligtige at sørge for Skib og 12 Sømænd, som de skal underholde paa Stadens Bekostning paa Overfarten, under Opholdet i Skaane og under Tilbagerejsen. Hvis nogen undlader det, skal Borgerne godtgøre Bispen hans Udgifter og Tab, og for hver Sømand, der mangler, erlægge 3 Mark.

[12] Fremdeles er Borgerne, alle og enhver, pligtige en Gang om Aaret at erlægge Midsommergæld, medmindre Bispen fritager nogle af særlig Naadeg).

[13] Fremdeles skal de, der sælger Øl i Boder, aarligt erlægge 2 Øre, nemlig en om Sommeren og den anden om Vinteren ifølge Sædvane. med Forbehold af (den Afgift) for Maltgøring, som skyldes Bispen.

[14] Fremdeles maa ingen Gæst paa Torvet opkøbe Korn efter Skæppemaal eller Flæsk, Kød eller Slagtekvæg i Handelsøjemed og dertil svarende Mængder. Hvis det sker, fortabes det saaledes købte; og den Borger, som med Gæsternes Penge svigefuldt køber den Slags Varer, bøder ligesaameget, som Købesummen beløber sig til.

[15] Fremdeles maa ingen Gæst købe friske Huder eller Lammeskind, ej heller skære Klæder eller Linned, eller fremstille sin Kramkiste paa Torvet. Den, som gør det, mister de købte Ting, saavel som de saaledes solgte.

[16] Fremdeles er ingen Borger pligtig at fare i Leding paa Skibe, eller til Hest, eller i Vaaben, undtagen for at forsvare Bispen eller Kirkens Gods, hvis nogen begaar Overgreb mod disse, dog saa nær Staden, at Borgerne paa en og samme Dag kan drage ud og vende tilbage, medmindre Omstændighederne er saa tvingende, at deres Hjælp kræves over længere Tid. Til det Forsvar er alle ligelig forpligtede af al Magt og under Straf af deres Hovedlods Fortabelse. Men denne Forordning er at forstaa under Forbehold af Kongens almindelige Udbud over hele Riget for Angreb paa hans Fjender eller til Forsvar af Fædrelandet.

[17] Fremdeles skal — dersom nogen Borger, Kannik, Købmand eller nogen af deres og Bispens undergivne bliver angrebet indenfor Stadens Indhegning, eller der sker dem anden Overlast — alle Borgere, der bor i Nabolaget, og som faar dette at vide, komme den anfaldne til Hjælp, hvad enten det er Nat eller Dag, eller der bliver ringet med Klokken eller ikke. Den, som ikke gør det, mister sin Hovedlod, naar han overbevises ved 4 af sine Naboers Vidnesbyrd eller blot ved de to nærmest boendes Vidnesbyrd. Men hvis en saadan Overtrædelse er blevet begaaet, skal 3 Borgere og 3 af Bispens undergivne ansætte Straffen efter Angrebets og Overlastens Omfang, efter at alle seks først har svoret at ville gøre en retfærdig Ansættelse. Hvis de ikke kan blive enige, skal Bispen tilforordne en syvende edsvoren, og da skal Flertallets Dom staa ved Magt.

[18] Fremdeles skal den, der forringer Voldgravene eller ødelægger Plankerne i Fredstid ved Skødesløshed eller Forsømmelighed, inden 3 Dage begynde at istandsætte dem og fortsat arbejde paa at føre dem tilbage til deres tidligere Tilstand. Men hvis man nærer Frygt for Krig, skal alt istandsættes paa samme Dag. Hvis han ikke gør det, skal Staden gøre det, og siden skal de derved paaløbne Udgifter vurderes og Godtgørelsen fastsættes efter ovennævnte Fremgangsmaade i Overensstemmelse med Omfanget af baade Brøden og den strafværdige Undladelse.

[19] Fremdeles bestemmes, at hvis nogen ikke udfører Vejanlæg eller andet, som Fogeden og Raadmændene anser for en Nødvendighed, skal han straffes af dem efter Brødens Omfang.

