© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Omnibus presens scriptum cernentibus. consules/ et communitas uille Hafnensis. in omnium saluatore salutem. ♦ Sicut praui/ peruersi/ et satellites dyaboli nituntur lites/ et discordias seminare/ sic fideles Christi niti debent eas seminatas penitus extirpare. ♦ Hinc est quod tenore presencium constare uolumus presentibus/ et posteros non latere/ quosdam de ciuibus nostris immo multos astucia dyaboli seductos/ uenerabilem patrem nostrum spiritualem/ dominum Iohannem dei gracia/ Roskildensem episcopum/ dominumque nostrum temporalem/ factis quibusdam et uerbis/ quod dolenter referimus grauiter offendisse/ in hiis que sequuntur in hunc modum/ ♦ Uidelicet quod pulsatis campanis/ que pulsari solebant ad occurrendum hostibus/ ante ipsius domini episcopi castrum cum iam nox instaret/ quidam inermes/ quidam uero armati uenerunt/ et quidam ex ipsis sagittas acutas in dictum castrum per balistas miserunt tanquam contra hostes publicos. episcopo cum sua familia in predicto castro tantummodo existente/ ♦ Et cum ibidem ad effectum perducere non possent/ que proponere uidebantur/ tandem in cimiterium beati Nicolai diuerterunt. pro magna parte noctis colloquium conspiracionis ut uidebatur habentes contra dominum memoratum/ ♦ Die uero sequenti non pretoriali in preiudicium non modicum dicti domini episcopi pretorium statuerunt. ♦ Item quidam ex ipsis ciuibus quosdam articulos contra prefatum dominum episcopum composuerunt/ et domino regi Dacie/ cuius graciam tunc temporis idem dominus episcopus non habebat/ ipsos presentarunt. ♦ Item conuiuia/ et sodalicia per ip sum dominum episcopum inhibita/ sollempniter celebrarunt/♦ Ex quibus omnibus in ipsius domini episcopi iniuriam attemptatis/ idem grauiter est turbatus. ♦ Quapropter nos diligenter considerantes animarum pericula. et personarum/ et rerum dampna/ que occasione premissorum possent contingere/ ea sopire pocius/ quam nutrire/ non vi/ dolo/ aut aliquibus circumuencionibus inducti/ sed consensu unanimi tocius uille curauimus sub hac forma. ♦ In primis siquidem tactis sacrosanctis ewangeliis uniuersi/ et singuli iurauimus in publico nos firmiter obseruaturos inperpetuum/ leges/ statuta/ seu edicta/ quas uel que prefatus dominus episcopus iam promulgarat/ uel promulgauerit de consensu sui capituli in futurum/ prout in litteris nostris patentibus super hoc confectis plenius continetur. ♦ Preterea fundos/ domus/ campanas/ redditus/ et breuiter omnia que pertinebant ad prefata conuiuia/ seu sodalicia/ eidem domino episcopo dedimus et scotauimus iure perpetuo possidenda. ♦ Et ut status noster esset pacificus/ et tranquillus omnes fundos in uilla nostra de quibus prius census non soluebatur/ necnon et quasdam terrulas extra fossata sitas iuxta uillam/ scotauimus ecclesie Roskildensi/ita tamen quod inhabitantes ipsos fundos/ eos inhabitent/ et heredes eorum post ipsos/ et soluent sex denarios de quolibet fundo annuatim/ et quilibet de terrula sua/ quam habet extra fossata/ soluet solidum pro censu annuatim/ quos denarios tam de fundis/ quam de terrulis memoratus dominus episcopus propria liberalitate donari/ et assignari, fecit inperpetuum ad sustentacionem infirmorum/ qui pro tempore fuerint in domo hospitali quam idem dominus episcopus in dicta uilla nostra iam inceperat edificare. ♦ In cuius rei euidenciam/ et certitudinem pleniorem/ sigilla/ capituli Hafnensis/ et fratrum minorum ibidem. una cum sigillo ciuitatis nostre presentibus litteris duximus apponenda. ♦ Datum Hafnis/ anno domini/ millesimo/ ducentesimo. xco. sexto. kalendas februarii. iiio.
