Otto, Ærkedegn ved Kirken i Aarhus, til alle, som faar dette Brev at se, Hilsen evindelig med Gud.

Idet vi, som det sømmer sig, ønsker at fremlægge et Bevis for Sandheden, erklærer vi og gør vitterligt med dette Brev, at det staar for os som sikkert og aabenbart, at den velbyrdige Frøken Agnes, Datter af Herr Erik, Danmarks berømmelige Konge, salig Ihukommelse, efter at have fattet det fromme Forsæt i Ordensdragt at tjene Gud til Ære for vor Herre Jesus Kristus og hans glorrige Moder og den hellige Jomfru og Martyr Agnes, paatog sig at bygge og byggede et Kloster for Nonner, der i Staden Roskilde i Roskilde Stift kunde tjene Gud efter den hellige Augustins Regel og under Tilsyn af Dominikanerbrødrene; og hun antog samme Søstres Ordensdragt sammen med flere andre, der havde samme fromme Forsæt, idet hun skænkede Klostret, som hun ønskede skulde kaldes og være St. Agnetes, alt sit Gods, som tilkom hende ifølge Arveret, saaledes som det tydeligt fremgaar af et herom opsat Aktstykke, sikret med Roskildekapitels, Roskilde Stads og hendes eget SeglN. Senere gav hendes kødelige Søster, Frøken Jutta, efter at have fattet det samme Forsæt, sig ind i samme Nonnekloster, efter i vor og mange andres Nærværelse, saavel gejstlige som verdslige, at have taget Ordensdragten; og hun overdrog og tilskødede fornævnte Kloster efter Landets Lov alt sit Gods, som tilhørte hende ifølge Arveret, at besidde med Rette til evig Tid, gennem Herr Erik, salig Ihukommelse, dengang Danmarks berømmelige Konge, som begunstigede dette og samtykkede heri. Men da hun blev adspurgt, om hun forledt ved Overtalelse eller Trusler eller paa anden Maade presset dertil havde taget Ordensdragten, og om det, som er ovenanført, er gjort frivilligt eller tvungent, svarede hun tydeligt og aabent i alles Nærværelse med fri Røst, at hun gjorde dette ikke paa Grund af Tvang eller Overtalelse, men efter Indskydelse af den Helligaand og af Kærlighed til Jesus Kristus. Til Tegn herpaa viede hun sig og sit Gods med mange fromme Løfter, efter at hendes Hovedhaar var klippet af, til den hellige Tjeneste, medens hendes kødelige Søster, nemlig Agnes, var Priorinde sammesteds. Efter Udløbet af Prøvetiden og efter højtidelig at have aflagt Løftet, og efter at hendes kødelige Søster, nemlig Agnes, var blevet løst fra sit Embede, valgtes Søsteren Jutta, som da havde aflagt sit Løfte, paa kanonisk Vis til Priorinde og blev anerkendt af Dominikanerbrødrenes Provincialprior, og saaledes blev de i Rækkefølge, den ene efter den anden, begge Priorinder i det samme Kloster; og Klostret havde i mange Aar i fri Besiddelse og besad alt det fornævnte Gods tilhørende begge Søstre, saalænge disse Frøkener forblev i den Stand, som de havde antaget. Men senere, da de paa Anstiftelse af alle gode Menneskers Fjende havde brudt deres Ordensløfte og var vendt tilbage til det verdslige Liv, som de tidligere havde forsaget, tilbageholdt de voldeligt med den verdslige Magts Hjælp alt det omtalte Gods, hvormed fornævnte Kloster var bleven grundlagt og doteret, idet de fratog Klostret det, og, saalænge de levede, efter eget Forgodtbefindende frit raadede herover med Hensyn til Mageskifte, Salg, Gave og Foræring til Skade og Uret for ovennævnte Kloster, mens Provincialprioren og Dominikanerbrødrene hvert Aar paa oftnævnte Klo sters Vegne klagede og besværede sig i Anledning af ovenstaaende. Til Vidnesbyrd og Bevis herfor er vort Segl hængt under dette Brev. Givet i Aarhus 1296 den 28. Marts.