[20] Fremdeles maa intet Brev besegles med Stadens Segl, førend det er blevet gennemlæst af Slotsfogeden og hans Klerk, og af de to Raadmænd, som vogter Seglet, og som opbevarer den ene Nøgle til Seglgemmet, mens fornævnte Slotsfoged og Klerk opbevarer den anden Nøgle. Hvis der handles herimod, skal de, der har Nøgle til fornævnte Segl straffes efter Bispens Dom.

[21] Fremdeles bestemmes, at Raadmændene til hver Forhandling, de holder i Fællesskab, skal tilkalde Slottets Foged og intet paabegynde eller afslutte, førend han, eller den af vore undergivne, som han sender i sit Sted, dersom han personligt er forhindret, er kommen til Stede. Hvis der handles anderledes, skal hver Raadmand, som er tilstede ved Forhandlingen, bøde Bispen 3 Mark og ligesaameget til Staden.

[22] Fremdeles (fastslaas,) at Borgerskabet saavel paa egne som paa sine Arvingers Vegne har lovet og aflagt Ed paa, at det ikke i Fremtiden skal være nogen Borger tilladt at pantsætte, belaane, bortgive, sælge, mageskifte eller paa anden Maade afhænde sin Grund til en Fyrste, eller til en Ridder eller til en Mand, som paa Folkemaalet kaldes Herremand, eller til en from Stiftelse. Og hvis nogen af Nød tvinges til at afhænde sin Grund, har han ikke Lov til at gøre dette, førend det ifølge Loven er tilbudt Bispen til Købs. Og hvis nogen forholder sig anderledes, skal en saadan Overenskomst være ugyldig og ikke staa ved Magt, paa hvad Maade eller ved hvad Lov den end er sikret; men den saaledes afhændede Grund tilfalder Bispen. Dog bør den ikke sælges dyrere til Bispen, men ifølge gængs Vurdering af Grunde og Bygninger. Men denne Bestemmelse skal udvides til at omfatte de Agre, som nogle Borgere ejer i Nærheden af Staden København.

[23] Fremdeles maa ingen indenfor Staden af en eller anden Grund tage en Forsvarer eller Sagfører udenfor Byen uden Bispens særlige Tilladelse, hvad enten det drejer sig om en Enke, et forældreløst Barn eller en mindreaarig Person. Den, der handler herimod, bøder 20 Mark til Bispen og ligesaameget til Staden.

[24] Fremdeles bestemmes, at i alle de Tilfælde, hvor der skal betales Bøde til Bispen og Staden, skal man først tilfredsstille den skadelidte, dernæst Bispen og derefter Staden. Og hvis Borgerne handler herimod, skal de for denne Gang miste Bøden og den skal tilfalde Bispen.

[25] Fremdeles bestemmes, at ingen, som ejer en Grund i Staden med Hjemmel i nævnte Grund skal kunne løfte sin Stemme imod eller have Ret til paa nogen Maade at lægge Hindringer i Vejen for Stadens fælles bedste, saasom Arbejde paa Grave eller Veje, hvis dette efter de kyndige Mænds Raad forekommer Bispen nyttigt, og naar der gives vedkommende en passende Erstatning for Grunden; i modsat Fald mister han Grundstykket. Og hvis Raadmændene til Stadens Nytte beder nogen Borger om Tømmer, Sten, Jern eller Kalk eller lignende, maa ingen driste sig til at modsætte sig dette under Straf af at miste de ønskede Ting; dog skal der gives ham en passende Erstatning for disse.

[26] Fremdeles bestemmes, at Bispen forordner og fastsætterh) alle de Steder, hvor noget skal sælges for Fremtiden efter at have indhentet Raadmændenes Forslag.

[27] Fremdeles bestemmes, at ingen kan rense sig med NægtelsesedN for nogen Gerning, Sag, eller Overenskomst, naar der foreligger Vidnesbyrd af 2 Raadmænd i København.

[28] Fremdeles bestemmes, at NægtelsesedenN for Fremtiden ikke gælder blandt Borgerne, naar blot det modsatte kan bevises ved 3 Borgere eller endog ved 2 gode og troværdige Vidner. Men Vidner, som bliver overbevist om falsk Vidnesbyrd, skal være æreløse i al Evighed og ikke have Adgang til nogen RetshandlingN. Men hvor der er nogen Tvivl om Sagen, og den ikke tilfulde kan oplyses, maa den Anklagede rense sig med Nægtelsesed ifølge gammel Sædvane.

