Til vor elskede Søn, den velbyrdige Grev Gerhard af Holsten og vor elskede Datter i Kristus, den velbyrdige Fru Agnes, hans Hustru, fra Lübeck Stift. Det apostoliske Sæde ønsker i sin Mildhed Fred for de enkelte Mennesker og plejer derfor ofte ved Ægteskabshindringer at raade Bod paa de hellige kanoniske Reglers Strenghed med Dispensationens milde Regn, for at en Forsoningens Brise i Forholdet mellem de stridende gennem den ønskede ægteskabelige Forbindelse kan berolige de fjendtlige Viljer, som stormer mod hinanden. Nu har I tilkendegivet over for os, at der tidligere bestod et saa alvorligt Fjendskab mellem Dig, vor Søn, Greve, og Kong Erik af Danmark, salig Ihukommelse, Din afdøde Mand, vor Datter Agnes, og begge Parters Forfædre og Venner, at det havde mange Mandefald tilfølge foruden talrige Plyndringer og Farer for befæstede Byer, Personer og Gods. Da man nu senere med Sandsynlighed kunde nære Frygt for, at disse Fejder kunde vækkes til nyt Liv mellem vor kære Søn i Kristus Erik, Danmarks høje Konge, Din Søn, vor Datter Agnes, og Dig, fornævnte Greve, og begges Slægtninge, har I — for at undgaa disse Fejder og Fjendtligheder, skønt det var kendt, at I paa den ene Side indbyrdes var beslægtet i fjerde Slægtskabsgrad og paa den anden Side forbunden i tredje Svogerskabs GradN — offentligt med Viden herom indgaaet en Aftale om nu at ville være ÆgtefællerN og efter senere at have fuldbyrdet Ægteskabet ved Samleje avlet Børn sammen. Da I imidlertid nu føler Eder tynget deraf i Eders Samvittighed, og da I hævder, at af Ægteskabets Opløsning, om saa skulde ske, kunde ikke alene paa begge Sider, men i det hele taget i de Egne, stadig værre Forargelse opstaa, med Tab af Gods og Farer for Liv og Sjæle, har I ydmygt ansøgt os om, at vi barmhjertigt vilde værdiges at tage os af Eder med Dispensationens Velgerning i dette Anliggende. Vi, der altid søger de enkelte Menneskers Frelse og med Glæde skaffer de troende kristne Fredens Fordele, giver — idet vi ønsker at forebygge saadan Forargelse og Fare og med faderlig Omhu agter at sørge for Eders Sjæles Frelse i dette Anliggende — Eder af apostolisk Myndighed og særlig Naade Dispensation til, hvis det ovenfor fremstillede er sandt, lovligt at kunne forblive i dette Ægteskab uanset det fornævnte Slægtskab og Svogerskab, og vi erklærer de Børn, I har faaet og videre maatte faa, for ægtefødte. Intet Menneske maa bryde dette vort Dispensations- og Bestemmelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den Almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet (i Anagni den 3. August i vort Pontifikats 1. Aar).