Erich aff guds naade, hertug paa Langelandt, helser alle som dette breff forekommer, euindelig med gud, ♦ Mand shall med leffuendis røst, eller skrifftlig vindisbiurd, wdødelig giører huad som i tider scheer, at det iche med tiden igien vdsletis, ♦ Derfore shall alle neruerendis och effterkomendis witterligt vide, at vj med dete wort breff, haffuer vnt och stadfest, voris elshelig indbygere i Rutkiøbing, alle deris friheder, och lofflige vidtechter, som de vdj vore forfedris tid, voris elshelig fader, fordum hertug vdj Jutland, och voris elshelig farbroder, som domicellj Abels tidt, befindis at haffue hafft, strengelig forbiudendis alle fremede, som aff andre steder hender did at komme, forne voris indbygere med nogen kiøb eller sal i nogen maader at vforrette, heller och deris friheder och vidtegt, thill deris schade at forandre, saafremt de ville vndfly vor heffn och vrede, ♦ Thill huis ydermere stadfestning vi formoder dette vort breff, med woris signett, at bekrefftes, ♦ Datum anno domini 1296 festo sancti Agarsie dagh (!)
7 hertug paa Langelandt, originalen har sikkert haft dominus Langlandie.
15 som) misvisende. sikkert en oversættelsesfejl; der bør læses: saavel i vor elskelig faders...som i vor elskelig farbroders...
Erik, af Guds Naade Hertug paa Langeland, til alle, som faar dette Brev at se, Hilsen evindelig med Gud.
Man skal med levende Røst eller skriftligt Vidnesbyrd udødeliggøre, hvad der i Tiden sker, for at det ikke med Tiden igen skal udslettes. Derfor skal det være vitterligt for alle nulevende og tilkommende, at vi med dette vort Brev har forundt og stadfæstet vore elskede Indbyggere i Rudkøbing alle deres Friheder og lovlige Vedtægter, som de i vore Forfædres Tid, vor elskede Faders, forhenværende Hertug i Jyllands og vor elskede Farbroder Junker Abels Tid, befindes at have haft, idet vi strengt forbyder alle fremmede, som fra andre Steder maatte komme derhen, paa nogen Maade at forurette vore fornævnte Indbyggere med noget Køb eller Salg eller ogsaa til deres Skade at forandre deres Friheder og Vedtægter, saafremt de vil undfly vor Hævn og Vrede. Til yderligere Stadfæstelse af dette lader vi dette Brev bekræfte med vort Segl. Givet i det Herrens Aar 1296 paa den hellige Agathes Dag.
Hofman l. l. retter den korrumperede dagsangivelse til festo sancti Ansgarii, mens Rep. l.l. foreslaar at rette Agarsie til Agathe. Da Agathes dag 1296 faldt paa en søndag (5. februar) vilde denne dag næppe være bleven betegnet som festo sancte Agathe, Ansgars dag var den 3. eller 4. febr.