[29] Fremdeles skal den, der som tidligere nævntN bliver overbevist om at have arbejdet for, at en anden skulde faa Herredømmet over Staden København end Bispen af Roskilde, som er den rette Herre efter begge RetterN, eller som har anerkendt en anden for at have Herredømmet over samme, miste alt sit Gods til Bispen og med Vanære udvises af Staden, bortset fra den Lydighed i alt, som skyldes den Herre Kongen af Danmark, og som de er forpligtet til at udvise overfor ham overalt, og især naar han kommer til Staden.

[30] Fremdeles skal enhver, der som tidligere nævnt bliver overbevist om at være Forræder mod Staden, miste Halvdelen af sit Gods til Bispen, og den anden Halvdel skal forbeholdes Staden. Samme Straf skal overgaa enhver Raadmand, som røber Hemmeligheder fra Raadsforhandlinger.

[31] Fremdeles skal enhver, som bliver overbevist om, at han vidende har støttet nogen, som vil forraade Staden, paasætte Brand, plyndre eller begaa nogen Grusomhed i samme, straffes paa fornævnte Maade.

[32] Fremdeles skal enhver, som bliver overbevist om at have arbejdet med Raad, Hjælp, Støtte eller Daad for at Bispens Borg i København skulde erobres, afbrændes eller ødelægges, miste alt sit Gods til Fordel for Bispen; og hvis han bliver grebet, skal han sættes i Fængsel paa Livstid. Samme Straf skal overgaa den, som hindrer Bispen eller nogen af hans undergivne i at betræde eller forlade Borgen.

[33] Fremdeles skal ethvert Lovbud, som bliver udstedt af Bispen, eller af Fogeden i hans Navn, hvorsomhelst og naarsomhelst, naar Tidens Krav nødvendiggør det, overholdes i Staden København under den Straf, som er tilføjet i Loven.

[34] Fremdeles skal Borgerne, hvis noget Angreb finder Sted eller nogen Fare opstaar i Bispens Borg eller i Nærheden af Borgen, saa saare de faar det at vide, ile til Hjælp over for denne Fare. Den, der bliver overbevist om ikke at have gjort det, skal miste sin halve Hovedlod, og den skal tilfalde Bispen. Paa samme Maade skal Bispens undergivne fra Borgen komme Staden til Hjælp, hvis de bliver opfordret hertil, dog saaledes, at Vagten paa Borgen er undtaget.

[35] Fremdeles skal enhver, som bliver overbevist om aabenlyst at holde Frille i Staden København, tillige med hende straffes efter Bispens Afgørelse.

[36] Fremdeles skal enhver Borger i København, som fremsætter Klage mod Bispen for en verdslig Dommer, miste alt sit Gods til Bispen; og en saadan Lovbryder skal for altid udvises af Staden.

[37] Fremdeles skal enhver Borger, som bliver overbevist om uden Bispens særlige Tilladelse at have fremsat Klage for en verdslig Dommer mod en Medborger eller mod en Gæst for Forseelser, begaaet i København, lide samme Straf som lige nævnt; dog saaledes, at den halve Hovedlod skal tilfalde Bispen og den andel Halvdel Staden.

[38] Fremdeles skal enhver københavnsk Borger, som bliver overbevist om ikke at have ydet Hjælp til Bispens Foged eller Svende, der vogter Staden, skønt paakaldt af dem, bøde 10 Mark, anden Gang 20 Mark; tredje Gang skal han miste hele sin Hovedlod og udvises fra Byen.

[39] Fremdeles skal enhver som udstøder Trusler mod en anden og bliver overbevist herom, stille Kaution for, at hin hverken skades ved Raad eller Daad af ham eller andre. Hvis han ikke vil yde denne Kaution, skal han miste alt, som han ejer i København og udvises fra Byen.

[40] Fremdeles skal den, som har truet Staden med, at han vil sætte den i Brand eller lade den sætte i Brand, straffes efter Fogedens og Raadmændenes Dom.

