Jaczo, Herre i Gützkow, Pridbor af Vilmenitz, Nicolaus og Teze af Podebusk, Brødre, Cecislawa, Frue i Gützkow, Hustru til fornævnte Jaczo af Gützkow, Ove, Søn af Herr Niels Hak, til alle kristne, som faar dette Brev at se, Hilsen evindelig med vor Herre Jesus Kristus.

Vi ønsker at gøre vitterligt for Eder alle, at Herr Vizlav, Rygboernes berømmelige Fyrste, har skænket de fromme Mænd og ærværdige Herrer, Abbeden og det menige Konvent for Eldena Kirke af Cistercienserordenen i Camin Stift, et Stykke Jord, kaldet Reddewitz, paa Rügen at besidde frit til evig Tid for disse fromme Mænd. Men denne Gave ansaa vi ikke med Urette for at være gjort til ikke ringe Skade og Tynge for os, da vi og vore Forfædre ifølge Lensret frit har besiddet fornævnte Jord, fra Arilds Tid. Derfor opstod der mellem nævnte fromme Mænd, Abbeden og det menige Konvent paa den ene Side og os paa den anden en Strid om fornævnte Jord, og den verserede i nogen Tid. Men efter at have drøftet og overvejet Sagen med vore kloge Venner og med de oftnævnte fromme Mænds, Abbedens og det menige Konvents Samtykke har vi overdraget de gode Mænd og ærværdige Herrer, Abbed Arnold af Neuencamp samt Ridderne Reinfried af Penz, Reimer af Wacholz, Ludvig Kabold og Johan af Heydebrek at afgøre denne Strid. Disse Mænd har som Voldgiftsmænd eller venskabelige Mæglere sørget for at ende omtalte Strid paa den Betingelse eller med den Aftale, at de fromme Mænd Abbeden og det menige Konvent for ovennævnte Eldena Kloster skulde give os 1100 Mark Penge, og vi skulde oplade fornævnte Reddewitz Jord med alle dens Rettigheder og Tilliggender til fornævnte Brødre. Derfor har vi for den aftalte Sum Penge, som er givet, overleveret og fuldstændigt betalt os, givet fuld Afkald til Fordel for de fornævnte fromme Mænd paa oftnævnte Reddewitz Jord, hvilken Jords Grænser nedenfor angives, og paa alle og enhver Ting, som findes indenfor fornævnte Jords Grænser, nemlig dyrkede og udyrkede Agre, Vande, Søer, Fiskevande, Skove, Sumpe, Enge, Hedestrækninger, Toldrettigheder, Boder, hvor de end maatte ligge, og alle Rettigheder og Friheder, som tilkom os, saaledes at de frit, fredeligt og ukæret skal besidde fornævnte Jord og alle og enhver af de ovennævnte Ting til evige Tider uden nogen Tiltale eller Modsigelse fra os og vore Arvinger eller fra nogen af vore Efterfølgere. Hverken vi eller vore Mænd skal for Fremtiden have nogen Ret til at drive Dyr af hvilkensomhelst Slags over Voldgraven paa Græs eller at brænde Salt paa Engene. Denne ovennævnte Jords eller disse Besiddelsers Grænser er saaledes angivne, (de begynder) nemlig fra en Voldgrav, som paa Folkemaalet kaldes Landeværn, og som fuldstændigt tilhører oftnævnte fromme Mænd. Denne Voldgrav strækker sig mod Øst til det salte Hav, hvilket Hav omgiver fornævnte Jord, Göhren, Wangernitz og Lobbe og indtil Bækken Ziekernis, hvilken Bæk helt tilhører Kirken, og saaledes løber de samme Grænser i en ret Linie langs Bækken, idet den gaar udenom Reddewitz Höwt, hvorfra oftnævnte Grænse fortsætter videre gennem det tilstødende Vands Midte indtil en anden Bæk, som benævnes Sellinsche Beke, af hvilken Halvdelen hører til ovennævnte Kirke, og langs samme Bæk løber oftnævnte Grænse indtil ovennævnte Voldgrav. Derfor har vi til de oftnævnte fromme Mænd afstaaet oftnævnte Reddewitz Jord, Hedestrækninger, Vande, Skove, Fiskevande, Toldrettigheder, Boder og alt andet tilhørende os samt alle Rettigheder, der tilkommer os i det fornævnte, og hjemler og vil hjemle dem det mod hvilkesomhelst Personer. Hverken vi eller vore Mænd vil eller mener at have nogen Særret til at fiske eller drage vore Garn eller Net paa fornævnte Brødres Strande, undtagen den Ret, som hele Landet vides at have ifølge samme Rügen Lands almindeligt anerkendte Sædvane, idet vi ved edeligt Haandslag har lovet den ærværdige Fader, Herr Nicolaus ovennævnte Eldena Kirkes Abbed, at vi trofast vil sørge for at overholde alle og enhver Ting, som dette Brev indeholder uden nogen Indskrænkning; vi giver Afkald paa Indsigelse om svigagtigt ForholdN, Bedrag, for lav KøbesumN, ikke udbetalte, ikke overleverede, ikke modtagne Penge, og enhver anden Indsigelse og ethvert andet Hjælpemiddel, som støttes paa den kanoniske og borgerlige RetN, og som af os kunde benyttes mod denne Overenskomst og for at skade omtalte Kirke. Dette blev forhandlet i Greifswald i det Herrens Aar 1295 Mandagen før den hellige Paulus' Omvendelse, i Nærværelse af de særligt tilkaldte Vidner, nemlig Herrerne Vizlav, Rygboernes berømmelige Fyrste, og Junker Sambor, omtalte Fyrstes Søn, samt Herrerne Johan af Gristow, Nicolaus af Kalant, Mathæus Moltke, Thomas af Platen, Bertold af Osten, Marsk hos den omtalte Fyrste for Rygboerne, Konrad af Dotenberg, sammes Foged, Arnold, Henrik og Arnold af Vitzen og adskillige andre troværdige Mænd. Til Vidnesbyrd har vi ladet dette Brev bekræfte med vore Segls Værn.