Aar 1295. næste søndag effter s. Matth. apostoli dag/ vaar konning Erich Mendued sted for Hintzgaffuel/ paa it venlig møde/ imellem sig oc konning Erich aff Norge/ <1> Oc fordi hand da icke kunde ende hues kiff oc trætte dennem imellem vaar/ da bleff berammet en kort anstand/ at de snart igien skulde møde paa Egholm/ hos Skielskør/ s. Hans Baptistæ dag/ aar 1298. Vdi den anstand vaar begreben kong Erich, hans broder Christoffer/ venner/ vndersaatter/ paa den ene/ kong Erich aff Norge/ hans vndersaatte oc venner/ paa den anden side/ den anstand skal vare fran nu/ oc til 15. dage effter s. Hans Baptistæ, som forskreffuet staar. Midler tid skal det vere huer fri faare/ udi sagerne at tage hiemme beuis/ fri durchthog oc vandring igiennem huer andre deris riger/ undertagendis for de fredløse/ <2> Kongen aff Norge skal oc beholde hans møderne/ som hand haffuer udi fri brug/ oc om hand paataler noget videre/ skal hannem vederfaris huad landslowen formaar/ <3> Disse effterskreffne greffue Jacob/ Niels Knudssøn/ Peder Iacobssøn/ Niels Hallindsfar/ Lage Laugessøn/ oc andre deris medfølgere/ leeg oc klercke/ rømde til Norge aff Danmarck, for huad sag det er/ de oc de døde deris arffuinger maa fri bliffuet Danmarck/ uden all forfang/ dog at de som ere dømte for hans faders banemænd/ icke skulde komme udi kongens/ hertug (!) Christoffers eller hertug Woldemars aasiun/ Skeer det uforuarendis/ da skal de med tolff deris slectningers eed/ visse sligt icke at være skeet aff forsæt/ Alt deris gods skal dennem strax effter kongens befalning igiengiffuis/ De maa besidde midler tid ved dennem selff eller andre deris gods/ Kongen skal til alle landsting lade forkynde/ at deris gods er dennem frit faare. <4> Kongen aff Norge maa beholde Hielm oc Hunehals/ Forneffnde festninge skulle diss midler tid icke anfectis aff kong Erich/ de paa forneffnde slot ere/ skulde midlertid intet mynte/ huor met kongen aff Danmarcks mynt kand foruerris/ Er nogen aff forneffnde slot belagde eller indtagner da skal de igien offuerantuordis/ oc fangerne løs komme/ men huilcke Norske som ere fangne uden faare/ de skal sætte loffuen oc vissen/ at indkomme til den tid for skreffuet staar. Ilige maade skal kongen aff Norge handle med Danske fanger. Ingen ny festning skulde midlertid byggis/ nogen part til skade/ eller kiøbmend tilforhindring. <5> Kiøbmænd maa i fred fare til begge riger/ seyle/ handle/ vandle/ uden almindelig forbud skeer/ ingen usedvanlig told skal fordris/ kiøbmend som strande/ mue frit bierge deris gods/ indtil de offuergiffue det for vrag/ <6> Hertug(!) Erich Langbeen/ hertugens af Sønder Iudland broder/ skal haffue alt hans gods i Danmarck/ tilhørendis hans hustru/ frue Sophia/ som hannem er tilfalden i arff/ effter konning Erichs søstre (!)/ Jutthe oc Agnete/ oc serdelis skal hand paa denne opladelse giffue hannem sit aabne breff. Forneffnde hertug Erich skal igien staa huer mand til rette/ som paa forneffnde gods met rette kand tiltale. <7> Item hertug Erich af Sønder Hallind/ hertug Knuds søn/ paa hues gods hannem tilhører/ skal intet forefang giøris/ aff kongen/ ved hannem selff eller andre/ Huad andre sager, som ere kongen og hertug Erich af. Hallind imellem om gods/ eller hues det vere kunde/ det skal staa til disse gode mends sigelse/ Iohannes episcopo Roschildensis (!)