[41] Fremdeles skal enhver, som begaar en Forseelse i Staden og flygter, indskrives med Navns Nævnelse i Stadens Bog; og dersom man kan gribe ham, skal han straffes paa skyldig Maade.

[42] Fremdeles skal alle gejstlige Sager drøftes og paadømmes i Overensstemmelse med kanonisk Ret.

[43] Fremdeles maa ingen Legater i Testamenter udbetales til nogen, saalænge det er aabenbart, at noget af den afdødes Gæld ikke er betalt.

[44] Fremdeles forbydes, at nogle afholder særlig Møde i København for at forhandle om nogle Anliggender, med mindre Fogeden og Raadmændene lader dem sammenkalde. Den, som handler herimod, (skal miste) sin Hovedlod, som deles ligelig mellem Bispen og Staden; men Hovedmanden for Mødet skal udover den allerede fastsatte Bøde uigenkaldelig forvises fra Staden, og hvis der er flere Hovedmænd, skal det ske saaledes med enhver af dem.

[45] Fremdeles maa ingen indenfor Staden Københavns Porte bære Vaaben; den, som handler derimod, skal yde Bispen 10 Mark og Staden 10 Mark. Men fra denne Bøde er Bispens undergivne fritaget, som skal bevogte Staden København. Men Gæsten, som kommer udefra, skal nedlægge Vaabnene i det Herberge, hvor han slaar sig ned, og denne Stadens Lov skal Husherren gøre ham bekendt med; hvis Gæsten ikke vil nedlægge Vaabnene, maa den københavnske Borgeri) ikke underholde ham i sit Hus. Den, som (alligevel) gør dette, skal yde Bispen 10 Mark og ligesaameget til Staden.

[46] Fremdeles skal ingen blive gjort til Borger i København uden skriftlige Vidnesbyrd eller gode Vidner, som man kan stole paa, fra det Sted, hvor han tidligere plejede at bo.

[47] Fremdeles skal enhver Borger, der køber noget, som Bispen kan sige er nødvendig til hans Formaal, modtage ligesaameget og ikke mere af Bispen og afstaa det til ham. Og Borgere, som kommer andetstedsfra og der har foretaget Køb, skal overholde samme Lov.

[48] Fremdeles skal enhver, som er født i København, naar han har Kendskab, Vilje og Evne til at udøve et Haandværk som Skomager, Skinder o.s.v., ikke være forpligtet til at yde noget for at drive sit Haandværk, undtagen 1 Øre til Fogeden og 1 Øre til Staden som Tegn paa sin Profession.

[49] Fremdeles skal enhver, naar der opkræves Skat i København, yde efter sine Besiddelsers Værdi og intet mere.

[50] Fremdeles skal enhver Gæst, som køber Fisk eller andre spiselige Ting forud for den for Borgerne fastsatte Torvetidk), miste det saaledes købte; ej heller skal det være nogen Borger tilladt at beslaglægge, hvad en Borger har købt, det maa kun Bispen, hvis han er i Staden og har nødvendig Brug for det.

[51] Fremdeles skal enhver, som vil lave Børnesko, have Lov til dette uden Bøde, og det skal være Skomagerne tilladt uden Bøde at købe de nødvendige Huder og Skind.

[52] Fremdeles skal det være enhver Bager tilladt at bage Brød, saa ofte han vil, og enhver anden Bager, som vil hindre ham heri, skal bøde Bispen 3 Mark, ligesaameget til Staden og ligesaameget til den Bager, han har villet hindre.

[53] Fremdeles skal enhver, som bryder Freden, mens den Herre Konge eller Bispen er i København, bøde den skadelidte 40 Mark og det samme til Bispen og til Staden.

[54] Fremdeles skal enhver Raadmand, som bliver overbevist om at have modtaget Gaver eller om, at saadanne er bleven lovet ham i hans Raadmandstid af nogen, som havde eller ventedes at faa en Retssag, yde det dobbelte af, hvad han har modtaget eller faaet Løfte paa, til Bispen og ligesaa det dobbelte til sine Medraadmænd, og han skal være æreløs i al Fremtid.

