Bonifacius, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin elskede Søn Præsten Jens, kaldet Fod, Kannik ved Domkirken i Roskilde, med den apostoliske Velsignelse.

Ved Din rosværdige Vandels og Dit Levneds Fortjenester, hvorpaa Du siges at støtte Dig, har Du gjort Dig værdig til at blive begunstiget med vor særlige Naade. I den Ansøgning, som Du har forelagt os, udtales det, at Biskop Tyge i Aarhus, salig Ihukommelse, i Kraft af et Brev fra det apostoliske SædeN for nogen Tid siden har givet Dig, som den Gang kun var ordineret i de lavere Grader og ikke havde faaet noget gejstligt Embede, Dispensation, saa at Du, uanset den Mangel ved Din Fødsel, som Du lider under, fordi Du er Søn af en Præst og en ugift KvindeN, kunde forfremmes til alle Grader og faa et gejstligt Embede, ogsaa med Sjælesorg, at Du i Kraft af denne Dispensation har ladet Dig forfremme til alle disse Grader til de lovlig fastsatte TiderN og endelig, at Du har taget imod først Sognekirken i Egebjerg og saa Sognekirkerne i Øster Brønderslev og Brede i Roskilde, Børglum og Ribe Stifter, som har Sjælesorg; siden har Du opgivet Kirken i Brede og taget imod Sognekirken i Helsingør i Roskilde Stift, som ogsaa har Sjælesorg, og alle var de overdraget Dig efter det sidste almindelige Kirkemøde i LyonN, men ellers paa kanonisk Vis; nu har Du en Tidlang beholdt den sammen med Kanonikat og Præbende i Roskilde, som Du ogsaa har faaet paa kanonisk Vis, og Du har uden at have opnaaet Dispensation dertil af det apostoliske Sæde nydt Frugterne af demN. Derfor har Du ydmygt ansøgt os om, at vi, da Du nu helt har opgivet Sognekirkerne i Egebjerg og Øster Brønderslev, og da Brevet om Dispensationen for ovennævnte Mangel tilfældigvis er gaaet tabt, vilde tage os af Dig med Dispensationens Naadegave saa vel med Hensyn til dette som med Hensyn til, at Du har taget imod Kirken i Helsingør og ovennævnte Kanonikat og Præbende og nydt Frugterne af alle disse. I Betragtning af den rosende Omtale, Du faar for Din Vandel og Dine Sæder, og i Ønsket om i den Anledning at udmærke Dig med særlig Naade og Gunst giver vi Dig med vor apostoliske Myndighed Dispensation til lovlig at gøre Tjeneste i de modtagne Grader og lovligt at beholde den ovennævnte Kirke i Helsingør og tillige ovennævnte Kanonikat og Præbende og de Frugter, Du har nydt af dem uanset den omtalte Mangel og den Omstændighed, at Du har taget imod og beholdt Kirkerne i Egebjerg, Øster Brønderslev og Brede og nydt Indtægterne af dem. Men for yderligere at sørge for Dig i den Stilling, hvori Du befinder Dig, tilstaar vi Dig i Kraft af dette Brev, at Du ikke ved saaledes at beholde disse Kirker og nyde Frugterne af dem — de sidste skænker vi Dig af særlig Naade, saaledes at Du ikke skal være pligtig til nogen Tilbagegivelse af dem —, skal lide Skade paa Dit gode Navn og Rygte, eller derfor nogen Plet sættes paa Dit Navn, og vi erklærer Dig af apostolisk Magtfuldkommenhed for fuldt rehabiliteret og ophæver ethvert Ærestab eller enhver Skamplet, som kunde sættes paa Dig for det forannævnte eller noget enkelt Punkt deraf. Men det er vor Vilje, at Du af de Frugter, som Du saaledes har nydt af disse Kirker, ikke undlader at anvende en efter en hæderlig Mands Skøn passende Del til vedvarende og ubestridelig Nytte for Kirkerne inden to Aar regnet fra dette Brevs Dato. Intet Menneske maa bryde dette vort Dispensations-, Indrømmelses-, Gave-, Rehabilitations- og Ophævelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den Almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Lateranet den 27. April i vort Pontifikats 1. Aar.