Bonifacius, Biskop, Guds Tjeneres Tjener hilser sin ærværdige Broder Biskop (Jens) af Roskilde med den apostoliske Velsignelse.

Naar man beder os om, hvad der er Ret og rigtigt, kræver baade Fornuft og Billighed, at vi i Kraft af vort Embede drager omhyggelig Omsorg for, at det virkeliggøres paa behørig Maade. I den Ansøgning, Du har forebragt os, udtales, at skønt Raadmænd og Borgerskab i den befæstede Stad København i Dit Stift, hvor Du har baade den aandelige og den timelige Retshaandhævelse under Dig, efter deres vilkaarlige Forgodtbefindende nægtede at overholde de forstandige Bestemmelser, hvis Overholdelse i denne befæstede Stad Du paalagdeN, saaledes som Du har Ret til, kom det dog tilsidst til et venskabeligt Forlig mellem Parterne, og Raadmænd og Borgerskab aflagde Ed paa at ville overholde dette Forlig, saaledes som det siges nærmere at staa i et aabent Brev desangaaendeN, forsynet med Raadmændenes og Borgerskabets Segl. Idet vi bøjer os for Dine Bønner, stadfæster vi med vor apostoliske Myndighed, da vi anser det for rimeligt og rigtigt, dette Forlig, som saaledes retteligt og klogt og uden Fejl er indgaaet, frivilligt er antaget og hidtil i Fred overholdt af begge Parter, og vi styrker det ved dette Brevs Værn. Intet Menneske maa bryde dette vort Stadfæstelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge derpaa, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den Almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Anagni den 17. September i vort Pontifikats 1. Aar.