[55] Fremdeles skal enhver, der giver sig ud for Raadmand i København uden at være indsat af Roskildebispen, miste sin Hovedlod og aldrig i Fremtiden blive Raadmand.

[56] Fremdeles skal den, der trænger ind hos og dræber en anden indenfor Staden Københavns Planker, overgives til Fængsel paa Livstid.

[57] Fremdeles skal enhver, som saarer en anden med Sværd, Dolk eller med en anden Slags Vaaben, bøde 6 Mark for et enkelt Saar til den saarede, for et dobbeltN 12 Mark, ligesaameget til Bispen og ligesaa til Staden, og for ethvert Ben, som trækkes ud af Saaret, bøder han i Overensstemmelse med de gamle Landskabslove. Og hvis han faar nogen 'Lyde'N af Saaret, skal dette vurderes af Fogeden og Stadens Raadmænd.

[58] Fremdeles skal den fattige, som begaar DaarskaberN, overgives til Straf efter Fogedens og Raadmændenes Skøn, fordi han ikke har Penge at bøde medl).

[59] Fremdeles skal enhver, som afhugger en andens Fod eller Haand eller stikker hans Øje ud, bøde 40 Mark til den saarede, 20 Mark til Bispen og ligesaameget til Staden.

[60] Fremdeles skal enhver, som slaar en anden med Stok, udraget Sværd, Sten, Kølle, Ben eller lignende, bøde 6 Mark til den skadelidte, 3 til Bispen og ligesaameget til Staden. Men den, som slaar en anden, saaledes at det kan kaldes 'velbarth',N skal yde den saarede 40 Mark, Bispen 20 og Staden ligesaameget.

[61] Fremdeles skal den, som giver en anden en Kindhest, drager ham i Haaret eller skammeligt tager ham ved Næsen, i Ørerne eller Kinderne eller sønderriver hans Klæder med Hænder, Sværd eller Kniv uden at tilføje ham Kødsaar, eller støder ham omkuld i Skarnet, bøde den skadelidte 3 Mark, Bispen ligesaameget og Staden ligesaameget.

[62] Fremdeles skal enhver, som under Doblen faar en Kindhest eller bliver draget i Haaret af sin Medspiller, intet faa af de nævnte Bøder, og den, der bliver dræbt under Doblen, skal ikke jordes paa Kirkegaarden.

[63] Fremdeles skal enhver, som efter modent Overlæg trænger ind i anden Mands Hus for at slaa Husherren eller en hvilkensomhelst anden i hans Hus, bøde den, han har slaaet, 40 Mark, Bispen ligesaameget og Staden ligesaameget og ham, hvis Hus det var, ligesaameget. Men den, som paa den Maade trænger ind i anden Mands Hus og dræber nogen, skal overgives til Fængsel paa Livstid; thi det kaldes Orbodemaal.

[64] Fremdeles hvis man skyder med Pil ind i anden Mands Gaard eller Hus eller kaster Spyd eller Sten med en Slynge eller lignende ind deri, for at volde Skade, og nogen bliver dræbt, kaldes det Orbodemaal. Men hvis den, som saaledes saares, ikke dør, skal han bøde den saarede 40 Mark, og Bispen og Staden ligesaameget og Indehaveren af Gaarden eller Huset ligesaameget. Og den, som dræber eller saarer nogen ombord paa et Skib, straffes med tilsvarende Bøder.

[65] Fremdeles skal enhver, der bryder Freden i det Hus, som kaldes EndebodN og mellem (dette og) Indløbet for Skibene paa begge Sider af det store TaarnN, bøde den skadelidte 40 Mark, Bispen ligesaameget og Staden ligesaameget.

[66] Fremdeles skal den, som med Vilje skubber en anden i Vandet, bøde 20 Mark til den skadelidte, til Bispen ligesaameget og til Staden ligesaameget.

[67] Fremdeles skal enhver, som standser en Misdæder, der vil flygte fra Staden, og overgiver ham til Fogeden, have Del i Bøderne, som nævnte Misdæder skal bøde efter Fogedens og Raadmændenes Skøn.

[68] Fremdeles skal enhver, som overtræder Staden Københavns Love og ikke ejer Gods i Staden, der er tilstrækkeligt til at betale Bøderne for hans Misgerninger, stille Borgen for sig; hvis han ikke kan stille den, skal han tages i Bispens og Stadens Varetægt, indtil han har fyldestgjort det, som han er skyldig.