/ Joen Litle/ Oluff Tygessøn (!)/ Vffe Joensøn oc David Tostesøn. <8> Om nogen vil tiltale kongen aff Danmarck eller hans/ om fru Sophie aff Suerigis fæderne gods/ det skal skee effter Dansk low oc ret/ Dette saa at holdis/ haffue loffuet faare/ Ferrund (!) erckebisp til Nidaros/ Nerva (!) til Bergen/ Amund (!) til Opslo/ oc disse riddere/ Berner aff Berckerø/ Thore Hagenssøn/ Iohannes Benolpff (!)/ Isach Gautessøn/ Erland Amundssøn/ Vedmund (!) Erlandssøn (!)/ Bernhard Loduigssøn (!) juris civilis professor/ Guthorum Gydessøn/ Iohannes Ragualdssøn (!)/ Gullack (!) Vilhelm (!)/ Toruald Tonessøn (!)/ Elling Davidssøn/ Iohannes Iffuerssøn/ Torlack Skenck/ Erland Arnessøn/ Siguord Lorelom (!)/ Egmund Sigvordssøn/ Esbern Rinkij/ Anders Leui/ oc Effuind Islackssøn. Datum apud Hegnesgaffuel, 1295. dominica proxima post festum beati Math. apostoli.
15 Tygessøn læs Tagessøn.
18 Ferrund læs Jørund.
— Nerva læs Narva.
19 Amund læs Ejvind.
20 Benolphff læs Brynjulfsøn.
— Vedmund Erlandssøn læs Vidkunn Erlingssøn.
21 Loduigssøn læs Lodinssøn.
22 Ragualdssøn læs Ragnvaldssøn.
— Gullack Vilhelm læs Gudleik Viljamssøn.
— Tonesøn læs Toressøn.
24 Lorelom læs Leirholum.
Aar 1295, Søndagen næst efter den hellige Apostel Mathæus' Dag indfandt Kong Erik Menved sig paa Hindsgavl til et venskabeligt Møde mellem sig og Kong Erik af Norge. <1> Og fordi han dengang ikke kunde afslutte den Kiv og Trætte, som var dem imellem, blev der fastsat en kort Vaabenstilstand, og at de snart igen skulde give Møde paa Egholm ved Skelskør St. Hans Dag Aar 1298. I denne Vaabenstilstand var indbegrebet Kong Erik, hans Broder Kristoffer, hans Venner og Undersaatter paa den ene, Kong Erik af Norge, hans Undersaatter og Venner paa den anden Side. Den Vaabenstilstand skal vare fra nu og til femten Dage efter St. Hans, som foran skrevet staar. I Mellemtiden skal det staa enhver frit for at tage Bevis hjemme i Sagerne, frit at drage og vandre igennem hverandres Riger, undtagen for de fredløse. <2> Kongen af Norge skal ogsaa beholde sin mødrene Arv, som han har i fri Brug, og om han paataler noget videre, skal ham vederfares, hvad Landets Lov formaar. <3> Følgende Herrer, Grev Jakob, Niels Knudsen, Peder Jacobsen, Niels Hallandsfar, Lave Lavesen og deres Følgesvende, verdslige og gejstlige, rømte til Norge fra Danmark for hvad Sag det monne være; de og de dødes Arvinger maa forblive fri i Danmark, uden al Skade, dog at de, som er dømte som hans Faders Banemænd, ikke skulde komme for Kongen, Hertug Kristoffers eller Hertug Valdemars Aasyn. Sker det uforvarende, da skal de med tolv af deres Slægtninges Ed bevise, at dette ikke er sket med Forsæt. Alt deres Gods skal tilbagegives dem straks paa Kongens Befaling. De maa i Mellemtiden selv eller ved andre besidde deres Gods. Kongen skal til alle Landsting lade forkynde, at de frit