Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1295. 22. januar | | 152 | Niels Mogensen og Peder Jonsen fra Skaane billiger, at deres slægtning Ingerd sælger sit gods i Holmstrup til Broder Degn, kannik i Aarhus. |
1295. 23. januar | | 153 | Kong Erik 6. Menved bekræfter Dominikanernes Ret til en Vej i Lund. |
1295. 23. januar | | 154 | Niels Thorstensen Hak billiger, at Ingerd, enke efter Jens Erlandsen, sælger sit gods i Holmstrup til Broder Degn, kannik i Aarhus. |
1295. 24. januar | Greifswald | 155 | Jaczo af Gützkow og hans hustru Cecislawa Podebusk, hendes brødre Pritbur, Nicolaus og Theze, samt Ove, søn af Niels Hak, afstaar deres lensrettigheder i Reddewitz til klostret Eldena for 1100 mark penge. |
1295. 24. januar | Greifswald | 156 | Wizlaus 2. af Rügen og hans sønner Wizlaus og Sambor bekræfter salget af Reddewitz med alle fyrstelige rettigheder til klostret Eldena. |
1295. 1. februar | | 157 | Hasle herredsting bevidner, at Oluf, provst i Aarhus, paa fru Ingeborgs vegne har lovbudt samme frues besiddelser i Holmstrup og Tiilst, uden at fruens slægtninge har rejst indvendinger herimod. |
1295. 5. februar | | 158 | Peder Brun af Farup meddeler Kalslund herredsting, at han har givet Jakob Saksesen fuldmagt til at skøde sin toft i Farup til Ribekannikken Aastred. |
1295. 19. februar | Slangerup | 159 | Ingerd, enke efter Jens Erlandsen, bekendtgør, at hun i nærværelse af kongen har skødet alt sit gods i Holmstrup og Tilst sogn til Broder Degn, kannik i Roskilde. |
1295. 19. februar | Slangerup | 160 | Kong Erik 6. Menved bevidner, at fru Ingerd, enke efter Herr Jens Erlandsen, i hans nærværelse har skødet sine besiddelser i Holmstrup og Tilst sogn til Broder Degn, kannik i Roskilde. |
1295. 1. marts | Roskilde | 161 | Kong Erik 6. Menved tager Dominikanerne i Reval og deres besiddelser under sin beskyttelse. |
1295. 3. marts | København | 162 | Kong Erik 6. Menved gengiver Roskildebispen den fulde myndighed over de skiben, som denne ifølge gode mænds vidnesbyrd har haft fra arilds tid. |
1295. 1. april | Husby | 163 | Niels Hamundsens testamente. |
[1295]. 3. april | Elbing | 164 | Meinhard von Querfurt, landmester for den tyske orden i Preussen, meddeler Rostock, Greifswald og Stralsund, at han og de preussiske stæder har skrevet til kongen af Danmark om, at købmændenes privilegier maatte blive respekterede i Danmark, og at de preussiske stæder i tilfælde af afslag er rede til at gaa sammen med de vendiske stæder. |
1295. 15. april | Ribe | 165 | Raadet, dominikanerne og franciskanerne i Ribe vidimerer Ribe kapitels appel af 1261 13. maj (Dipl. Dan. 2 rk. I nr. 338) mod Vejlekonstitutionen (Dipl. Dan. 2. rk. I nr. 176). |
1295. 27. april | Lateranet | 166 | Pave Bonifacius 8. giver kanniken Jens Fod lov til, efterat denne har givet afkald paa præsteembederne i Brede, Egebjerg og Øster Brønderslev, ved siden af kanonikat og præbende i Roskilde at beholde præsteembedet i Helsingør. |
1295. 3. juni | Itzehoe | 167 | Grev Adolf 6. af Holsten mageskifter med sin broder Henrik landsbyerne Holtsee og Celmerstorp mod Sarau, Gisselrade og Siblin, dog saaledes, at mageskiftet, hvis hertugen af Jylland vil indløse Holtsee og Celmerstorp, skal gaa tilbage. |
1295. 20. juni | Anagni | 168 | Pave Bonifacius 8. stadfæster overdragelsen af jorder, besiddelser og andre ting i København til kirken i Roskilde, saaledes som det siges at staa i visse aabne breve. |
1295. 6. juli | | 169 | Provincialprioren Oluf og dominikanerne appellerer mod anvendelsen af Vejlekonstitutionen i anledning af ærkebispens fængsling. |
1295. 10. juli | Ribe | 170 | Kong Erik 6. Menved stævner de Estlændere, som har tilstaaet at have taget lybsk vraggods, til sig til næste st. Hansdag. |
1295. 21. juli | Anagni | 171 | Pave Bonifacius 8. paalægger magister Giffredus de Vezano, klerk i det pavelige regnskabskammer, at afkræve Uguccio fra Castiglione regnskab for de oppebaarede korstogspenge i Norge, Danmark og Sverige. |
1295. 23. juli | Lund | 172 | Sevid Knudsen afstaar sin gaard i Halmstad til Niels Tynde. |