[69] Fremdeles skal der være almindelig Torvedag hver Onsdag og Lørdag i København, og den, som paa de Dage bryder Freden i Staden København, skal bøde den skadelidte 40 Mark, Bispen ligesaameget og Staden ligesaameget. Men denne Fred skal vare fra Solopgang til Kirkeklokkernes Aftenringning.

[70] Fremdeles skal, naar nogen dør og som Arvinger efterlader sig Børn, der ikke er kommet til Lavalder, disse Arvingers nærmeste Slægtning overtage Godset i Fogedens og Raadmændenes Nærværelse og inden for Staden skaffe en tilstrækkelig Borgen for, at det nævnte Gods bliver tilbagegivet dem, naar de kommer til Skels Aar og Alder. Men hvis de nævnte Arvingers Huse blive ødelagt ved Ildløs udefra, skal han ikke være forpligtet til Erstatning. Men hvis han ikke vil eller ikke kan stille Borgen, skal Raadmændene overtage Børnene med deres Gods i Fogedens Nærværelse og paa samme Maade tilbagelevere det, naar Børnene kommer til Lavalder.

[71] Fremdeles skal, hvis nogen dør uden at have Arvinger, Raadmændene overtage hans Gods i Fogedens Nærværelse og opbevare det, og hvis den lovlige Arving møder inden Aar og Dag, skal han i Nærværelse af Fogden have omtalte Gods udleveret. Hvis ikke, tilfalder det Bispens Kasse.

[72] Fremdeles kan ingen tiltræde nogen Arv, førend al den afdødes Gæld er betalt.

[73] Fremdeles maa ingen, som byder til Bryllup, have mere end 30 Brikker med 5 Retter, og af hver Brikke ydes for hver Dag 4 Ørtug, dog ikke for gejstlige; hvis han har flere, skal han bøde 1 Mark Sølv til Bispen og ligesaameget til Staden.

[74] Fremdeles skal Borgernes Tyve være i Fogedens Varetægt fra det Tidspunkt, da de fanges, og indtil førstkommende Tingdag; herfor skal der aarligt ydes Fogeden 4 Penninge af hver Husstand.

[75] Fremdeles skal, hvis nogen Gæst i København faar udleveret sin Tyv, Gæsten yde Fogeden en halv Mark og tage Tyven med sig; men hvis Tyven bliver ført til Ting i København, skal han dømmes af Borgernem).

[76] Fremdeles skal alt, hvad Raadmændene fastsætter eller forordner med Bispens Samtykke og Vilje, staa fast og enhver, som rejser Indsigelser, skal miste sin halve Hovedlod.

[77] Fremdeles skal den Afgørelse af et opstaaet Spørgsmaal, der træffes af Raadmændene i et Raadsmøde under Overværelse af Fogeden i Overensstemmelse med Stadens Love, der er givne af Bispen eller i Fremtiden vil blive givet, eller i Overensstemmelse med fornuftige og anerkendte Sædvaner, være gyldigt, dog gejstlige Sager undtagne. Den, som handler herimod, skal bøde Bispen og Staden sin halve Hovedlod.

[78] Fremdeles skal ingen stævnes for den verdslige Ret uden ved et Stadsbud, som bærer en Stav med Bispens Mærke; han skal fremsætte Stævningen i Nærværelse af to af den indstævntes Naboer. Ingen skal af ham stævnes andetstedshen end til Tinge eller til det Sted, som kaldes Endebod, eller derhen, hvor Raadmændene og Fogeden holder Raadsmøde, dog under Forbehold af Bispens Ret til at stævne til et hvilketsomhelst Sted.

[79] Fremdeles skal en hvilkensomhelst indstævnet, som ikke giver Møde, første Gang bøde Bispen 6 Øre, anden Gang 12 Øre, tredje Gang 3 Mark, fjerde Gang 40 Mark. Derefter skal han og hans Gods være i Bispens Magt.