kan raade over deres Gods. <4> Kongen af Norge maa beholde Hjelm og Hunehals. De nævnte Fæstninger skal i Mellemtiden ikke anfægtes af Kong Erik; de, der er paa de nævnte Borge, skulde i Mellemtiden intet mønte, hvormed Kongen af Danmarks Mønt kan forværres. Er nogle af de nævnte Borge belejrede eller indtagne, da skal de atter overantvordes, og Fangerne frigives, men de norske, som er fangne udenfor, skal sætte Borgen og Vissen for, at de vil komme tilstede til den Tid, som ovenfor staar skrevet. Paa samme Maade skal Kongen af Norge handle med danske Fanger. Ingen ny Fæstning skulde i Mellemtiden bygges til Skade for nogen af Parterne eller til Hindring for Købmænd. <5> Købmænd maa fare i Fred til begge Riger, sejle, handle og drive Forretning, medmindre almindeligt Forbud sker; ingen usædvanlig Told skal fordres, Købmænd, som strander, maa frit bjerge deres Gods, indtil de opgiver det som Vrag. <6> Hertug Erik Langben, Broder til Hertugen af Sønderjylland, skal have alt sit Gods i Danmark, der tilhører hans Hustru Fru Sofie, som er tilfaldet ham i Arv efter Kong Eriks Søstre Jutta og Ag nete, og han skal give ham særskilt aabent Brev paa denne Opladelse. Fornævnte Hertug Erik skal igen staa hver Mand til Rette, som kan gøre Krav paa fornævnte Gods med Rette. <7> Fremdeles skal Kongen ikke selv eller ved andre gøre Skade paa det Gods, der tilhører Hertug Erik af Sønder Halland, Hertug Knuds Søn. Med Hensyn til andre Sager, som er Kongen og Hertug Erik af Halland imellem om Gods eller hvad det ellers kunde være, det skal afgøres ved disse gode Mænds Dom: Jens, Biskop af Roskilde, Jon Lille, Oluf Tagesen, Uffe Jonsen og David Tostesen. <8> Hvis nogen vil rejse Tiltale mod Kongen af Danmark eller hans (Mænd) om Fru Sofie af Sveriges fædrene Gods, skal det ske efter dansk Lov og Ret. At dette skal overholdes saaledes, har lovet Jørund, Ærkebiskop af Nidaros, Narva af Bergen, Ejvind af Oslo og følgende Riddere Bjarne af Berkerøy, Tore Haagensøn, Johan Brynjulfsøn, Isak Gautesøn, Erland Aamundsøn, Vidkun Erlingsøn, Bernhard Lodinsøn, Lærer i den borgerlige Ret, Gutorm Gydesøn, Johan Ragnvaldsøn, Gudleik Viljamsøn, Torvald Toresøn, Erling Davidsøn, Johan Iversøn, Torlak Skænk, Erland Arnesøn, Sigvard Lejrholum, Egmund Sigvardssøn, Esbern Rinkij, Anders Levi og Eivind Islaksøn. Givet paa Hindsgavl i 1295 Søndagen næst efter den hellige Apostel Mathæus' Fest.
Kommentar og berigtigelse af navnene hos P. A. Munch, Det norske Folks Historie, 4. Del 2. Bind 228. Dateringen: beati Math. apostoli, skal opløses: beati Mathei apostoli=21. september, mens Hvitfeld maaske snarest har opfattet den som: beati Mathie apostoli=24, februar, cf. nr.247. At Hindsgavlforliget har fundet sted om efteraaret, fremgaar dels af, at forliget er en følge af sammenstødet paa Sommerstedhede, der fandt sted 1295 om sommeren, cf. kong Haakons manifest fra begyndelsen af det 14. aarh. hos Hvitfeld III 107, dels af, at den norske konge og hertug Haakon samt de norske bisper, der nævnes som medforlovere, opholder sig i Norge i foraaret 1295, cf. Munch l.l.