Raadmændene og Borgerskabet i Byen København til alle, som ser dette Brev, Hilsen med alles Frelser.
Medens slette og fordærvede Mennesker og Djævlens Haandlangere søger at saa Strid og Splid, bør de troende kristne søge fuldstændigt at tilintetgøre Tvedragtens onde Sæd. Derfor ønsker vi ved dette Brev, at det skal staa fast for de nulevende og ikke være skjult for Efterverdenen, at visse af vore Borgere, ja endda mange, forførte ved Djævlens List, i Gerninger og Ord, hvad vi med Smerte maa berette, paa det groveste har krænket vor ærværdige Fader i aandelige Sager, Herr Jens, Biskop af Roskilde, der tillige er vor verdslige Herre, og dette paa følgende Maade: Efter at de nemlig havde ringet med Klokkerne, som plejer at kime, naar man skal ile Fjenden imøde, drog de, nogle ubevæbnede, andre bevæbnede, skønt Natten allerede stundede til, til Bispens Borg, og nogle af Skaren sendte med Armbrøst skarpe Pile mod nævnte Borg, som om det drejede sig om aabenlyse Fjender, endskønt kun Bispen og hans Folk opholdt sig paa Borgen. Men da de ikke kunde gennemføre der, hvad de syntes at have til Hensigt, begav de sig endelig til St. Nikolai Kirkegaard, hvor de, som det syntes, en stor Del af Natten lagde Raad op imod fornævnte Herre. Men den følgende Dag, som ikke var Tingdag, holdt de Ting, til ikke ringe Skade for Bispen. Fremdeles var der nogle af disse Borgere, som sammensatte nogle Artikler mod fornævnte Herr Biskop og tilstillede dem den Herre, Kongen af Danmark, hvis Naade Herr Bispen ikke besad paa det daværende Tidspunkt. Fremdeles fejrede Gilder og Broderskaber, som var forbudte af Bispen, højtidelige Fester. Alt dette, som var anlagt paa at krænke Bispen, satte ham i alvorlig Uro. Af denne Grund og i Betragtning af den Sjælefare og Skade paa Personer og Ting, som kunde følge af fornævnte Begivenheder, har vi uden at være tvunget dertil ved Vold, List eller forledt af andre Omstændigheder, men med hele Stadens enstemmige Samtykke paa følgende Maade draget Omsorg for at fjerne Faren hellere end at øge den.
For det første har vi alle som een offentligt svoret med Haanden paa de hellige Evangelier, at vi for Fremtiden fast vil overholde de Love, Bestemmelser eller Forordninger, som fornævnte Herr Biskop allerede har udstedt eller i Fremtiden maatte udstede med sit Kapitels Samtykke, saaledes som det tydeligere er formuleret i vort aabne Brev om denne Sag. Fremdeles har vi givet og skødet til samme Herr Biskop de Tofter, Huse, Klokker, Indtægter, kort sagt alt, som hørte til fornævnte Gilder eller Broderskaber at besidde med Rette til evig Tid. Og for at faa Fred og Ro har vi skødet til Kirken i Roskilde alle Tofter i vor By, af hvilke der ikke tidligere ydedes Skyld, tilligemed nogle Jorder uden for Voldgravene, dog saaledes, at de, der bor paa Tofterne, skal blive boende og deres Arvinger efter dem, og de skal yde 6 Penninger aarligt af hver Toft og hver især skal af hvert Stykke Jord uden for Voldgravene yde 1 Ørtug i aarlig Skyld, hvilke Penninger saavel af Tofterne som af Jorderne nævnte Herr Biskop af egen fri Vilje har ladet overdrage og overføre til Underhold for de syge til evig Tid i det Hospital, som samme Herr Biskop har begyndt at bygge i vor nævnte By. Til Vidnesbyrd herom og til større Sikkerhed har vi ladet Københavns Kapitels Segl, Franciskanernes, samt vort Stadssegl hænge under dette Brev. Givet København i det Herrens Aar 1296 den 30. Januar.