[80] Fremdeles skal enhver Borger i København, som for mere end 6 Dage rejser bort fra Staden i Forretningers Medfør, stille en Værge for sigN; hvis han ikke gør det, skal han stævnes og straffes som trodsig udebleven. Det samme skal ske med den syge, hvis han ikke stiller Værge indenfor en Maaned efter Sygdommens Begyndelse.

[81] Fremdeles skal den, som findes ikke at have den rigtige Alen, Skæppe, Vægt, Punder, Bismer, eller deslige, bøde første Gang 3 Mark, anden Gang 6 Mark, tredje Gang fratages ham hans Hovedlod, og han skal være æreløs.

[82] Fremdeles skal enhver, som fjerner Stadens Værn, overgives til Raadmændene og Fogeden for at straffes.

[83] Fremdeles skal enhver, som bryder Stadens Laas eller Slaa, bøde 40 Mark til Bispen og ligesaameget til Staden; dersom han er fattig, skal han sættes i Stadens Fængsel.

[84] Fremdeles skal den, som stiger over de TømmerstokkeN, der beskytter Havnen, ifalde den samme Straf. Men den, som (trænger ind) under Plankerne eller løsner Plankerne, for at komme ind, skal straffes med tilsvarende Bøde. Den, som bortfører Sten, fremskaffet til Stadens Befæstning, skal ifalde den samme nævnte Straf.

[85] Fremdeles skal den, som overbevises om at have slaaet nogen Vægter, bøde Bispen 40 Mark og Staden ligesaameget; hvis han ikke har dem, sættes han i Stadens Fængsel. Men hvis han ikke kan overbevises herom og Mistanken hviler paa ham, skal han rense sig med 6 Nævninger. Men den Vægter, der slaar nogen uden skellig Grund, skal ifalde samme Straf.

[86] Fremdeles skal Vægterne føre den, der om Natten strejfer omkring i Staden, til hans Herberg, og hvis han ikke har noget Herberg, skal han stille Borgen for sig. Ellers skal han tages i Stadens Varetægt indtil om Morgenen, hvor han saa skal klare for sig.

[87] Fremdeles skal alle Vægtere, naar Brandklokken ringer, være paa deres Poster indtil Tiden for samme Klokkes Ringning om Morgenen, og da skal Portvogterne være tilstede indtil Klokkeringningen om Aftenen. Enhver, som bliver overbevist om ikke at have gjort dette, skal bøde Staden 3 Mark eller sættes i Fængsel. Efter Ringning med den alt nævnte Klokke, skal Portene og Havnen lukkes og aabnes.

[88] Fremdeles skal den Kvinde, som bliver Enke, tage en Mand som Forsvarer indenfor de nærmest følgende 6 Uger. Gør hun det ikke, skal hun bøde Bispen 3 Mark og Staden ligesaameget.

[89] Fremdeles skal Raadmændene, hvis nogen dør, som har Børn, der endnu ikke er kommet til Lavalder, bese deres Gods og vurdere det og stille dem Borgen, at deres Moder ikke afhænder eller forbruger deres Gods.

[90] Fremdeles skal den, der har Grunde eller Huse og indtræder i Kloster efter at have tilbudt Bispen dem, sælge dem til Borgerne og føre de rede Penge med sig.

[91] Fremdeles skal den, der som Barn indtræder i Kloster imod sin Faders Vilje, i Fremtiden intet modtage af den fædrene eller mødrene Formue.

[92] Fremdeles skal ingen have Ret til at kræve den Andel af Formuen, som kaldes Hovedlod, mens Forældrene er i Live, medmindre de er paa Vej til at øde deres Gods.

[93] Fremdeles skal den Datter, der gifter sig mod sin Faders Vilje, intet modtage af den fædrene og mødrene Formue, mens Forældrene lever.

[94] Fremdeles skal den, der vinder mere end 1 Øre i Spil af en Søn, der bor hos sin Fader, ikke have mere end 1 Øre.

[95] Fremdeles kan ingen Tjener hos nogen Borger tabe mere end som sagt, men den, som vinder, skal miste det hele.

[96] Fremdeles skal den, som har en retmæssig Hustru og yderligere tager en anden og ikke kan retledes gennem Kirken, efter at Banlysningen herfor har varet et Aar, overgives til Raadmændene og Fogeden for at straffes efter deres Skøn. Det samme skal ske med enhver offentlig banlyst, som har levet i Banlysning et Aar.

