Erckebispen skreff hannem til igien/ at han ingeledis kunde komme/ thi hand vaar saa vansmectig aff det suare fengsel/ som hand da haffde ligget udi to aar tillige, oc sammeledis aff frost oc kuld oc siugdom/ som hand der samlet haffde/ at hand icke kunde færdis/ Thi bad han hannem ydmygelig/ at hand vilde giøre hans aarsage for pawen oc kongen der udi/ at han gierne vilde være lydig at komme/ det snariste hand blev noget til pass.
Ærkebispen skrev til ham igen, at han ikke paa nogen Maade kunde komme, da han var saa afkræftet som Følge af det tunge Fængsel, som han da i samfulde to Aar havde ligget i, og af Frost og Kulde og Sygdom, som han der havde paadraget sig, at han ikke kunde færdes; derfor bad han ydmygt om, at han vilde undskylde ham hos Paven og Kongen: han vilde gerne være lydig og komme, saa snart han blev bedre tilpas.
Cf. nr. 202 og 215.