1295. 23. juli | Anagni | 173 | Biskop Johannes af Tusculum erklærer den af ærkebispen Jens Grand over Uppsaladekanen Niels afsagte suspensionsdom for ugyldig. |
1295. 3. august | Anagni | 174 | Pave Bonifacius 8. giver grev Gerhard 2. af Holsten og enkedronning Agnes af Danmark dispensation for at have indgaaet ægteskab, skønt beslægtede i tredje og fjerde grad. |
1295. 17. august | Anagni | 175 | Pave Bonifacius 8. stadfæster Niels Allesons valg til ærkebiskop i Uppsala, oversender ham palliet og paalægger biskop Johannes af Tusculum at foretage indvielsen, dog under iagttagelse af Lundekirkens rettigheder. |
1295. 23. august | Anagni | 176 | Pave Bonifacius 8. paalægger kong Erik 6. Menved at løslade ærkebispen Jens Grand og lade ham rejse til kurien, samt udbeder sig kongens redegørelse for tilstandene i hans rige. |
1295. 23. august | Anagni | 177 | Pave Bonifacius 8. formaner kong Erik 6. Menved til at høre paa Isarn, pavens nuntius, som af paven er udsendt for at udvirke ærkebiskop Jens Grands løsladelse. |
1295. 25. august | Anagni | 178 | Pave Bonifacius 8. giver sin kapellan Isarn, ærkepræst i Carcassonne fuldmagttil, dersom kongen af Danmark ikke paa hans opfordring løslader ærkebispen Jens Grand, at banlyse kongen og lægge Danmark under interdikt. |
[1295. o. 25. august] | [Anagni] | 179 | Pave Bonifacius 8. paalægger bisperne i Danmark at bistaa Isarn i hans bestræbelser for at faa ærkebispen Jens Grand løsladt. |
[1295. o. 25. august] | [Anagni] | 180 | Pave Bonifacius 8. paalægger dekanen for Bornholm, herr Anders, herr Jakob Nielsen og kanniken herr Peder at sørge for, at Bornholm ikke fratages ærkesædet i Lund. |
[1295. o. 25. august] | [Anagni] | 181 | Pave Bonifacius 8. giver afladsprivilegier for besætningen paa Hammershus. |
[1295. o. 25. august] | [Anagni] | 182 | Pave Bonifacius 8. giver tilladelse til, at der paa Hammershus maa afholdes gudstjeneste, selvom der lyses interdikt over landet. |
1295. 17. september | Anagni | 183 | Pave Bonifacius 8. stadfæster overenskomsten mellem bispen af Roskilde og borgerne i København. |
1295. 25. september | Hindsgavl | 184 | Kong Erik 6. Menved og kong Erik af Norge slutter en overenskomst. |
[1295. e. 25. september] | | 185 | Kong Erik 6. Menved overlader Sofie, Erik af Langelands hustru, det gods, som er tilfaldet hende i arv efter hendes halvsøstre, Agnes og Jutta. |
1295. 18. oktober | Søborg | 186 | Bispen af Ribe, kongens marsk og drosten, samt fogden paa Søborg forelægger ærkebiskop Jens Grand kongens betingelser for ærkebispens frigivelse. |
1295. 23. oktober | Roskilde | 187 | Kong Erik 6. Menved skænker Agnete klostret i Roskilde sin jord i nærheden af Roskilde, kaldet Kongshegnet, med møllen sammesteds. |
1295. 28. oktober | Roskilde | 188 | Kong Erik 6. Menved erklærer, at Agnete klostret i Roskilde har skødet ham alt det gods, som Agnes og Jutta havde overdraget klostret, og at han af dette gods igen tilskøder dem Brandelev, Baarse, Skibinge, Snesere og Hesselby, dog saaledes, at klostret, hvis dets ejendomsret hertil bliver anfægtet, skal have ret til at genoptage hele sagen. |
1295. oktober | | 189 | Pave Bonifacius 8. befaler provsten i Eutin at tilbagegive klostret i Dalum det gods, som var bortkommet fra klostret ved salg eller pant. |
1295. 5. november | Rom | 190 | Pave Bonifacius 8. paalægger den pavelige nuntius Isarn at undersøge, hvorvidt den danske konge virkelig har postuleret dominikanerlektoren Knud fra Aahus til biskop i Reval, og — hvis dette forholder sig saaledes — at stævne Knud og hans parti til Rom. |
1295. 2. december | Ribe | 191 | Kong Erik 6. Menved stadfæster den af Niels Hee paa kongens ting foretagne skødning af hans besiddelser i Janderup til Ribe kapitel. |
1295. 13. december | Slesvig | 192 | Hertug Valdemar 2. af Slesvig tager Trinitatiskirken i Slesvig under sin beskyttelse og fritager den for alle hertugelige ydelser. |
1295 | | 193 | Niels Hemmingsen pantsætter sine besiddelser i Gavnø til st. Peders kloster i Næstved for 150 mark penge. |
1295 | | 194 | Kong Erik 6. Menved stadfæster Roskildebispens Ret til Told af Fiskeriet mellem København og Køge. |