[97] Fremdeles skal den, der med Vilje saarer eller slaar nogen under en Ildebrand, hvis han overbevises herom, bøde 40 Mark til den skadelidte, til Bispen ligesaameget og til Staden ligesaameget; og den, som ved en saadan Lejlighed gribes i Tyveri, skal ifalde Tyvs Straf.

[98] Fremdeles skal alle, som ligger i Brandens Vindretning, hvis nogens Hus ved en saadan Lejlighed bliver beskadiget eller sønderhugget med Økser eller nedrevet af Brandhager, holde ham skadesløs, saaledes som det synes Raadmændene rimeligt.

[99] Fremdeles skal den, der køber noget, hvortil man er pligtig at have et Menneske til Vidne, som kaldes VenN, og ikke har en saadan, bøde Bispen 3 Mark.

[100] Fremdeles skal enhver, som ikke kan udrede den udkrævede Sum Penge for Lovbrud, som Straf sættes i Fængsel for Livstid eller for en Tid efter Arten og Størrelsen af Lovbruddet.

[101] Fremdeles skal overalt, hvor nogen mister sit Liv eller sættes i Fængsel for Livstid, det Gods, vedkommende ejer, tilfalde Bispens Kasse.

[102] Fremdeles skal den, der forlader Staden med Hustru og Gods og ikke vender tilbage inden et Aar, miste sin Borgerret i København, medmindre han igen lader sig gøre til Borger i København.

[103] Fremdeles skal den, der køber nogen Ting og bekræfter Købet ved Haandslag, have Lov til at tilbagelevere Genstanden samme Dag, mod at bøde Sælgeren 2 Øre. Men beholder han den Natten over, skal han udrede den aftalte Sum. Men dersom nogen køber en Ting efter først at have beset den og drikker Lidkøb, skal Køberen betale, hvad han købte.

[104] Fremdeles skal der, hvis nogen tilstaar eller bliver overbevist om at skylde en anden noget, fastsættes en bestemt Termin, indenfor hvilken vedkommende skal betale sin Gæld i rede Penge. Hvis han ikke gør det, skal Raadmændene og Fogeden vurdere saameget af hans Gods, som han skylder, og anvise Kreditoren det. Vægrer denne sig, skal Raadmændene beholde det vurderede Gods og yde Kreditoren rede Penge.

[105] Fremdeles skal et Skib, der forefindes uden Fører mellem Skovshoved og Harrestup Aa, Saltholm eller Amager, ikke regnes for Vrag, men den, som finder det, skal føre det til Borgen og modtage Arbejdslønnen af hamN efter gældende Sædvanen).

[106] Fremdeles skal den, som er slagen med Spedalskhed, ikke tvinges til at indtræde i de spedalskes Hus, saalænge han undgaar aabent Samkvem med andre.

[107] Fremdeles skal ingen, som bor paa Bispens Grund, fjernes derfra, saalænge han aarligt yder den Skyld, som fra Arilds Tid hviler derpaa, til samme VærdiN, som den var paa, dengang den paalagdes, dog under Forbehold af Ydelsen af den Skyld, som er paalagt i disse Dage eller i Fremtiden vil blive paalagt. Dog skal de Boder, som særligt hører under Arbejdet paa Borgen, være undtaget.

[108] Fremdeles bestemmer vi, at alle Privilegier, som indtil i Dag er tilstaaet Borgerne i København af Prælater ved Kirken i Roskilde, skal være ophævede og ugyldige, medmindre noget er optaget i fornævnte Forordninger.

Disse Forordninger eller Love er udstedte med Nutiden for Øje under Forbehold af Bispens frie Magt til altid i Fremtiden ligesom nu at fortolke eller ændre det foranstaaende og at tilføje andre nye Bestemmelser, efter hvad Tidens Tarv udkræver, og efter hvad han med sit Kapitels Bifald anser for at være gavnligto). Forhandlet i København i det Herrens Aar 1294 den 29. Januar i det 4. Aar efter Biskop Jens' Indvielsep).